.. Morgen tur

[Hoshikoi]

Hoshikoi smilede venligt til Cyrus, og på vejen ud fra kattereden, lige hved siden af døren - Stod der en enkelt rulle stol og nogle krykker der lå lidt hulter til bultert ,, Jeg plejer at gå igennem de glade gader om morgenen .. Hvis du kan forestille dig det er der altid patienter nok der " Hoshikoi rakte en passende krykke til Cyrus før han med de lange flydene skridt i de sorte bukser gik uden for. Hoshikoi trak kort vejret ind og mærkede hvordan hans hud hurtigt begyndte at blive kold, og danne gåsehud fordi det meste af efterårs vejret var køligt og gik lige igennem tynde stof skjorter. Han trak halsterklædet let op og når han udånede kom der små hvide dampe, fra hans mund. Han havde placeret hænderne i lommerne på de sorte bukser og lod de violette og blå øjne glide bågent rundt i kvaterets hjørner og mørke steder. Det var her kattene havde kastet sig ind efter diverse alvorlige ting der skete om natten .. Og Hoshikoi patrolijerede for akut patienter vær morgen, Og vær morgen var der altid en enkelt kat eller to der behøvede hjælp. Næsten vejr morgen havde han travlt. Han så let på Cyrus med sit neutrale ansigte, med et strejf af mystik ,, Er benet okey? " Hoshikois hvide hale bevægede sig ganske frit med ham. Den var lang og luftig, og hvid som den reneste sne, Lige så var hans hår og pelsen på hans øre, selv om det inden i ørene var en meget, meget lys rosa farve.

[Cyrus]

Cyrus ser på ham et øjeblik, imens han støtter sig til sin krykke.. Det er ret befriende for hans ene lår, at han ikke skal gå på det ben, men det er ikke fordi det direkte gør ondt, "jeg klarer mig" siger han og smiler varmt, hvilket får hans kinder til at blusse op på grund af den pludselig kølige luft udefra. "Det må være hårdt at være læge, hvis du har så mange patienter.. og så at ingen skal betale?" siger han og snuder en gang imellem til kitlen, når Hoshikoi ikke kigger. Han har på fornemmelsen at duften af lægekatten forsvinder om ikke så længe, når han nu har den på og de går rundt uden for, og det gør ham lidt bedrøvet, men det er ikke noget der kan ses på ham.

[Hoshikoi]

Hoshikoi nikkede ganske let og vippede med det ene øre, ganske let fordi det var så utroligt følsomt imod alle de lyde der var når man gik ud. Der for vippede de hvide øre kun ganske lidt, til alle lydene der var uden for. Hoshikoi så over i en mørk gyde hvor der sad to katte om et lille bål og, spiste? Hoshikoi smilede skævt og ønskede kort at alle katte ville gå det godt som ham, og helst bedre .. For Hoshikoi var bedstemt klar over at han havde det godt for at være en kat. I det samme spurgte den yngre kønne kat hved hans side om ikke det var hårt, og Hoshikoi kunne ikke lade vær med at smile varmt til ham, med et leende blik i de violette og blå øjne ,, Hårdt? Patienter har katte læger altid mange af .. Det er ironsikt, at det oftest er katte der kommer tilskade, men at vi ikke har adgang til sygehusene " Hoshikoi sukkede ganske lydløst da han havde talt ud med sin feminine stemme i morgen luften, og opdagede ikke at Cyrus gik og, snuste til hans hvide kitel, der normaglt bare forstærkede hans blege hud ,, Jeg er gratis læge fordi jeg kan lide det jeg laver .. oftest kan jeg få lov til at bo gratis, på sådanne steder som kattereden .. Og når jeg er heldig så donere folk penge til mig, ellers hænger jeg på ekstre jobs " Hoshikoi smilede skævt og så let frem for sig igen.

[Cyrus]

"Hm, hvad mener du med det? hvilke slags extrajob?" spørger han nysgerrigt, da det lyder som om at Hoshikoi får mere ud af dagligdagen end Cyrus gør. "og.. stiller jeg for mange spørgsmål?" spørger han så og begynder at være ret genert igen, selv om han kun har stillet to spørgsmål siden de gik ud, men det kunne jo stadig være to spørgsmål for meget. Hoshikoi så glad ud, men hvad hvis han allerede var irriteret over Cyrus' nysgerrighed.
.__.;;

[Hoshikoi]

