.. Hoshikois lejlighed

[Cyrus]

"Oh.. Jeg ligner ikke min mor overhovedet" siger han så, siger han så og forsøger at komme i tanke om, hvordan hun så ud, for det eneste han kan huske ved hende, var det gyldne hår med mørke striber indsmurt i blod, "jeg er ikke engang sikker på, at jeg kan huske hvordan hun så ud" kommer det så stille fra ham, "men det er også et underligt emne at komme ind på.. heh" han smiler undskyldende, da han ser på Hoshikoi.. Hvorefter han så ser ned i gulvet igen..
"Jah.."

[Hoshikoi]

Hoshikoi så smilende på Cyrus, og drak der efter noget af det varme te der var nede i den dybe kop. Det varme væske rørte let hans læber og han pustede ganske blidt på det ,, Alle kan huske hvordan deres moder ser ud .. Også selv om det kun er i drømme .. Det er det bånd der er imellem mor og barn .. " hoshikoi smilede skævt og skænkede kort en tanke til sin afdøde mor. Der efter så han på Cyrus. Hoshikoi var sikker på at Cyrus mor var køn, da Cyrus selv var køn. Hoshikoi betraktede kort Cyrus med de violette og blå øjne før han lukkede dem og drak noget te med et lille smil ,, Ja .. " Hoshikois hvide hale gled let rundt i luften før han vippede med ørene og så på Cyrus ,, Skal vi tjekke dit ben nu, hvis du synts? .. " hoshikoi lagde hovedet på skrå og så spørgernde på Cyrus.

[Cyrus]

Cyrus har i mange år forsøgt at glemme sin mor, men det har selfølgelig været svært.. og der er stadig dele af hende, som han kan huske, selv om han ikke vil. "Hm.. ja, det kan vi godt" mumler han så, selv om det jo kun er Hoshikoi der skal tjekke hans ben, så det lyder underligt, at han siger 'vi' som i 'dig og mig'
Cyrus smiler lidt, da han tænker 'dig og mig' men så bliver hans fjæs dog alvorligt igen.

[Hoshikoi]

Hoshikoi nikkede let og smilede ,, Du kan side i lænestolen hvis du ikke vil stå op? " Hoshikoi drak noget af sin te og bevægede sig der efter i smidige lange skridt over til det lille bord hved siden af lænestolen. Hoshikoi smilede skævt til Cyrus ,, Men jeg kan kun tjekke det her, da alle mine ting ligger på kontoret .. " Hoshikoi lod let en hånd glide igennem det luftige hvide hår og vippede der efter øret imod lejlighedens enest vindu ud imod gaden, idet der kørte en brændbil igennem gaden, med fuld udrikning. Han sukkede let og undrede sig hvad det var denne gang? Han så kort skævt smilene og tænkene på Cyrus med de violette og blå øjne.

[Cyrus]

Cyrus sætter sig i lænestolen og ser så på Hoshikoi, "Hm, men er der ikke flere katte på lægeværelset eller noget... der ellers behøver din hjælp?" siger han, da der sagtens skal være andre katte med værrer skader, der sidder og har brug for Hoshikois hjælp lige nu.
"Eller?" ... Cyrus ser genert ned i stolen, imens han overvejer om han kan sidde på en eller anden måde, så han undgår at spilde blod på Hoshikois stol... Det ville være forfærdeligt, hvis lægekatten blev sur på ham over sådan noget.. ._.

[Hoshikoi]

Hoshikoi smilede og strakte sig kort før hans blidt lod en af de lange hænder glide over den hvide hale der let bevægede sig i luften ,, Nej, Der plejer aldrig at komme nogle på denne tid af dagen .. Oftest kommer de sent på aftenen, om natten eller tideligt om morgenen " Hoshikoi nikkede let bekræftende og smilede så til Cyrus ,, Jeg bliver vidst nød til at be dig tage bukserne af igen, .. " Hoshikois blide læge blik gled ind igen og hans venlige og tåldmodige smil satte sig på hans læber. Han kunne være utroligt professionel hvad angik hans lægelige personlighed.

