hello kitties

[Tenshi]

Det var tidlig morgen.. vejret var koldt og bidende, mens den flygtige sol endnu ikke havde spredt sine stråler, som på denne årstid ikke havde nogen effekt alligevel hvad varme angik.. de var nyttesløse. de fleste katte sov inde i de store sale, hvor de klumpede sig sammen for at holde varmen..
Tenshi havde været ude hele natten, og med et træt, udslidt ansigt kom han traskende ind igennem den smalle forgang, ind til spisesalen i kattekurvens centrum.. han stank langt væk af brændt kød, benzin og andre ulækkerheder som ikke var til at sige hvor længe havde siddet på ham..
han smed en taske fra sig, som han havde haft med sig. Den landede tungt på gulvet ved siden af et bord, som han udmattet satte sig ned på..
Det havde været en god nat.. fra sin brystlomme i den slidte, brændsikre jakke, tog han en tilsmudset pakke cigaretter frem, tog en lighter og tændte en enkelt cigaret... ja, Tenshi var begyndt at ryge.. det var en uvane, men dem havde Tenshi jo så mange af..
Med en løs hånd trak han sine trekantede goggles af hovedet, smed dem fra sig på gulvet foran sig, lod cigaretten hænge i mundvigen mens han trak sin jakke af.. skønt der var skide koldt i kattekurven, så kampsvedte Tenshi..
da jakken var kommet af, afslørede det et gigantisk kødsår på hans ene overarm... han lod et døsigt blik glide ned på sin skulder... brummede noget utydeligt inden han så bare ignorerede det.. han kunne alligevel ikke føle forskel på blodet der løb ned over armen, og så de mange sveddråber..
Han indhallerede så dybt han kunne, pustede røgen ud med et suk...
Han tænkte ikke yderligere over om han vækkede nogle da han kom ind.. den store jerndør havde smækket ret hårdt bag ham, og sikkert vækket et par stykker...
De færreste vidste noget om hvad Tenshi gik og foretog sig for tiden... Det var så sjældent at kattene overhovedet fik ham at se længere...
Men for Tenshi var det godt nok, hvis de bare vidste at han levede. Og det var da også en bonus at vide, at det som den kommende dag ville pryde alle køteres læber, alle nyhedskanaler og radiostationer var omhandlende hvad denne rebelske kat gjorde den selv samme nat. Nu var der ikke længere noget der hed "statens forskningsinstitut" eller "hovedstadens centrumshoppingcenter"... begge dele var så godt som jævnet med jorden... Og lykke bragte det ham også, da han tilfredst lod sine tanker glide ind på hvor stort et kaos det ville skabe på strøget den kommende dag, når bomben som han havde placeret i det store springvand, pludselig ville eksplodere! lige midt i myldertiden!

Han sukkede, lod cigaretten flytte sig fra munden ud mellem to fingre, inden han lod sig lægge ned på ryggen på bordet med det ene ben bøjet, så hælen lige kunne hvile på kanten af det slidte, flossede bord. sikke en nat...

[Shiro]

Shiro var vågnet med et sæt ved en høj lyd. I den tid han havde levet med de fredløse katte havde han vendet sig til et mere farligt liv og sov ikke længere særlig tungt. Det tog ham lidt tid at orientere sig. En bunke af killinger, hans elever, lå omkring ham i en stor klump. Shiro, der underviste børnene i at læse og skrive, nød godt af både deres varme om natten. Han kunne efterhånden navnene på hver og en af dem og følte et vidst ansvar for dem.

Det var da også derfor han var begyndt at blive mere vagtsom. Han holdte skarpt øje med ungerne og ting der kunne gøre dem fortræd. Han havde lært at skaffe sig selv mad af de andre og arbejde nu dag og nat for også at skaffe lidt til de af de små der ikke klarede sig så godt selv. Han havde været så travlt beskæftiget at han ikke havde set noget til sit idol Tenshi, siden deres samtale for lang lang tid siden, hvor de aftalte at Shiro skulle undervise. Ikke at mange andre havde set deres leder, men alligevel...

Shiro flyttede lidt på en af ungerne og rejste sig op. Hvem havde larmet sådan? Han listede sig ned af gangen. Han var også blevet en del mere lydløs med tiden, og hans hvide pels stod knap så meget ud nu hvor den var fyldt med skidt og oliepletter. Hvis en hund var trængt ind. Shiro lagde en hånd på sin side for at tjekke om hans kniv var der. Det var den selvfølgelig. Han listede yderligere frem. Mon der var flere? Han sank en klump, og mærkede et stik af frygt. Han var stadig ikke så modig som Tenshi. Snart åndede han dog lettet op og et smil brette sig over hans ansigt. I salen sad ingen hund men derimod ingen ringere en Tenshi selv! Han smilte og bevægede sig over mod ham. "Hård nat?" Spurgte han, med et smalt smil. Han var ivrig efter at tale med Tenshi og vise ham hvor langt han var nået siden deres sidste møde.

