|
|
Post by Palmers on Apr 28, 2012 14:29:23 GMT -5
Et trin af gangen. En flydende masse til højre. Et gelænder? Den slingrende skikkelse rakte ud og klamrede sig til det for at komme hurtigere op. Halen svingede frem og tilbage bag ham i et forsøg på at holde balancen for hunden. I sin fuldskabet havde denne helt glemt at der var en elevator i bygningen....
Da Ashley endelig havde kæmpet sig op af trappen brugte han lang tid på at fumle med sin nøgler. Da han endelig fandt den rigtige nøgle tabte han dog hele buntet på gulvet. Han bandede. Det virkede helt uoverskyeligt at lænde sig ned efter nøglerne. Han bandede og sparkede så sin fod imod døren. I første omgang var tanken bag det at han kunne sparke døren ind - hvilket selvfølgelig ikke var muligt i hans tilstand - men halvvejs igennem kom han i tanke om katten i lejligheden. Han sparkede igen.
"Så åben dog for fanden den lorte dør, dit ubrugelige kræ! råbte han vredt. hvorfor fanden var han der ikke til at åbne der første gang han sparkede? han skulle da sidde på spring på den anden side af døren for at gøre det! Det var jo ikke fordi han havde andet at lave derinde!
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Apr 28, 2012 14:48:40 GMT -5
Nathaniel lå og sov på sofaen, mens Palmers kæmpede med trapperne. Han havde en skøn drøm, hvor han var genforenet med hans søstre. De var ude i en skov, for første gang siden deres forældre var væk, i en lille lysning. Hele dagen var perfekt, solen skinnede og det var varmt, men en let brise blæste så det ikke blev ulidigt. Der var fuglesang, men ellers stille. Hans søstre var stadig små, men han var den samme alder som nu. Gabrielle og Isabella løb rundt og legede en fangeleg der var populær blandt katteunger, med en sang til. Det handlede om at der var en fanger der var en hund og de andre var så rebeller. Det gjaldt så om at hunden skulle fange rebellerne. Nathaniel sad under skyggen af et træ og overvågede dem, mens han lyttede til deres latter og hvin af glæde. Han følte sig lykkelig for første gang i lang tid.
Pludselig satte han sig op i sofaen og så sig fortumlet om i stuen. Drømmen havde været så fredelig og virkede så virkelig at han et øjeblik var forvirret over ikke at være i skoven. En tung sten lagde sig i hans hjerte da han opdagede hvad der var hans virkelighed. Så lød braget igen og han fandt ud af hvad der havde revet ham ud af hans drømme stadie.
Mens Palmers råbte irriteret fra den anden side af døren, slog han vredt tæppet han sov med til side og rejste sig. Hvad fanden var der galt med hunden? Han nåede døren og fik åbnet den, uden at tænke på at han kun havde undertøj på når han sov, men Palmers havde trods alt set ham nøgen før.
"Hvorfor fanden brugte du ikke bare dine nøgler?!" knurrede han irriteret. "Og lad vær med at råbe. Der er folk der sover."
|
|
|
|
Post by Palmers on Apr 28, 2012 14:56:48 GMT -5
Ashley måtte kigge på Nathaniel i fem sekunder før dennes ansigt stod skabt. Han kneb øjnene sammen.
"Det var fandme på tide!" råbte han, fuldstændig ligeglad med noget af det Nathaniel lige havde sagt. Nøglerne lå stadig på dørmåtten hvor Ashley havde tabt dem da han skubbede sig forbi katten og ind i sin lejlighed. Hundens pels og tøj stank umiskendeligt at alkohol.
"Hvad fanden tog dig så lang tid? Lå du og spildede den af dit klamme lille skvat?" snerrede han irriteret. For ham virkede det som om han havde ventet i lang tid før han blev lukket ind....
Han så sig om og forsøgte at finde ud af hvad han egentlig skulle her...
Det var ligesom når man rejste sig fra sofaen fordi man skulle et eller andet og man så glemte det på halvvejen...
"Pisse irriterende," mumlede han og slingrede sig så ud i køkkenet.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Apr 28, 2012 15:05:20 GMT -5
Nathaniel skar ansigt af den andens råberi og lod ham skubbede til ham. Han så efter ham. "Hvad fanden er der med dig?" spurgte han efter den anden, før stanken af alkoholen nåede ham. Han lavede en grimase og vendte sig for at lukke døren. Han opdagede nøglerne og han samlede dem op inden han til sidst lukkede døren. Han fulgte efter Palmers.
"Har du drukket? Palmers hvad skal du?" Han stilte sig i døren til køkkenet. "Jeg sov! Hvad havde du regnet med? Det er nat for helved!" Han lænede sig mod dørkarmen, før han skubbede sig væk fra den og gik hen til Palmers.
