|
|
Post by Palmers on Jul 27, 2012 13:59:10 GMT -5
Ashley rømmede sig. Burde han sige noget?
Nej det var bedre at ikke at sige noget og glemme det.
".... jeg laver pasta... du kan tage noget hvis du vil have det," sagde han og gik ud i køkkenet.
Her gik han i gang med spegetti cobonara. Hans hovede dungrede stadig og hans mave skreg på noget fed mad...
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Jul 27, 2012 14:17:48 GMT -5
Nathaniels øjne fulgte ham, borede sig sig ind i hans ryg. Først da Palmers var forsvundet rørte han på sig. Han fandt en siddestilling der var mere behagelig. Det gjorde stadig ondt efter Palmers havde været oppe i ham. En varme bredte sig i hans kinder og i hans bryst samtidig. Irriteret rejste han sig og gik hen til køkkenet, men bevægede sig ikke ind i det. "Du havde ikke planlagt det... Vel?'
|
|
|
|
Post by Palmers on Jul 27, 2012 14:46:09 GMT -5
Ashley kørte en hånd igennem håret. Han havde ikke regnet med at skulle tale om det. Han sukkede.
"Nej... Jeg... jeg ved ærlig talt ikke hvad der skete," sagde han og så væk. Det var frustrerende... Han forstod det jo ikke engang selv... og tanken om at han havde haft lyst til at gøre noget sådan imod katten... det var nok til at gøre ham varm inden i frustration og... én smule pinlighed?
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Jul 27, 2012 14:55:25 GMT -5
"Hvordan det skete?" Nathaniel bed bunden sammen. "Du var fuld og ville åbenbart ikke i seng... Så begyndte du at kysse mig... Vælte mig ned på gulvet og... Holdt mig fast og... Og...' hans stemme sitrede og han kiggede væk. Tåre kom frem i hans øjne. Mindet var så klar i hans tanker at det virkede som om han genlevede det hele. Uden at sige mere vendte han sig om og gik væk fra Palmers.
|
|
|
|
Post by Palmers on Jul 27, 2012 16:46:32 GMT -5
Ashley mærkede en let varme i de pelsede ører. Stil billeder af gårsdagens oplevelser brændte sig ind på nethinden. Han hostede og holdt blikket fra den anden. Han rystede lidt på hovedet for at komme af med tankerne, men et billede af Nathaniels tårervådet, trylende ansigt ville ikke forsvinde. Han bed sig i læben... Det var svært at acceptere men han fandt det faktisk lidt erotiskt........ Han slog hovedet imod et af de høje køkkenskabe og fortrød med det samme. Hovedpinen var dundrende, men han ville slå den tanke ud af sit hovede! Så gik det op for ham at Nathaniel så på ham og han måtte forsøge at forklarer:
"Yeah..... det var min søsters fødselsdag i går og.... tja... " Han kunne ikke fortsætte. Det var kompliseret og fik en hård knude til at lægge sig i brystet.
"Undskyld....."
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Jul 28, 2012 8:20:41 GMT -5
Nathaniel hørte kun lige præcist Palmers' undskyldning, men den gjorde ham egentlig bare mere vred. Hvordan turde han at sige undskyld, som om det gjorde det hele godt igen.
"Undskyld er bare ikke nok, Palmers! Du voldtog mig!" udbrød han og vendte sig mod køkkenet, men han turde ikke komme tættere på det køkken eller Palmers for den sags skyld. "Jeg er ligeglad hvilken fucking dag det var! Det er ikke nogen undskyldning!" han satte sig på sofaen og krympede sig, da smerten skød gennem hans bagdel. Ville de piller ikke snart virke?! Han tog sig til hovedet. Hvorfor ham? Han kunne stadig huske følelsen af hunden i ham og hvordan han næsten havde vænnet sig til det. Hvis hunden havde været blidere ville han måske endda kunne lide det... Hvad fanden var det han tænkte! Han ville aldrig kunne lide det...
|
|
|
|
Post by Palmers on Jul 28, 2012 16:26:05 GMT -5
Ashley lod bare den anden gå... Det var ikke meget han kunne sige...
Det var forståeligt at han var vred... For nu ville Ashley ignorere den grove tone han brugte. Men Nathaniel skulle også passe på hvad han gjorde.
Han fortsatte madlavningen og snart var der pasta. Han satte sig med en tallerken fuld på gulvet og spiste. Han havde ikke lyst til at spise med den anden lige nu.... Han ville bare æde sin pasta og så gå i seng... han følte sig stadig skidt tilpas.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Jul 28, 2012 16:40:40 GMT -5
Nathaniel blev i stuen. Han var ikke sulten, og selv hvis han var regnede han ikke med at kunne få noget ned. Han lukkede øjnene og gemte ansigtet i sine hænder. Det hele var så forvirrende. Han kunne ikke tænke tilbage på det uden at gennemleve det endnu en gang.
Istedet lagde han sig ned på sofaen, vendte ansigtet ind mod dens ryg og trak et tæppe op til sin hage. Det burde gemme ham så godt som det nu var ham muligt uden at trække tæppet helt op over hovedet. Han lukkede øjnene igen og prøvede at sove, selvom søvn virkede så langt væk.
|
|
|
|
Post by Palmers on Jul 28, 2012 17:04:20 GMT -5
Ashley fik spist op og lagde tallerknen i vasken.... Han ville vaske op senere... når han havde det bedre. Han satte kaffe over og snart efter gik han ind i soveværelset med sin kaffe og låste døren efter sig. han åndede lettet op. Herinde kunne han i det mindste være i fred med sikkerhed... Han lagde sig på sengen... Han ville drikke kaffen om lidt når den ikke var så varm sagde han til sig selv. Men han nåede at falde i søvn først... Hans krop havde brug for det... Og hans hovede dundrede... Kaffen stod alene tilbage på bordet og blev langsomt kold....
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Jul 28, 2012 17:18:26 GMT -5
Da døren blev låst efter Palmers, åndede Nathaniel lettet op. Med døren låst, selvom det var Palmers der havde låst den, følte han sig mere sikker. Det at Palmers låste døren betød vel at Palmers ikke ville forstyrres, ikke at Nathaniel havde tænkt sig at forstyrre ham mere, han ville ikke se på hunden lige nu.
I et par timer lå han og prøvede at sove, men det lykkedes ham ikke. Til sidst endte han med at rulle om på den anden side og rakte ud efter fjernbetjeningen. Han tændte tv’et og begyndte med et tomt blik at zappe igennem kanalerne til han havde været igennem kanalerne flere gange. Han stoppede ved en tilfældig og lyttede halvt om halvt til hvad der foregik, mens han lukkede øjnene igen.
|
|