[mikaru]

Mikaru lå stillle i tenshi's seng og sov da han vågnede. Tenshi havde larmet meget da han kom ind i salen, men Mikaru skjulte sig under dynen.
Han vidste stadig ikke om han kunne stole på nogen. men han prøvede så godt han kunne...
Det var ikke mere end et par dage siden at tenshi reddede ham fra videnskabs faciliteten, og det hele var stadig meget nyt.
Det var en helt ny lugt og et helt nyt lys, alt så, så meget mere positivt ud for ham nu, selvom alt virkede så utrykt alligevel.

Tenshi tændte en smøg og Mikaru kiggede ud gennem den lille dør åbning og holdte bare øje med hvert evig eneste skridt han tog.
Så trådte en anden kat pludselig frem. han havde hvid pels, selvom den var en smule beskidt. Han mindes ikke at have set den kat før, men okay, han havde også holdt sig inde på tenshis værelse siden han ankom.
skulle han mon komme ud fra værelset, eller holde sig gemt?
han nåede ikke at beslutte sig før han pludselig kom til at nyse af tenshis skarpe lugt.

[Tenshi]

Tenshi lod sit blik glide hen på den hvidpelsede... han smilte træt, men selvsikkert med et overlegent fnys.
"Ja for helvede. Men de mølædte køtere kan sgu bare lære at snørre de vamfedeskamskeder sammen og ta' ved lærer!" han rettede sig op, stak cigaretten i kæften igen.
"Deres juleshopping blir sgu ikke til noget!" han lo halvhøjt, men alligevel kontrolleret...
Men så kom det seriøse fjæs frem igen.. Tenshi smilte sjældent... som regl var det kun sammen med Yoru, at man så ham være godt tilpads og endda smile.. Men en nat med så godt udbytte som denne, det var da fuldkommen umuligt ikke at komme til at smile!
"Det var en kææææmpe eksplotion!" Tenshi hævede den ene arm mens hans mundvig var lukket sammen om cigaretten, så det nærmest lød som en mumlen, de ord der kom fra ham.
"Fyrværkeri for sjælen, for fanden, det var lige så ens snørre begyndte at stramme." han lukkede øjnene, indhallerede dybt inden han pustede ud.
"Er alt ellers forløbet roligt herinde?" spurgte han... først nu hørte han et nys.. han lod blikket glide hen mod døren ind til sit værelse.
"Ne... knægt? er du vågen?" spurgte han med en dvask tone, mens han løsleddet rejste sig fra bordet...
Han så mod Shiro.
"Kræver din krop nærring?" spurgte han dernæst, mens han gik hen mod det slidte bord i den ene ende af lokalet, hvoromme bagved der stod et gammelt køleskab... han åbnede det, trak en plastikpose ud som stank langt væk af fisk..
"Jeg fik Keiro til at lægge lidt af dagens ration til side..."

[Shiro]

Shiro kunne ikke lade vær med at smile over Tenshis livlige fortælling. Han satte sig på knæ ved bordet og lændte sig ind over. Hans holdning var efterhånden blevet mere selvsikker. Han greb sig selv i hemmeligt at håbe Tenshi ville bemærke dette, men vidste det var usandsynligt. Tenshi vidste sikkert dårlig nok hvad han hed. Han trak på skuldrene. "Der er ikke sket det store. Ungene rodder sig ikke ud i så mange problemer som før," Sagde han, med en smule stolthed i stemmen. De små ting han selv havde lært i sin tid der havde han skyndt sig at lærer videre.

Hans blik gled over den unge kat i dørene til Tenshis private værelse. Han slog et lille nysgerrigt slag med halen. Katten måtte være ny, siden han sov der. Shiro havde selv sovet hos Tenshi i begyndelsen, men havde accepteret at det ikke var fordi han var noget specielt. Tenshi tog simpelthen bare godt imod alle nye katte. Da han ikke vidste om Tenshi tilbød ham eller den anden kat mad rakte han bare en høfligt afvisende hånd op. "Jeg har allerede spist," Sagde han med et lille smil. Det var sandt. Han var begyndt at kunne klarer sig meget godt, og i dag havde han fundet mad til både ham og en udsultet lille killing.

[mikaru]

Mikaru kiggede chokeret op på tenshi da han kiggede over på ham.
"um ... mad ? ... um ... be pænt om..." Mikaru satte sig ned som en lille kat der ttiggede om mad. han havde ikke spist i flere timer fordi han ikke turde komme ud fra værelset.