"Kom her. Jeg hjælper dig i seng..." Han tog fat i Palmers arm.
|
|
|
|
Post by Palmers on Apr 28, 2012 15:19:25 GMT -5
"Hvad rager det dig om jeg har?" snerrede han.
Hna blev blokkeret da han skulle til at gå ud i køkkenet. Han havde ellers lige besluttet sig for at spegetti nok ville smage godt med argurkemos på....
Han så irriteret på Nathaniel.
"Flyt dig dit møgkræ," snerrede han igen. Han rev sin arm væk fra den anden.
"Næ nej! Jeg falder sku ikke for det pis! Er det ikke nok du fik min søster?! Jeg svinger ikke den vej!" Han skubbede Nathaniel til side for at komme videre med sit gøremål... hvad var det nu... Katoffelmos med jorbær? jo det lød meget godt...
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Apr 28, 2012 15:29:27 GMT -5
Nathaniel stirrede på ham som om han var sindsyg, hvilket det virkelig virkede som om for Nathaniel lige nu. Hvad fanden var der med den hund? Han havde aldrig været fuld før og havde ikke været så vred længe.
"Palmers... Jeg har aldrig mødt din søster. Hun er død... Det ved du godt ikke?" sagde han forsigtigt før han gik frem igen og tog fat i hans arm. "Kom nu, gå i seng. Du har jo arbejde i morgen, ikke? Og jeg svinger altså heller ikke den vej..." det sidste tilføjede han mumlende, mens han begyndte at hive Palmers mod soveværelset.
|
|
|
|
Post by Palmers on Apr 28, 2012 15:45:06 GMT -5
Ashley var i gang med at finde ting frem fra skabbende til sine løg med ost.
Han havde lige fundet en tomat frem og skulle til at skærer den ud da Nathaniel talte igen.
Kniven blev hamret ned i bordpladen og sad fast der. Ashley stod tavst et øjeblik før han´vendte sig imod Nathaniel med lynende øjne.
"Selvfølgelig ved jeg at hun er død! Og hvis skyld edr det så hva'?! Hva'?!" skreg han. Han forsøgte at hive kniven op af bordpladen igen men den var dybt begravet. Han havde ellers tænkt sig at den ville passe perfekt til at skærer tyngen ud på den utållige loppesæk foran ham. I stedet måtte han hoppe på ham ubevæbnet.
Han kastede sig frem og væltede sig ind over den anden. Hans fingre lukkede sig om den andens hals og han skreg:
"Morder, morder, morder!!!"
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Apr 28, 2012 15:53:07 GMT -5
Nathan skreg, da Palmers sprang på ham, og prøvede desperat at fjerne Palmers hænder fra sin hals. Snart var hans luftveje lukket og hans negle skar sig ned i Palmers hud. Panikken greb ham, da han kunne mærke at han ikke kunne få luft. Han sparkede med benene og fik ramt Palmers hårdt i maven, i hvert fald nok til at han fik givet slip.
Han skyndte sig ud af Palmers greb, gispende efter vejret, og prøvede at komme væk under ham. Det lykkedes ham at komme ud, men istedet stødte han ind ind i skabene.
|
|
|
|
Post by Palmers on Apr 28, 2012 16:23:34 GMT -5
Ashley blev skubbet tilbage. Han så rasende imod den flygtende kat. Han kneb øjnene sammen. Hvem var han nu? Han så sig forvirret omkring. Det her var hans lejlighed... Så katten... Var Nathaniel. Han blinkede et par gange og slog sig så for panden og lændte sig tilbage imod køkkenskabet.
"Nathaniel.... Undskyld," snøvlede han. "Jeg troede...." Han havde glemt hvad det var han havde troet. Han mærkede en tørrer trille ned af hans kind. Han kunne bare ikke finde ud af hvorfor...
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Apr 28, 2012 16:28:54 GMT -5
Nathaniel stirrede på ham med store skræmte øjne. Han trak vejret hurtigt og stadig en smule gispende. Da Palmers ikke virkede til at ville angribe ham videre begyndte han at slappe lidt af og det hjælp kun at Palmers lod til at genkende ham. Han gned sig hals lidt og så væk.
"Det.. Det gør nok. Det er vidst ikke noget du ikke har gjort ved mig før..." Han kravlede hen til ham, da han så tåren. "Lad os nu bare få dig i seng..." Han lagde en hånd mod Palmers kind og tørrede tåren væk.
|
|
|
|
Post by Palmers on Apr 28, 2012 16:40:43 GMT -5
Ashley så forvirret på den anden.
Igen med den seng... Han kneb øjnene sammen.
"Ville det gøre dig glad?" spurgte han.
Han havde ellers ikke forestillet sig at den anden havde det på den måde... men efter havd han lige havde gjort skyldte han Nathaniel lidt af en undskyldning...
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Apr 28, 2012 16:45:52 GMT -5
Nathaniel nikkede. "Meget." Da han så den anden i øjnene bredte der sig en svag rødmen sig i hans kinder og han så hurtigt væk. "Altså fordi jeg er træt og det er sent.... ikke?"
