.. En aften time.

[Hoshikoi]

Den høje spinkle skikkelse bevægede sig igennem parkens mørke. Hans snehvide platinblondte hår bevægede sig letog luftigt omkring hans hovedet. Hoshikois lange hvide og luftige hale bevægede sig på en beskyttende, eller lettere sorgmodig måde bagham og omkring ham og han skævede imod den med de violette og blå øjne. Hans høje skikkelse var beklædt i en af de hvide skjorter og et par sorte tætsidene og lavtaljerede bukser. Han havde sin hvide lægekittel på og et blodrædt halstørklæde omkring halsen og lagde enteligt ikke mærke til kulden, foruden de snehvide og meget, meget lyse rosa øre der let vippede vær gang der kom et vindpust. Alt hans fokus var på den forfærtelige smerte hans ben var i. Hoshikoi havde været på sin sævanlige aftenrundt omkring byens hjørner for at lede efter patienter. Det var ikke lige frem velykket da han var trådt midt ind i en kamp og forsøgte at overbevidte hunden på mest dilomatisk sæt at katten var besvimet og der abselut ikke var nogle grund til at slå videre på ham .. eller at kastarere ham som de var hved. Hoshikoi havde sendt en kniv i højre overlår tæt på hans underliv og smerten var begyndt at blive alt større - Men han havde redet den kats liv. Han havde fundet kattens famillie og fortalt dem hvordan de skulle behandle ham og at de skulle komme med ham om nogle dage så Hoshikoi kunne give ham nogle sprøjter og noget medicinsk vejledning. Han sukkede tungt og så ned på den mørkere plet der havde dannet sig under hans bukser. Han havde sælvfølgeligt haft bukserne nede og kigget på det og gjordt så meget han kunne men såret var ikke så slemt .. Trods det hvidste Hoshikoi, at hvis ikke det blev behandlet grundigt inde for et døgn kunne han ende med at skulle ampotere hele sit ene utroligt lange og smalle ben. Han svang halen og gik i de elegante og svævene skridt der virkede upåvirkede af smerten, over og satte sig på en bænk .. Han måtte have et hvil.

[Cyrus]

Cyrus kommer gående i noget tøj, der for en gangs skyld ser varmt ud. Det er et par hele jeans, jakke med hætte og så en lidt for stor trøje indenunder, som man kan se stikke lidt ud for neden. Han ser søgende rundt, da det kunne være at der skulle være en skrældespand med mad eller lignende, og selv om han ved at dette på en måde ikke er nødvendigt, så gør han det, eftersom han ikke har lyst til at virke anmasende eller noget.
Han sukker og skal til at vende om for at tage sin route baglæns, inden han så ser Hoshikoi sidde på en bænk... Han står stille et øjeblik, inden han så går hen til lægekatten..
"um.. Hej?" siger han så forsigtigt.

[Hoshikoi]

Hoshikoi stønnede let ud i den mørke natteluft da han satte sig lydløst på den kolde bænk. Han lænede sig lidt tilbage og lukkede de violette og blå øjne i. Hans hal vippede let og lydløst op og ned hved siden af ham imens han bare sad og prøvede at undgå at lægge mærke til at hans overlår dunkede og sendte små smerte kramper op imod hans underliv. Hoshikoi havde en høj smerte tærske hvilket både kunne være skidt og dårligt for en læge .. Men han var dyktig til at ignorrere smerten. De snehvide og meget lyse rose øre vippede let frem da han hørte et 'hej'. Han åbnede let øjnene og så den unge hankat med det sølvfarvede hår. Hoshikoi kom med et næsten lydløst støn da han let flyttede på benet så det ikke var i en bøjet stilling men i en udstarkt så hele det lange smalleben kunne ses. Det raske ben var dog stadig bøjet. Hoshikois øjne var næsten følelsestomme, og det der ikke bare var tomt var de blide læge øjne. Han smilede en blandelse af et venligt smil og et skævt smil og så på Cyrus ,, Godaften Cyrus .. " Han trak vejret roligt og valgte at ignorrere kulden fra metal bænken.

[Cyrus]

Cyrus ser tænktsomt på Hoshikoi, da han ikke ser lige så optimistisk ud, som han plejer, "Hoshikoi" siger han stille, da han er helt enig med sig selv i at det er lægekatten fra før. Han ser sig omkring om der skulle være nogle hunde i nærheden, inden han så trækker hætten væk fra sit hovede, så hans ører titter frem i den kølige luft. "Det er næsten helt mærkeligt at møde dig her, eftersom jeg troede du kun befandt dig på klinikken og hjemme hos dig selv?" siger han så efter at have tøvet lidt. Selv om det kun har været i kort tid, så har han været hjemme hos Hoshikoi, og det er ikke fordi at lægekattens lejlighed er specielt stor, så lidt forståeligt er det da, at han ikke er der, selv om han måske skulle have fri eller sådan noget.
"Er du okay?" spørger han så lidt efter og fortryder det straks, da Hoshikoi sikkert har det fint, selv om han ser lidt underlig ud.. Det er nok bare belysningen her.