Hoshikoi så let rundt og hans hale gjorde et let og støttende sving op over hans ben før han let igen hev lidt op i det vinrøde halsterklæde ,, Når jeg har tid så forsøger jeg at tjene penge til mine ting og til læge udstyret .. Jeg for gratis mad og husly i kattekurven, men diverse ting skal jeg selv købe. Så jeg arbejdter nogle gange som kok lidt hist og her, for katte .. Og så har jeg da et par gange imod betaling hjulpet et par af de øremærkede .. " Hoshikoi sukkede ganske let. Han brød sig ikke om at tage betalt for læge arbejdtet, og slet ikke om at de stakkels øremærkede katte slaver, der bare blev dumpet ind af hunde og der efter betalte hunden .. En meget lev pris for at katten skulle redes. Det var ofte katte der var pisket så meget at der var gådet betændelse i ryggen på dem og sådanne ting. Og når Hoshikoi var uheldig fik han også nogle skader fra hunden der betalte, og ejede de øremærkede. Dette var ikke noget Hoshikoi var stolt over .. At hjælpe hundene følte han det som om men dette var hans eneste måde han kunne få det til at køre rundt .. Hvis ikke han skulle i prostitution. Og det var bedstemt ikke noget han ønskede.

[Cyrus]

"Hm, gratis mad.." mumler han imens han går i sine egne tanker og samtidig snuser til Hoshikois kittel. Han snuder oftere til den nu, da duften er ved at forsvinde fra den.
Han ser fraværende ned i jorden imens han tænker over, hvornår han mon selv får ordenligt mad igen, når han først ikke længere har nogen undskyldning for at være sammen med Hoshikoi... Så er det vel bare at vende tilbage til sin normale hverdag.
Ja det lyder mest fornuftigt sådan, for Hoshikoi er han nok hellere ikke andet end en af hans mange patienter, han er sikkert hurtigt glemt. Cyrus' ører lægger sig ned, da han bedrøvet kommer til at tænke på, at han nok bare bliver glemt igen af den smukke læge.
Ja ikke alle kan være lige lykkelige tænker han for at trøste sig selv.

[Hoshikoi]

Hoshikoi lod let en hånd glide igennem det hvide hår. Hans overkrop var nu helt gennemkold, da vinden trang igennem skjorten. Hans ben der var klædt i cowboy bukser var der imod lune af at gå, og hans hals og hage var varm fra halsterklædet. Hun så kort imod Cyrus som pludseligt fik en fuldstændig humør endring, fra den rødmene yngre dreng gik han nu hend i et trist udtryg. Hoshikoi så kort op på den klare himmel der vidste det var koldt. Den intiligente høje og feminine læge sukkede kort før han smilte skævt ,, Cyrus, Hved du hvad der er den eneste ulæmpe hved at være læge? " Hoshikoi så kort på ham men ventede ikke på at den yngre kønne dreng skulle svare ,, At man kan huske alle de forfærteligt billeder .. Man kan huske vær patient, Man kan huske alle de ting ens patinter har fejlet og der for kan man huske alle de negative ting " Hoshikoi holdte kort en pause ,, Specielt hvis du har photografiskt minde .. " Hoshikoi sukkede ganske tungt og den feminine stemme blev afskåret før han let lod hånden glide over den hvide hale der nærmest trøstene søgte op imod hans hånd ,, Det er den eneste negative ting, jeg ser i at være læge .. " Han så på Cyrus med de violette og blå øjne og smilede skævt, og en andelse vemodigt.

[Cyrus]

Cyrus ser på ham med et forundret blik i et lille øjeblik, hvorefter han så rækker hånden frem
"Det er jeg ked af at høre.. " mumler han og tager fat i Hoshikois hånd.. af.. en eller anden grund, "eh - undskyld" mumler han så og tager hånden til sig, "eeh.. " han rødmer igen og ser ned i jorden, "Det må være forfærdeligt at kunne huske så mange forfærdelige ting, så.. eller noget" mumler han så, somom han ikke aner, hvor slemt det er, at se andre menneske lide eller dø.. Han har jo set begge dele.
"hm"

[Hoshikoi]

Hoshikoi kunne mærke at Cyrus hånd fik hans ejen op af lommen, og de holdte ganske kort i hånd vilket for Hoshikoi til at se opmærksomt på ham, med et let forundret udtryg, før det gled ind i et blidt. Og lige da han skulle til at sige noget så blev der sagdt undskyld. Hoshikoi smilede skævt og lod let hånden glide ned i lommen igen, for at ikke også den skulle blive kold ,, Hmm, Man husker lettere de dårlige ting ind de gode .. Det lægger helt til dyrenes instinkter, da de skal huske hvor der er sket dårlige ting, så de kan undgå det en anden gang .. " Hsohikoi lukkede ganske kort øjnene. At han havde fotografiskt minde gjorde det bare ikke lettere, for ham. Men følelsen af at havde hjulpet andre, at fornæmme deres følelser, og at gøre folk raske .. Det var det der drev ham til at være læge .. Det var det han brændte for. Han skævede kort imod Cyrus før han smilede skævt og ganske let rystede på det hvide hovedet så det luftige hår bevægede sig omkring ham, inden han tog hånden op af lommen og fangede den yngre kønne drengs hånd. Han virkede til at have brug for nærver .. Og ikke bare hvem som helsts nærver men Hoshikois nærver.