Mikaru kiggede meget nysgerrigt over på shiro ... "ano .. hvem er du?.." Mikaru skumlede en smule, ville denne kat tage tenshi fra ham? Mikaru indså at han var begyndt at opsøge opmærksomhed fra tenshi...

Mikaru forlod endelig værelset og gik over til de to andre katte.

[Tenshi]

Tenshi åbnede posen med fisk.
"Hmm.. Men listen, Snebold.. du burde spise alligevel.. unge kattekræ som dig burde tage imod alt den nærring de kan få.."
Med en let bevægelse tømte han indholdet ud på bordet... der lå nu en enkelt fuldfed saltet tun, sammen med diverse små skidtfisk..
Han så hen på Mikaru.
"Oi, knægt... bevæg dit korpus herover og pluk fisk i skrutten... hellere flæsk på sidebenet, end sideben på huden, kay?"
Selv tog han sin dolk op fra bæltet, hukkede hovedet af den store fisk, og nappede nogle af de mindre skidtfisk... han satte sig så ned på en stol bagved det diskagtige bord og begyndte så ellers bare at fortælle fiskehoved med både knogler, øjne og alt hvad der nu ellers var i den fisk's kranie..
Hans øjne lod sig opmærksomt drage fra den ene unge kat til den anden... kæææft mand! de to var meget modsat hinanden..

[Shiro]

Shiro lod øjnene hvile kort på den unge mørke kat. Det var svært at vurdere hvor gammel den anden var, men ud fra hans sprog virkede han endnu yngre end nogle af de små børn Shiro tog sig af. Han tøvede kort men smilte så venligt og sagde, også som rettelse til Tenshis øgenavn, hvilket havde fået ham til at skære en grimase; "Mit navn er Shiro. Hvad med dig, lil-" Han stoppede sig selv fra at sige 'lille ven'. Der var en grænse for hvor overbærende han kunne tillade sig at være. Han var jo trods alt ikke sikker på den andens alder, og de fleste killinger brød sig jo heller ikke om at blive talt ned til. Han gav den anden et lille smil og gik over og snuppede en lille fisk fra køkkenet. Han kunne ikke sige nej til Tenshi, men det faldt ham stadig dumt at spilde mad på en fuld mave.

[mikaru]

"MAAAAAD" Mikaru fløj hen over bordet og begyndte at spise som et vildt dyr. han havde ikke fået meget at spise de sidste par dage så han guffede bare løs.
Han kiggede over på shiro da han begyndte at tale til ham, han tyggede på en hel fisk og sank det hele da han skulle svare. "Mit navn er Mikaru. Glæder mig at møde dig" Han smilte over hele fjæset, han elskede at møde nye venner. Han kiggede kort over på Tenshi som bare sad og spiste fisk efter fisk. Shiro gik lidt efter også hen og begyndte at spise. Mikaru kiggede kort på en fisk og rakte ud efter den og gav den til shiro "her.. spis noget mere" han smilede og var rigtig happy go luck.
Han så noget flyve forbi hans ansigt.
det var den samme sommerfugl der var inde i hans bur i laboratoriet, troede han da.
Han listede stille efter den med strittende øre. Så var det tid til jagt. Han hoppede vildt omkring for at fange sommerfuglen og endte med at hoppe direkte ind i en af væggene...

[Tenshi]

Tenshi sad i tavshed og betragtede de to katte... han lo hjerteligt da Mikaru kastede sig over fisken.
"Se, snebold! sådan fortærrer man fisk!" lo han.
"Spis mere.. ellers ender du med at være sulten i morgen. Der var nok fisk i dag til at alles munde kunne blive mere end almindeligt mætte. ja, faktisk helt skammætte! så fråd til din mavesæk sprækker, eller du kaster op af overspisning, hvad end der nu kommer først.." han åd det sidste af den fisk han sad og gumlede på, og lod nu cigaretten vende tilbage i mundvigen.. hans hage var fedtet til at fisk, det samme var hans hænder; men Tenshi tog sig ikke af det. Han var så ligeglad som nogen kunne være.
Sommerfuglen fangede også Tenshis opmærksomhed.. først så han ikke hvad det var, men så bare en bevægelse. straks trak han en hånd ned på pistolen ved hans side.. klar til at skyde.. men han registrerede så hvad det var... bare et lille flappedyr..
Tenshi rejste sig, strakte sig.
"Nå... Snebold... gider du sørge for at killingerne kommer i bad i morgen?" spurgte han med et dovent gab, lod imens cigaretten hvile mellem to fingre.
"Deres immunforsvar er ikke så stærkt.. de bliver syge hvis de ikke lærer at vaske hænder.." - ja.. Tenshi var så dobbeltmoralsk at det halve kunne være nok!
Ovre fra indgangen til den store sovesal, dukkede en kvinde op.. hun havde langt, hvidblond hår, sorte ører og intense øjne.. en siameser.
Tenshi daffede med en dvask holdning hen mod hende.
"Klarede de den i dag?" spurgte han med en dæmpet stemme, nærmest som måtte Shiro og Mikaru ikke høre det.
Kvinden nikkede.
"Ja... de er klar til at skrædersy det til dig.. eller hvad man nu siger.." Tenshi slog en latter op.
"Perfect! Det bliver fantastisk at få sådan et adrenalinkick af at smække skærmen i smadder på de fede, dvaske møgkøtere! Tænk engang, de smovsende smatsoinficerede møgsvin sover intetanende om hvad der venter dem!" han skød nakken let tilbage i en latter.. han tog cigaretten ud af munden, lagde den mod hendes mundvige.
"Fantastisk arbejde, Clarice! du er en engel!" han lo og forsvandt så hen mod en mørk, smal trappe der førte ned i kælderen.. Kvinden lo... hun var vel godt og vel 25 år ældre end tenshi.. hun var mor til nogle af killingerne..
hun forlod rummet igen, velvidende om at Tenshis forsvinden ned i kælderen kun ville være kortvarig