[Cyrus]

"Eh.. ja" siger han og kan ikke lade være med at rødme, imens han så tager sine bukser af..
nederst ved syningen er der gået et stykke op, det bløder ikke længere, men man kan se, at det har blødt en del i et stykke tid nu. "Um.." kommer det bare stille fra Cyrus, imens han igen flovt skjuler sine nedre dele med hænderne, da han ikke vil have, at Hoshikoi ser noget, hvor meget læge han så end er.. >.<

[Hoshikoi]

Hoshikoi så på sygningen og vippede kort ørene en andelse bag ud imens han lod de blide fingre meget let røre tråden ,, Hmm .. Jeg tro abselut det er bedst vids du forsøger at lade vær med at løbe og gå for meget, og prøver at holde dig i ro .. " Hoshikoi sukkede kort da han regnede ud at det sikker havde blødt i et godt stykke tid ,, Vent lidt .. " Han gled over til den lille førstehjælps kasse han havde i huset og hev noget friskt bandage frem og et lille stykke læge tape og gik der efter over til Cyrus igen ,, Jeg sætter et lille stykke Tape her der kan holde det værste af Sygningen sammen .. Og så lægger jeg bandage om " Hoshikoi arbejdtede vandt og lod hænderne glide hurtigt omkring benet ,, Og så ser det ud som om det healer udemærket ellers .. selv om det sikkert gør ondt? " Hoshikoi så op på Cyrus med et bekymret blik, et blik der vidste at han var ked af at Cyrus havde ondt.

[Cyrus]

"Nej.. Det gør ikke ondt længere.." lyver Cyrus, imens han smiler, så godt han kan, "Det kan næsten ikke mærkes mere.." Cyrus kan ikke lide tanken om, at Hoshikoi skal gå og bekymre sig for ham, for han vil ikke være i vejen på nogle måder. Jeg har oplevet det der er værrer og takket være din hjælp, så bliver det nok helt fint igen" siger han så med sit undskyldende smil, "ja.." Han ser ned i stolen, imens hans ører ligger ned på grund af hvor pinlig han føler sig lige nu..
"heeh" ^_^;;

[Hoshikoi]

Hoshikoi så på Cyrus og smilede skævt. Han undrede om han burdte sige til Cyrus igen, at mange katte skjulte deres smerter men at Hoshikoi kunne se på såret, eller skaden hvor ondt det gjorde? Hoshikoi besluttede sig for at det var okey at Cyrus ikke ville sige det, fordi at Hoshikoi vidste det jo allerde. Hoshikoi fæstede let bandaget med et skævt smil imens hans lange smalle hænder gled rundt om hans ben. Hoshikois hvide hale bevægede sig kort over Cyrus lange hale, og Hoshikoi så kort en andelse undskyldene med et skævt lidt forlegent smil på Cyrus og tog en dyb indånding og smilede med det tåldmodige smil til Cyrus og de blide øjne ,, Sådanne, Det var det jeg kunne gøre her .. " Han lagde hovedet ganske let på skrå.

[Cyrus]

"Tak" siger han med et smil og samler sine bukser op. "Du har hjulpet mig en del, og jeg har slet ikke kunne hjælpe dig med noget.. heh" siger han med et skævt smil, "Det er ret trist at tænke på.. Jeg føler mig helt hjælpeløs" siger han så uden at se på Hoshikoi.
Han overvejer lidt, hvornår såret mon helet nok til, at han kan klatre og springe rundt, så han ikke skal være bange for at befinde sig de steder, hvor han kun ville kunne slippe væk fra, hvis han ikke skulle tænke på et sår, der kan gå op.
"Hvis der er noget jeg kan hjælpe til med, må du selv sige til!" siger han og rejser sig op for at få sine bukser på..