[Cyrus]

Cyrus ser genert ned i jorden, da Hoshikois tager hans hånd. "..........." Han ser overasket op på Hoshikoi ogrødmer voldsomt, imens han ikke helt ved hvordan han skal reagere på det. Han havde som sådan ikke noget imod at holde i hånd med Hoshikou, men hvis lægen nu kunne se det på Cyrus, ville han måske finde ham frastødende og give slip igen eller holde sig på afstand fra ham. Hvis han havde muligheden, var han selv skyndt sig væk fra sig selv.
"eh.." kommer det bare fra ham, imens hans ansigt er begyndt af på en meget rosa kulør..

[Hoshikoi]

Hoshikoi kunne med det samme mærke efekten og smilede skævt. Så denne kønne yngre dreng, var vidst gådet hend og blevet lidt .. Hoshikoi vendte blikket imod Cyrus .. pink? Den feminine, og langbende smalle mand gik i sit rolige flydene tempo, med halen der ganske let bevægede sig efter ham i nogle fine små bølger. Hand violette og blå blik gled ganske let rundt og han undrede om de var for sent ud på morgenen? Kattene plejede jo at bevæge sig længre imod skovene når det begyndte at blive lyst, og idag så det ud som om at de skadede også havde nådet at humpe sig med. Hvis da der var nogle skadede? Hoshikois små hvide damp skyer blev større, og større, Og han kikkede op. En mørkere sky var drevet ind og det så mest af alt ud til at de ville regne senere idag, og der for var det blevet køligere. Hoshikois blege, lenge og spinkle hånd, med det vi ville kalde klaverfingre, holdte stadig let om Cyrus noget varmere og lidt mindre hånd ,, Jeg tro det kommer til at regne? " Hoshikois feminine stemme fyldte let stilheden.

[Cyrus]

"Uh" siger han og ser op imod himlen. Cyrus bryder sig ikke om tanken ved, at der snart begynder at regne, for nu går han faktisk og holder i hånd med hoshikoi, selv om lægen ikke ser ud til at tænke på noget specielt ved det. Han har ikke så meget imod vand, men Hoshikois kittel risikere at blive våd! Han overvejer hvad han skal gøre, tage kitlen af og forsøge at gemme den ind under sin t-shirt? Men ville det ikke se lidt underligt ud?
Han kunne også be om at komme tilbage til Kattekurven, men så betyder det, at han skal give slip for Hoshikois hånd..

[Hoshikoi]

Hoshikoi skævede imod himmelen, og stoppede kort op med Cyrus i hånden. Hans tanker gik hurtigt igennem og det mest logiske ville være at hive den yngre dreng med tilbage til kattekurven. Hoshikoi skævede imo deres hænder og smilede så venligt og fik det blide glimt i de violette og blå øjne, hans læge holdning ,, Jeg tro det er bedst at vi gå til kattekurven igen, Hvis du bliver våd, eller gennemblødt rettere, så kan du ende med at få en forkølelse " Hoshikoi smilede og så kort på den yngre dreng. Han holdte stadig fast i den varme hånd da hans ejen var kold, og hele hans blege og spinkle overkrop var lige så gennemkold. Hvis han selv blv våd, så kold som han var nu, var det ikke kun Cyrus der ville få en forkølelse eller ende med feber.

[Cyrus]

"ja.. er.." mumler han, imens det pludselig begynder at småfryppe ned på dem.
regn tænker han panisk og ser op imod himlen, hvilket bare gør at han får størrer dråber i ansigtet, argh.. der må være ly et sted.. tænker han og ser sig omkring efter et lysted, der i det mindste kan holde Hoshikois kittel tør, men det ser ikke sådan ud, det ville være mere logisk at bruge kitlen som læ, men Cyrus er ikke glad for tanken om at den skal blive våd..
"eeh" kommer det lavt fra ham, imens hans ser bedrøvet op imod himlen.. "Hoshikoi din kittel.. Jeg må nød til at finde ly til den!" siger han så efter at have taget den af.. @__@

[Hoshikoi]

Hoshikoi lod kort en af de slanke og blege, lange hænder glide op for munden i det han kort små hostede. Han rømmede sig let og trak kort vejret dybt før han skulle til at vende om da Cyrus slap hans hånd for at tage den hvide kitel af. Hoshikoi betraktede ham i stilhed med de violette og blå øjne og vippede undrene på det ene øre, imens det anede bare let rystede en regndråbe af sig som den uheldigtvis havde fådet på sig ,, Min kitel? " Hoshikoi så kort på ham og fik lyst til at le. Hvorfor mund den ikke måtte blive våd? Den kunne blive tør igen, uden smerter .. Men hvis Cyrus blev forkølet så ville han have ondt. Hoshikois lange hale gled ganske let i gennemluften, og op af hans ben som for at påminde ham om at der var begyndt at falde lidt dråber, med lange mellemrum ,, Jeg tro ikke vi når det til kattekurven før det begynder at tage til? " Han så kort op på himmelen så det hvide hår let rykkede sig, Der efter så han på Cyrus og der efter omkring, efter læ for regnen.