[Shiro]

Shiro nikkede men tog ikke mere fisk. Han kunne ikke lade vær med at syntes det var et spild. Han var jo mæt. Han kunne dog heller ikke lade vær med at smile lidt. Tenshi vidste godt nok den samme venlighed over for de andre katte som han gjorde overfor Shiro, men det at han bare snakkede til ham gav ham sommerfugle i maven. Tenshi var og forbled Shiros idol.
Shiro nikkede. Det ville ikke være nemt at få de andre i bad, men når det var tenshi der spurgte... "Måske du også selv skulle have en tur?" foreslog han med et stort grin. Han vidste Tenshi aldrig ville vove sig i nærheden af vand. Det var tydeligt at se.
Han fulgte Tenshi med øjnene, men havde ikke for vane at lytte til andres samtaler. Han nikkede kort til hilsen for hun-katten og lod ellers sine øjne falde på den sorte kat, der så ud til at være ikke så lidt sulten....

[mikaru]

Efter Mikaru var hoppet ind i væggen sad han i få minutter og ømmede sig før han kastede sig over fiskene igen.
Han lagde knap nok mærke til at Tenshi lige pludselig gik nedenunder og at der nu stod en ældre kat.
Han havde så travlt med at spise at han var ved at blive kvalt i fiske ben op til flere gange.
"Hey stump pas nu på, du ender med at slå os begge to ihjel" Mikaru stoppede op med at spise.
Chikaru var vågen. Han havde ikke snakket til Mikaru i lang tid så det kom lidt bag på ham at han lige pludseligt sagde noget.
Han havde ikke lyst til at svar sin ældre bror.
Han var stadig en smule sur over at han ikke havde sagt noget til ham i flere uger.
Det eneste han havde gjort var at rømme en smule på sig.
Mikaru begyndte at spise en smule angsommere, og ventede bare på at Tenshi kom tilbage.

[Tenshi]

Længe gik der ikke, før Tenshi atter dukkede op.. hans hænder var fuldkommen indsmurt i olie, helt op ad armene, og han havde et smørret smil på læberne..
Han gik ud i køkkendelen, hvor han tørrede hænderne så godt det nu var muligt, i et håndklæde, som hang på en knag på væggen.
Dernæst tændte han for den rustne vandhane, stak hovedet ned til den tynde stråle, og lappede ellers en masse vand i sig..
Næste punkt på dagsordenen, gik med at han rettede sig op og rodede så ellers rundt i nogle skuffer og kasser der stod rundt omkring.. Han ledte efter noget, og gav ikke op før han fandt det..

[Shiro]

Shiro betragtede Tenshi med et lille smil. Tenshi havde vidst mere brug for et bad end ungerne havde, men det lod ikke til at Tenshi var det store badedyr så... Han smilte lidt ved tanken om Tenshi der strittede imod en eller anden der ville putte ham i et badekar. Det ville se ret så komisk ud. "Jeg går ind og vækker ungerne og lokker dem i bad," sagde han og smuttede ud af lokalet. Efter baderiet måtte han ud og skaffe mad til dem alle. Skønt han ikke var deres far, følte han efterhånden en hvis forpligtelse over for dem.

[mikaru]

Mikaru havde sat sig på en af stolene og var lidt langt væk.
Han gabte meget højlydt og strakte hans krop så meget han kunne, han var mæt og tilfreds nu, alt han manglede var bare lidt søvn.
Han stilte sig på alle fire på stolen og vendte sig et par omgange og lagde sig så til rette.
Han var heldigvis ikke så stor så han kunne lige præcis ligge på stolen uden at falde ned.
Han lå først og kiggede lidt rundt før han lukkede sine øjne og faldt i en dyb og veltilfreds søvn.