|
Post by mikaru on Oct 29, 2010 17:45:00 GMT -5
Mikaru sidder i sit bur i den mørkeste del af bygningen. Den afdeling han sidder i er en aflåst afdeling hvor der sidder tusindvis af andre katte der er blevet eksperimenteret på. Han kigger rundt og ser igen et bur med en død kat i. Det er ikke noget nyt. Flere og flere bure bliver tomme dag for dag. Mikaru har ingen anelse om hvor længe han har sidder derinde nu, og han venter bare på den dag hvor hans tur kommer til at falde om i hans bur. Hundende har dog ikke rørt ham i lang tid nu, hvilket undre ham meget. Chikaru rømmer på sig i Mikaru's indre, vil han sige noget? Chikaru er den eneste Mikaru har at snakke med, ikke fordi han er glad for det, men det får ham til at føle at han ikke er helt ensom inde i det mørke rum. Han kan høre et lille barn sidde og græde ved siden af hans bur. Staklen kom ind for 2 dage siden og har ikke lavet andet end at græde siden han ankom. Havde han lidt samme grusomme minde som han selv? Han kunne ikke gøre andet end at sukke og prøve at få lidt søvn. Rummet blev stille og Mikaru lukkede øjnene. Endelig kunne han få sovet en smule.
|
|