[Cyrus]

"Ja.. For hvis den bliver våd, så forsvinder d.... eh.. farven på den" siger han så, da han helst ikke vil sige den rigtige grund. Han ser ned på den farveløse kitel, "se det er allerede sket!" siger han dumt, da han forsøger at redde sin første sætning. Regnen begynder at tage til, imens Cyrus så ser op imod himlen og krammer kitlen ind til sig i håb om at duften af Hoshikoi ikke forsvinder helt, men det kan han jo ikke bare fortælle lægekatten. Hvad ville han ikke tro om Cyrus så?

[Hoshikoi]

Hoshikoi lagde undrene hovedet på skrå og fik et uforstående og spørgerne udtryk i de violette og blå øjne, hvor resten af ansigtet forholdte sig neutralt. Han skulle lige til at sige at farven ikke kunne bleges fra en hvid kittel, da Cyrus fortastte. Hoshikoi rystede bare på hovedet og hans luftige hår trykkede sig alt mere imod hans feminine ansigte ,, Så blev vi gennemblødte aligevel " Hoshikois hvide lange hale, der var ligeså luftig som hans hår, var nu en meget tung, og tynd hale. Alt hans hår og pels havde lagdt sig ned og han blinkede hurtigt et par dråber væk fra øgnene før han tog i Cyrus hånd og begyndte at gå imod kattekurven igen ,, Nu når vi aligevel er våde, er det lige meget hvor lang tid det tager at gå til kattekurven .. Jeg byder på te " Hoshikoi smilede skævt til Cyrus før han fortsatte sine lange glidene skridt, i sin høje og tynde skikkelse. Nu var de bare ikke rolige, emn gik mere hastigt frem fordi at hvis de blev ude for længe, ville de blive syge.

[Cyrus]

"Uh.. te.."
"men din kitel!" han ser et tørt stykke under et lille halvtag og skal til at kaste kitlen imod den, inden den bliver gennemblødt.. lige som ham, der har haft den knuget ind til sig, men på grund af at Hoshikoi har fast i ham og går hurtigt ender det bare med, at han falder, så lang han er.. "Argh" kommer det fra ham, selv om han ikke slår sig så meget, da kitlen ender med at ligge under ham.. helt våd..
Selv om Cyrus er 18, begynder han pludselig at græde.. "d-den blev våd.." kommer det stille fra ham, imens tårerne triller ned af hans kinder.. ;__;

[Hoshikoi]

Hoshikois hvide skjorte klæbede til hans spinkle blege overkrop, og halsterklædet var også så småt gennemblødt af de tunge og store råber der stormede ned imod jorend. Han havde travlt med at se til at både hm og Cyrus kom ind hurtigst muligst, men da Cyrus ikke riktigt fulgte med i hans gang og faldt vendte Hoshikoi sig smidigt om i forskrækkelse, og i næste øjeblik uden at kunne nå at gøre noget så han at Cyrus var nede på jorend ,, Unds- " Hoshikoi vippede de hvide øre tilbage, da regnen let fandt vej ind i dem ellers og han så en smule forfærtet på den grædene Cyrus. Hoshikoi rystede ubemærkeligt på hovedet og gled let ned på huk hved siden af Cyrus, og lod en af de lange, slanke og blege hænder let ryste op i hans våde hår ,, Vi kan vaske og tørre den når vi kommer til kattekurven. Men først vil jeg vide om du har ondt nogle steder,? " Hoshikois let forskrækkede blik blev hurtigt skiftet ud med det blide blik. Han lignede den beroligene læge igen.

[Cyrus]

"men.. " han ser trist ned i jorden... "Nej, jeg er okay" mumler han så og er selv i stand til at rejse sig op, trods de pludselige smerter ved sygningerne i hans ene lår, men det er selvfølgelig ikke noget han nævner over for Hoshikoi. regnen tager til og Cyrus t-shirt begynder at klæbe sig ind til ham, og man kan næsten ikke se hvad der er ører og hår på hovedet af ham, da det alt sammen ligger flat ned på grund af regnen og hans bedrøvelse over den våde kitel, der før havde lugtet langt væk af Hoshikoi..
"hm.." ;__;