[Hoshikoi]

Hoshikoi vippede kort en andelse fraværende med ørene da Cyrus talte. Han blev nød til at koncentrære sig for at lukke smerten ude. Han skævede op imod Cyrus med de violette og blå øjne før han smilede sit blide læge smil ,, Det må være anderledes, .. Men jeg som alle andre færdes også omking " Han nikkede kort til Cyrus så det hvide hår ganske let bevægede sig omkring hans blege hoved, der havde fådet en let grålighed over sig. Han sukkede kort. Der var aligevel et godt stykke at gå for at komme nogle steder hend. Kleniken lå så man skulle forbi et hundebeboet sted, og hans hjem lå også der omkring. Selvføleligt kendte Hoshikoi nogle af sine friske patienter rundt omkring, men det ville virke u etisk at komme såret hjem til dem, som deres læge. Han stønnede lavt i smerte og så der efter op på Cyrus ,, Jeg klare mig, Ellers tak for omtænkeligheden, Cyrus .. " Han smilede igen sit venlige læge smil da der ikke riktigt ville komme andet ind en grimsasse hvis ikke han havde gjordt det.

[Cyrus]

Cyrus ser mistænktsomt på ham et øjeblik, inden han så ryster på hovedet og lader sine bekymringer kaste fra sig. Hvis Hoshikoi siger, at der ikke er noget galt, så er der helt sikkert ikke noget galt.
"Men igen, tak for hjælpen med mit ben" siger han så og smiler, "Det har det virkelig megt bedere" han har stadig dårlig samvittighed over at han ikke skal betale, nu når han hverken er sygesikret eller noget, men der er ikke så meget at gøre, "Hvis jeg kan gøre noget til gengæld for hjælpen, skal du bare sige til"
Han ser op imod himlen, hvis Hoshiekoi har travlt eller sådan noget, vil han ikke stå i vjen for ham, men Cyrus ved heller ikke hvor han skal placere sig selv.

[Hoshikoi]

Hoshikoi rystede let smilene på hovedet da Cyrus talte videre. Den sølvhårede drengs mund gik igang og talede ellers bare der ud af. Det var sødt sådan i mørket at han ikke opdagede Hoshikois smerter og istedet takkede ham. Hoshikoi så op på ham med de blide smil, dog nåede det ikke de violette og blå øjne. De blev hurtigt lukkede da han endu engang stønnede og der efter lyftede hånden ,, Tak for din omtænke, endu engang Cyrus .. Jeg .. " Hoshikoi lagde hånden for munden og blev svimmel. Blodmangel? Han var hved at falde af bænken da svimmelheden trak i hans balance og da han skulle rette sig op støttede han imod det skadede ben hvilket fik ham til at gispe og hvæse samtidigt. De hvide øre med den meget lyse rosa invendige farve vippedes helt tilbage og den luftige hvide hale snurrede sig forvirret op da Hoshikoi faldte ned på den kolde jord. Han gispede og smerten gik igennem ham. Han lanede med hovedet imod jorend og hostede hvor efter han lukkede øjnene og trak vejret hastigt oven på chokket og smerten.

[Cyrus]

Cyrus stivner forskrækket, hvorefter han kaster sig ned på knæ og griber fat på Hoshikoi, "Hoshikoi?" han aner ikke hvad han skal gøre, da han ikke har meget forstand for førstehjælp, så han trækker bare hjælpeløst lægekatten ind til sig, "Hvad er der galt? gør det ondt nogle steder?" spørger han dumt i sin forskrækkelse og forvirring, mens han desperat forsøger at finde ud af hvad der er galt. Her er en læge til stede, så det ville være endnu mere dumt at spørge om der var det, men Cyrus regner ikke med at der vil komme nogen hjælp, selv hvis han forsøger at tilkalde den, og han kan heller ikke bare efterlade Hoshikoi her.
"Er du kommet til skade?" spørger han igen og begynder at bide negle.

