|
|
Post by Nathaniel on Dec 10, 2010 5:19:54 GMT -5
Nathaniel kom ud mellem en af boderne, mens han rettede lidt på sit tøj. En hun smuttede ud bag ham og forsvandt hurtigt i mængden, efter at have sendt ham et luftkys. Han så sig lidt om, inden han hurtigt satte kursen mod slumkvarteret. Det ville blive godt at komme hjem, tænkte han og stak hænderne i lommerne. Han havde været ude i næsten to døgn, og havde spenderet det meste af tiden med at rende rundt i byen, eller dele seng med en smuk hun.
|
|
|
|
Post by Palmers on Dec 10, 2010 7:59:47 GMT -5
Palmers var på vej også på vej hjem. Den høje hund, var sjællendt ude, men i dag var en undtagelse. Det havde lykkedes dem at pågribe at par oprørske katte, i det de var i færd med at udfører hærværk på byens toge. En absolut tåbelig handling. Risikoen for at blive opdaget var alt for stor. Ikke desto mindre havde det resulteret i en god dags arbejde, i en uge der ellers havde været fuld af undslupne katte. Det var tydeligt at flere og flere af kræene var blevet oprørske og sluttet sig til den gruppe, som Palmers vidste måtte opholde sig et sted i nærdheden af slummen. Hvor skulle man ellers gemme så stor en gruppe katte? Desværre var slummen et stort område, og at endevende den ville være nyttesløst; Kattene ville vide hvad der foregik før de fandt dem og splitte sig op. De var ikke altid så dumme som de så ud. Men nu hvor de havde fanget et par stykke af dem, kunne det ske at de ville få noget mere konkret information ud af dem. De fleste ville bukke under for tortur, men kattene havde en irriterende stålsat viden. Måske han skulle forsøge sig med selv at afhøre dem?
Sådan gik Palmers og spekulerede da han gik i nogen der var en del mindre end ham selv. Nathaniel.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Dec 10, 2010 8:37:09 GMT -5
"Sig mig, blev du født uden øjne i hovedet, eller er du bare for dum til at kunne se dig for?" hvæser Nathaniel, allerede inden han vender sig for at se, hvem idioten. Hans øjne registrerer den store mands ansigt og krop, og ender selvfølgelig ved ørerne, der fortæller ham at han lige begik en stor fejl. Hvorfor skal det være en hund? Også en af de store, tænker han, mens han trækker sig væk fra hunden. Pludselig snurre han rundt og løber ind mellem menneskerne, i håb om at komme væk fra hunden, inden det er for sent.
|
|
|
|
Post by Palmers on Dec 10, 2010 9:20:31 GMT -5
Palmers reagerede hurtigt. Hans kamp trænede reflekter grab ud efter katten, selv før han nåede at tanke tanken. Hans hånd lukkede sig om den andens krave og han knurrede ind i øret på kræet: "Sikke en beskidt mund du har." De sædvanlige underdanige katte som ikke villr i ballade, eller som er gået over på hundenes side, snakkede ikke sådant. Det ville være for resikabelt. "Du er måske fra modstandsbevægelsen?" gættede han. Han talte lavt, men tonen var truende. De fleste katte benægtede selvfølgelig at være med i nogen form for modstansbevægelse, men det var Palmers ofte døv for. Han ville bestemt ikke tøve med at sætte endnu en kat i bur den dag. Medmindre kræet fortalte ham hvad han ville hører.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Dec 10, 2010 9:47:16 GMT -5
Nathaniel vendte hoved mod hunden og trak på skuldrene. ”Hvad tror du selv?” spurgte han. ”Jeg bliver nød til at spørge, men tror du virkelig at en kat ville svare ærligt på det spørgsmål?” Han skulle lige til at fortsætte: Er du virkelig så dum som du ser ud?, men nåede at stoppe sig selv og sagde i stedet: ”Man skulle tro at I hunde lærte noget i den skole, når nu I har det privilegium at gå i den.”
|
|
|
|
Post by Palmers on Dec 10, 2010 20:17:08 GMT -5
Palmers løftede katten fra jorden og smækkede ham med hovedet først ind i muren. Chancen for at den anden stadig ville være ved bevidstheden efter det var ikke så stor, men alligevel knurrede han: "Kattenes plads er under vores poter. Det skal du nok få lært. Dig og resten af din pokkers race." Katten havde fået provokeret Palmers voldsomt. Under normale omstændigheder ville han slå de næsevise katte ihjel eller smide dem under tortur, men denne kat havde vovet at træde så langt over stregen at Palmers følte, at kun at slå ham ihjel ikke ville være tilfredsstillende nok. Han ville give ham en lærerstreg. Et ondskabsfuldt smil gled over hans ansigt.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Dec 11, 2010 4:47:54 GMT -5
Nathaniel nåede knap at reagere, inden han ramte muren. Smerten bredte sig hurtigt i hans baghoved og hans syn blev sløret. Han nåede at hører hunden knurre og mumlede ”Held og lykke”, før han mistede bevidstheden. Hans hår bagtil begyndte at blive en smule rødt, fra hulet som muren fik lavet, dog var det ikke noget alvorligt.
|
|
|
|
Post by Palmers on Dec 13, 2010 7:55:44 GMT -5
Palmers skovlede kræet op i sin favn og smed ham over skulderen. Ingen sagde noget til at han slæbte afsted med en bevidstløs, tilskadekommen kat over skulderen. Hvorfor skulle de? Det var jo bare en kat. Så Palmers gik med sikre skridt afsted, uden rigtig at tage notis af vægten fra kræet mod sin skulder. Han behøvede ikke at tænke længe over hvordan han bedst kunne ydmyge et kræ som dette. Han satte kursen imod nærmeste registrerings kontor.
Out//
|
|