[Hoshikoi]

Hoshikoi smilede og strakte sig igen og tog i sin te kop for at drikke de kolde te ,, Altid til tjeneste .. " Hsohikoi lod kort hånden glide igennem håret og svarede med sin feminine stemme ,, Jeg er læge fordi jeg kan lide at hjælpe uden at modtage hjælp fra andre .. " Hoshikoi smilede venligt og blidt til Cyrus, Da han rejser sig for at få bukser på ,, Det skal jeg gøre .. Men lige nu har jeg intet i tankerne .. " Hoshikoi så kort tænkene rundt og stilheden lagde sig let over den høje spinkle feminine mand ,, Hvem, eller hvor har du enteligt lært at læse Cyrus? " Hoshikoi smilede let til ham og svang den hvide hale tænkene rundt i luften.

[Cyrus]

Cyrus får bukserne på og ser så på Hoshikoi, "Da min egen mor stadig levede, boede vi i en forladt lejlighed, hvor der var nogle forskellige bøger og gamle videoer" siger han så og ser ned i gulvet igen, "jeg fandt det spændende og havde i forvejen ikke så meget andet at bruge tiden på" siger han så og glør sig på halsen.
"hm.. jah.. "

[Hoshikoi]

Hoshikoi smilede ganske let og nikkede så det hvide hår bevægede sig omkring hans øre og hoved. Hoshikoi tog let en af de mange bøger ned fra hyllend, Det var en stor rød en .. Læderet var slidt og teksten var kringlet, På en gammeldags måde. Han så kort op på Cyrus og fik et tænkene ansigtsudtryk ,, Det er altid godt at starte der hvor man har interasse .. " Hoshikoi lod let hånden blidt og kærligt glide over bogens bind og rakte den så til Cyrus ,, Det er min mors bog, .. Der står alle hendes digte .. Hun elskede at skabe historier med sine digte. Jeg tro du vil syntes om den " Hoshikoi lagde hovedet ganske let på skrå og smilede før han grep både sin ejen og Cyrus kop og gik ud i køknet med dem for at hurtigt at lade noget vand rende ind og ud af dem. Han så kort ned på kopperne med de violette og blå øjne, Og undrede om Cyrus overhovedet kunne lide digte? Hoshikoi sagde ingen ting og svang bare sin lange, luftige og pelsede hvide hale op omkring et af de slanke og spinkle lange ben.

[Cyrus]

Cyrus tager imod bogen, imens han ikke helt ved, hvad han skal sige, "uh.. må jeg godt læse den?" siger han så med store blanke øjne.. "Jeg kan godt lide digte, jeg ville ønske at jeg selv kunne skrive nogle, men det ville bare ende som en masse skældud.. heh" Han smiler varmt til Hoshikoi, da han virkelig er taknemlig for, at den anden har så meget tillid til ham, at han må kigge noget, som hans afdøde mor har skrevet. Noget så personligt, har Cyrus ikke engang fået overakt fra sin egen mor. Han er så glad at han pludselig får tårer i øjnene, men han skynder sig dog at tørre dem væk igen.

[Hoshikoi]

Hoshikoi lukkede kort øjnene og trak vejret dybt ,, Selvfølelig må du læse den, .. " Han smilede der efter venligt og de violette og blå øjne så kærligt på den slidte bog. Hoshikoi stilte let kopperne på bordet så de stod med bunden i vejret så de kunne blive tørre hurtigere. Da han kom ind igen svang han let den hvide hale hend over sine lange spinkle ben der var klædt i de sorte bukser. Han smilede skævt til Cyrus ,, Hmm .. Skæld ud? Jeg har selv prøvet at skrive nogle digte, men jeg tro ikke jeg har den riktige forfatter stemning som min mor .. " Hoshikoi trak ganske let på de spinkle skulder da hans feminine stemme holdte op med at tale. Han lagde hovedet på skrå og så først bekymret ud da blanke saltvand tåre gled ned fra Cyrus kinder men der efter smilede han bare blid og lod sine spinkle hænder tage fat i Cyruses og sænke dem hvor efter han selv lod sin lange blege pegefinger tage de sidste tåre væk ,, Jeg håber du vil læse den .. " Hoshikois blide blik og de stille smil gled over i en mystisk skygge i hans ansigte og han vippede ganske kort ørene tilbage, Men ikke på en fjentligmåde .. Nej på en helt anden måde ..