[Hoshikoi]

Hoshikoi hørte ikke Cyrus først. Det rungede for hans øre og han overvejede kort om han var besvimet? Han blev dog hurtigt sikker på at han ikke var besvimet, da Cyrus langede ned hved siden af ham. Hans stemme gled let igennem Hoshikois hovede og han åbnede de violette og blå øjne. Det var let .. Sløret. Han sukkede, og der efter stønnede han. an havde sikkert fådet let hjerne røstelse af faldet. Han så på Cyrus, og forsøgte at smile det blide læge smil. Han lukkede øjnene igen og der efter fik han sin læge maske, de venlige øjne og det blide smil ,, Cyrus, .. Du kan hjælpe, jeg har det lette udstyr i min kittel her " Han tryggede imod sin brystlomme og sukkede kort ,, Okey .. Vil du hjælpe mig? Hmm .. Gør som jeg siger .. " Han skævede imod sit ben ,, Træk bukserne ned til såret, jeg har bandage og en andelse jod og noget vat i min lomme .. brug det .. "

[Cyrus]

Cyrus rødmer først og er tavs et øjeblik, inden han så ryster på hovedet af sig selv, da han ikke har tid til at være genert eller nogt lignende over at skulle trække dem ned. Lige nu gælder det om at hjælpe Hoshi.
"O-Okay.." Han rykker sig frem og knapper Hoshiekois bukser op, hvoefter han så trækker dem nedad, imens han bider sig selv i læben. Cyrus finder derefter bandagen og joden, hvorefter han stirrer hjælpeløst på det et øjeblik, "Jeg beklager virkelig, hvis det kommer til at gøre ondt..." mumler han så og stirrer ned på såret - og bliver mere og mere nervøs for at Hoshikoi skal tro at han kigger så mange andre steder.
Han kniber øjnene sammen et øjeblik og åbner dem så, hvorefter han tager joden og gnider den imod det blødende sår.

[Hoshikoi]

Hoshikoi bed tænderne sammen så snart Cyrus begyndte at åbne bukserne og trække dem ned. Hoshikoi havde selv set så mange organer, og kønsorganer at han ikke riktigt tog det som noget når han var 'på arbejdte' længere. Han stønnede ganske let af smerte da Cyrus skulle have bukserne ned over sårte og den hvide hale bevægede sig uroligt hved hans side ,, Det .. Skal du ikke tænke på .. " Hoshikoi vippede ørene bag ud sendte et halvhjertet smil til Cyrus og stønnede så ganske let igen da Cyrus begyndte før han bare lå stille og ventede på det hele til at gå over. Det eneste der afslørede hans bevidst hed var den vippene store hvide og luftige hale der gled op og ned hved hans side. Såret sved hved jodens berørelse men det ville blive rent, bandageret og undgå betændelse .. forhåbentligt. Han sendte Cyrus en taknemelig tanke.

[Cyrus]

Cyres mangler noget at tørre blodet væk med og vælger at rive lidt af sin egen trøje af og tørrer det væk - den er aligevel så hærget, at lidt mangel på stof ikke gør den store forskel. Han tager bandagen og vikler den rundt om benet ved såret, imens han håber at det er godt nok, eftersom han ikke ligefrem er ekspert i at forbinde sår. Det gør det heller ikke meget bedere, at han ikke kan lade være med at ryste på hænderne.
"så skulle den være der." mumler han og tørrer sved væk fra panden, inden han automatisk hiver Hoshikois bukser op igen og lukker dem. "Jeg håber det er godt nok"

[Hoshikoi]

Imens Cyrus arbejdter har Hoshikoi lukkede øjne og lukker bare smerten ude. Det hvide luftige og bløde hår glider let omkring hans hovede imens det skjuler hans violette og blå øjne fra omverdenen. Da Cyrus lukker bandagen åbner Hoshikoi øjnene og retter sig let op med en grimasse og ser på sit ben, det dur. Han stønner kort i smerte og har en ufatteligt træng til noget at drikke. Han ser på Cyrus og smiler det blide læge smil, der dog ikke når de tve farvede øjne ,, Tak .. Cyrus .. " Han sukker kort og d han for lukket bukserne svinger han let halen der nu er mindre uroligt vigene ,, Tak .. " Han rettede sig op og støttede sig let til den sølvhårde han kat ,, Cyrus? .. må jeg .. be dig om en sidste ting hvis ikke du har .. travlt .. Ingen tvang " Denne gang kom det venlige læge blik på imens det blide smil flød over læberne der der efter let snerpede sammen i smerte.

[Cyrus]

Cyrus ser på ham og smiler så venligt, "Nej, jeg har ikke specielt travlt" siger han så, imens han lader Hoshikoi støtte op af sig, imens han stadig tænker bekymret over, om lægekatten mon klarer den. Han ser ned i jorden og sukker, imens han forsøger at overbevise sig selv om at det hele nok skal gå, og Hoshikoi er frisk igen om et par dage, når han er kommet tilbage til klinikken, men det er ikke helt så nemt.
Han ser på ham igen og er næsten glad for endelig at kunne være til nogen hjælp.