Han rejste sig og rakte hånden ned til Palmers. "Kom, lad mig hjælpe dig op." Han fik tvunget et lille smil frem.
|
|
|
|
Post by Palmers on Apr 28, 2012 17:32:09 GMT -5
Ashley nikkede, men han hørte kun halvdelen af hvad han havde sagt.
Han tog imod den andens hånd, men i stdet for at lade ham hjælpe sig op, hev han den anden ned til sig og ind i et passioneret kys. Hans stærke arme låste sig om den andens krop og han fik dem begge væltet om på gulvet, med sig selv øverst.
Han smilte underligt til den anden før han borede sine tænder ind i nathaniels hals og lod sine fingre løber over kattens iforvejen nøgne overkrop.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Apr 28, 2012 17:38:44 GMT -5
Nathaniel blev overrumplet af Palmers hev ham ned, da han havde regnet med at skulle hjælpe Palmers op. Han var stiv et øjeblik, før han begyndte at sprælle.
"Palmers! Det var altså ikke hvad jeg... Av!" Han prøvede at skubbe ham af sig, men havde ikke meget held. Palmers var alt få tung til at Nathaniel kunne flytte ham når han lagde hele sit vægt på et sted. Til gengæld fik han skubbet Palmers hovedet væk.
"Hvad fanden har du gang i?! Jeg troede ikke du 'svingede den vej'!" Han sprællede lidt mere. "Flyt dig for helved!"
|
|
|
|
Post by Palmers on May 1, 2012 11:40:25 GMT -5
Men Ashley lyttede ikke. Multitasking var umuligt i hans tilstand, og han var i forvejen fuldt ud optaget af Nathaniels krop. Hans fingre gled over Nathaniels sidder. Han satte kløerne i ham og rev grådigt ned af. Han lukkedes munden på katten med et dybt kys. Hans ben gned imod bulen i Nathaniels underbukser. Ashley var ikke til at stoppe nu hvor han først var gået igang. Nathaniel ville blive voldtaget.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on May 1, 2012 13:00:13 GMT -5
Nathaniel skreg da Palmers rev ham, men det hjælp ham næppe. Han sparkede med benene men det nyttede ikke noget. Han kunne ikke ramme Palmers. Han krummede sine fingre og rev Palmers så hårdt han kunne i håbet om at få ham væk, selvom at han selv tvivlede på at han kunne få Palmers væk eller selv komme væk før det var for sent. Han håbede inderligt at Palmers var for beruset til at udfører noget som helst, da han godt kunne regne ud hvor det gik hen af.
|
|
|
|
Post by Palmers on May 10, 2012 12:27:35 GMT -5
Men alkoholen gavnede ikke Nathaniel. Snarer tvært imod! Ashley ville først kunne mærke smerten fra neglene dagene fter, takket været sin tilstand.
Ashley fortsatte sit foretagene. Ikke længere drevet af nogle tanker, men bare lysten alene. Der gik ikke længe inden han ikke selv kunne vente mere, og fik revet den andens bokser shorts af. Han lod sine fingre kærtegne Nathaniels private områder.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on May 10, 2012 14:56:00 GMT -5
Nathaniel bed sig i læben og mærkede varmen stige til sine kinder, så de blusede fint rødt mod hans blege hud. Han greb Palmers håndled og prøvede at tvinge hans hænder væk fra sit 'private sted'.
"Palmers.... Lad vær." han stemme var lettere hæs fra da han skreg. "Bare gå i seng, okay? Lad mig være." han gjorde et sidste halvhjertet forsøg på at få Palmers væk.
|
|
|
|
Post by Palmers on Jul 24, 2012 5:57:09 GMT -5
Men Ashley lyttede ikke.
Han greb bare fat om Nathaniels håndled og holdt dem over hovedet på den anden så de kom af vejen. Han satte tænderne i halsen på Nathaniel og fortsatte nusseriet forneden.
Der gik ikke længe før han lod en finger glide ind i varmen og bevæge sig lidt rundt. Nathaniel ville snart være klar - og det var godt for Ashley havde ikke tænkt sig at holde igen.
Han gav slip på Nathaniels håndled og begyndte i stedet at fumle med lynlåsen på sine bukser.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Jul 24, 2012 7:18:17 GMT -5
Nathaniel skreg og sparkede alt hvad han kunne, da han mærke de Palmers finger presse sig ind. følelsen af fingeren var ikke ligefrem ubehagelig, endnu, men bare fremmed og underlig. Han ville endda have kunne lide det hvis det ikke fordi han var så pokkers bange for hvad der ville ske om lidt.
Da Palmers slap ham igen, prøvede and at komme væk. Han prøvede at vende sig så han kunne kravle ud under Palmers, endnu et desperat forsøg på at komme væk.
|
|