[Cyrus]

Cyrus begynder at rødme igen, da Hoshikoi rører ved hans ansigt, "Um.. tak" mumler han så igen og ser endnu engang ned i gulvet, da han ikke helt kan få sig selv til at se på Hoshikoi, når han rødmer så meget som nu. Hvis bare hans hud havde været mørkere, så kunne det sikkert ikke ses, men med Cyrus' blege hud, så skal der ikke meget til, før man kan se det. Han tænker lidt på hvor unfair det er, at han ikke kan hjælpe Hoshikoi med noget eller f.eks. lade ham låne et eller andet, men han har jo ingen ting som han kan give til lægekatten. Han sukker stille ved tanken om, at han slet ikke kan gøre gengæld eller finde en ordenlig måde at sige tak på.
"Jeg er sikker på, at du er god til at skrive" siger han så forsigtigt, da rødmen har aftaget igen, hvorefter han så ser på Hoshikoi med et smil.
:3

[Hoshikoi]

Hoshikoi smilede skævt og trådte et skridt tilbage før han lod halen let glide rundt om sine ben. Han lod kort en hånd glide igennem det hvide luftige hår og skævede imod klokken der gang inde i værelset. Det var en gammel meget slidt bilig plastik klokke, men den havde evigheds batterier og derfor have Hoshikoi ikke behøvet at købe en ny i 4 år, Og den fungerde stadig ,, Hmm, Jeg arvede ikke hende formulerings talent .. " Hoshikoi smilede skævt og lukkede kort øjnene før han lod den blege lange arm og hånd glide igennem luften for blidt at pjuske ganske let i Cyrus hår ,, du forstår mig når du har læst bogen .. " Hoshikoi smilede varmt og bevægede sig der efter til skuffedariet hvor han havde taget den rene skjorte fra også. Han tog en lang ren hvid læge kittel på, der var helt magen til den der lå beskidt inde på hans badeværelses gulv. Der efter gik han frem til Cyrus med den ,, Her, .. Brug den her som jakke .. Den ser måske ikke ud af meget men den varmer godt " Hoshikoi smilede skævt og holdte den oppe til Cyrus.

[Cyrus]

Cyrus tager imod den, "tak" siger han så og tager den på, hvorefter han ser ned på bogen, som han stadig holder i sin hånd. Han er stille et øjeblik, imens hans ene ører vifter lidt til den ene side, da noget hår har forvildet sig ind i det, så det kilder. Han slår op på første side og læser et øjeblik uden at sige noget, "Jeg er heller ikke nogle god forfatter, men jeg har heller ikke planer om at blive det" siger han med en fraværende mine.

[Hoshikoi]

Hoshikoi smilede bare kort før han sukkede lydløst og næsten ubemærkeligt og lod en hånd glide igennem det hvide hår. Han så kort på Cyrus og smilede skævt ,, Hvad vil du da gerne lave? " Hoshikoi havde jo i en meget tidelig alder valgt at han ville blive læge, Så der var slet ikke noget at rasle om. Hoshikoi fik et blidt udtryk i de violette og blå øjne imens hans læber var sunket ind i det nautrale ansigts udtryk igen ,, Jeg bør tage til kontoret igen for at arbejdte .. Men du må gerne blive her og læse hvis du vil " Hoshikoi smilede kort undskyldene til Cyrus og den lange hvide og luftige hale gled let omkring hans ben ,, Jeg har ikke meget at byde på men du kan selv kigge køknet igennem hvis du behøver noget, eller har lyst til noget .. Te har jeg altid " Hoshikoi gled let hend til sine skuffer og svang et blodrødt slips om halsen og bandt det let og hurtigt med de lange, slanke, blege og smidige fingre. Han vippede let de hvide øre med de meget meget lette rosa inden i en andelse bag ud og så ned på sine hænder, så godt som det nu var muligt. Der efter så han op på Cyrus ,, Du må selføleligt også gå hvis du har lyst til det .. " Hoshikoi så på Cyrus med de neutrale ansigte og stoppde kort op i at binde sit slips.