[Hoshikoi]

Hoshikoi smilede skævt af den yngre kat. Hans platinblondte hår var let fuktigt af sved, men var ellers ikke klumpet sammen på den der ubehagelige måde som hår kan gøre når det bliver vådt. Hoshikois øre var så småt vendt frem igen, så den meget meget lette rosa farve kunne ses. De vippede nu kun tilbae når smerten dunkede uregelsmæssigt imod hans lår og op omkring hans underliv. Han støttede sig imod Cyrus og strakte sine to utroligt lange ben ud. Bukserne havde en mørk plamage efter blodet og der var kommet en let dråbe på læge kitlen. Han sukkede let og så der efter på Cyrus med de violette og blå øjne ,, Vil du .. Når jeg lige har hentet mig efter det her .. hjælpe mig tilbage til kleniken? " Hoshikoi smilede skævt imens det der mystiske blik gled hend over hans øjne. Hvis Cyrus ikke hjalp ham, måtte han bare halte langsomt til kliniken .. eller han lille arbejdt rum.

[Cyrus]

Cyrus sukker og ryster på hovedet af Hoshikoi, "Det var virkelig et åndsvagt spørgsmål" siger han så stille, men ser så på den anden med et smil, "Jeg skylder dig trods alt en tjeneste, så jeg kan godt hjælpe dig tilbage" Han rejser sig op og rækker hånden frem til Hoshikoi, "Det bliver nok lidt besværligt, eftersom jeg ikke er særlig stærk eller noget og du er højere end mig, mon det ikke går alligevel?" siger han stadig smilende.
Cyrus sukker lidt ved tanken om at han no selv er for lille og skrøbelig, men han vil ikke skuffe hverken Hoshikoi eller sig selv, nu hvor han endelig har chancen for at gøre sig selv til lidt nytte.
"Um.. Ville du have noget imod at fortælle mig, hvad der skete?" spørger han så og håber at det ikke var for nærgående at spørge om.

[Hoshikoi]

Hoshikoi hørte det meste som Cyrus sagde som en let summen for de hvide og meget meget lyse røsa øre, der forsvant ind i hans hår da en let aften brise flyttede rundt på det luftige og utroligt bløde hår. Han tog dog hånden og kom op og stå i sin lange smalle skikkelse, med de utroligt lange ben, i et gisp og der efter et dybt støn. Han smilede skævt og lidt svimmelt til Cyrus, med de venlige violette og blå læge øjne og det blide smil. Han rystede let på hovedet og lænede sig kun ganske let imod Cyrus så han ikke skulle lide under Hoshikois lette vægt - enteligt ,, Det går nok .. " Han mummlede det let, men kunne ikke skyde nogen 'professionelhed' ind over stemmen så den blev underligt mystisk og let svævene som Hoshikois stemme var når den var 'uberørt'. Han så på Cyrus og sukkede så ,, Selvføleligt må du spørger om det .. Det var en Herre - Hund- " Sagde han med let fjernt blik i øjnene ,,- Der begik vold imod en kat som jeg fik stoppet med dette resultat .. Katten har det dog fint nok nu, og jeg tror jeg fik overtalt herren til at lade vær med at følge efter den " Hoshikoi sukkede let og smilede skævt på Cyrus ,, Det er en underlig verden vi lever i Cyrus, .. " Hans stemme gled over i den mystiske let svævene ende igen.

[Cyrus]

Cyrus ser på ham og rødmer voldsomt af en eller anden underlig grund, men han tvinger det hurtigt i sig igen, da han allerede har overbevist sig selv om at sådan noget ikke er normalt, når Hoshikoi er en mand. Hoshikoi er ikke så tung, som han havde regnet med til at starte med, og giver ham næsten kuldegysninger, for lægekatten burde virkelig spise mere, end han tilsyneladende gør.
Han tager en dyb indånding for ikke at begynde at rødme igen - alt det her er sikekrt snart overstået, og så finder han sig en sød pigekæreste eller noget i den stil. Lige nu er det dog Hoshikoi der har brug for hjælp.
"Ja, den er virkelig underlig" siger han stille og smiler bedrøvet, "men nu får vi dig hen til lægehuset, det skal jeg nok sørge for, lige meget hvor underlig den så er!" siger han så og forsøger at virke opmuntrernde, selv om han er elendig til det, eftersom han er så bekymret for ham.

[Hoshikoi]

// MT - Hoshikois lille læge rum