Familien Vóvsens villa

[Kahn]

Kahn klikker ind i mappen, begynder at skimte det hele igennem med et hastigt blik.
"ja.. jaaa... YES!!" han slipper musen og hans arme gør en sejres agtig bevægelse.
Han vender sig endnu engang om og omfavner Lassie.
"Urh, det kunne ikke have været bedre det her!!" han smiler stort inden han slipper Lassie.
"Så.. Lassie Jeg har noget jeg gerne vil vise dig.." siger han storsmilende.

[Lassie]

Lassie havde lagt armene over kors.
Han vidste ikke helt hvordan han skulle være i nærheden af sin far.. Men det så da ikke ud som om at Kahn ville gøre sådan noget mod sin igen - Men man kunne aldrig vide.. Så Lassie sørgede for ikke at komme alt for tæt på Kahn.. Da faderen pludselig vender sig om og omfavner Lassie, stivner han næsten.. "ih .. lad være.." sagde han surt.. Hans hjerte slog et slag over.. men da Kahn slap ham igen.. blev han lidt roligere..
"Hmn.. hvad? .. " spurgte han undrende og hævede øjenbrynet, men han kunne dog ikke lade være med at blive nysgerrig.. da Kahn sagde at han ville vise ham noget.

[Kahn]

"Kom.. ned og ta sko på!" siger han, nærmest ivrig inden han selv er ude af rummet,. kort efter er han nedenunder med sine nøgler i den ene hånd og i færd med at træde i skoene..

Han er i en rus af lykke ligenu som ikke er til at slippe af med..

[Lassie]

"Hmmn...? " Han kiggede undrende på Kahn.
-"Ja.. Okay.." Det var uhyggeligt når hans far var så glad.. men også rart - på en eller anden mærkelig måde..
Han fulgte hurtigt efter Kahn - ned ad trapperne og så ud i gangen.

Lassie fik hurtigt sine sko på.
"Hvad er det jeg skal se, far?" spurgte han undrende.. Og han havde stadig lidt det mutte ansigts udtryk.

[Kahn]

da de begge har fået sko på, går Kahn ud.
"Kom!" siger han bare energisk..

De går ud i gårdspladsen, hen til indkørslen hvor garagen er..
"Okay.. stil dig her!" han retter Lassie til så han står foran hvor garagen kan åbne op.
Han holder ham så for øjnene, og rækker nøglen mod garagen, trykker så den ruller op..

Da der er frit syn ind, flytter han sine hænder fra Lassies øjne, og drengen vil se at garagen er blevet lydtætnet, der er sat nogle højtalere op samt et skrivebord.. men vigtigst af alt er det trommesæt som står i midten.. Det er ikke nyt, men har været brugt flittigt kan man se.. Men det er immervæk et trommesæt.

[Lassie]

"Far.. du skræmmer mig altså lidt.." kommer det mut fra drengen imens han ryster kort på hovedet. Han kommer ud i gårdspladsen og bliver ganske rigtigt stillet foran garagen.
"iih.. Far.. " lød det træt fra ham.. og da han så blev holdt for øjnene; kunne han mærke en varme stige op i kinderne.. hvorfor kunne han ikke helt forklare.. det var bare; hver eneste gang Kahn rørte ved ham.. kunne han ikke lade være med at få hjertebanken..

Lassie stod helt stille og hørte garage porten blive rullet op. Han tappede let med foden i jorden og havde armene over kors.. men da hans far så fjernede sine hænder.. Slog Lassie forbavset sine øjne op.
"......" wow.... han stod måbende og gloede.. hvor han så få gange skævede hen på sin far.. og derefter tilbage til trommesættet.. Han kunne mærke en glæde blusse op indeni..
"hvor er det fedt!" han løb over til trommesættet og undersøgte det nøje - nej det var ikke nyt, men stadig rigtig flot og godt behandlet..
"Er.. er den til mig..?" spurgte han så.. en smule undrende, men også glad - han vidste hvordan hans far hadede når han hele tiden tappede med foden og fingrene.. og hver gang han plagede sin far om et trommesæt sagde han altid; nej..
Hvorfor giver han.. mig pludselig et trommesæt..? har han skyldfølelse..?

[Kahn]

Kahn følger med ham ind, smiler bare let med hænderne afslappet i sine lommer.
"Ja.. men kun hvis du lover at bruge det i stedet for at tromme i borde og gulve konstant.." han griner let.
"Jeg kunne ikke give dig det før jeg havde haft tid til at lydisolere garagen.. Jeg vill ikke forstyrres i mit arbejde.." han lader blikket hvile på Lassie, så hen på trommesættet.
"Hmm.. Jeg håber ikke det gør noget at det er brugt.. men nu er det jo også et arvestykke.. det er det fra i dag af i ald fald.." han lægger en hånd på Lassies skulder med et lille smil

[Lassie]

Lassie vidste ikke hvordan han skulle føle mere.. og hans mave trak sig sammen på en ubehagelig måde.. Han smilte dog, og lyttede til hvad Kahn fortalte.
"Det gør ikke noget at det er brugt.." han smilte svagt.
-"Det.. vidste jeg ikke.." Han kiggede op på sin far, og skævede til trommesættet, da han lagde en hånd på drengens skulder.
"Så.. det vil altså sige at det har været dit? Det har du aldrig fortalt mig.." han lød en smule skuffet over at faderen ikke havde fortalt ham dét..
Men Kahn havde givet ham et trommesæt, og det var han lykkelig for!
"Men... Tak.." Uvilligt.. og en smule pinlig berørt over det, gav han sin far et taknemmeligt knus.. "Mange.. mange tak.." smilte han.. men rødmede dog.
.. Har han fuldstændig skudt ud af hovedet hvad der skete..?

[Kahn]

krammet bliver gengældt, og Kahn slipper igen inden han svarer.
"Ja, hvor tror du måske dine fremragende egenskaber indenfor rytme stammer fra? Jeg bestilte ikke andet da jeg var på din alder.." han smiler lidt skævt... Kahn har bare aldrig villet fortælle Lassie det.. Han ville ikke have at Lassie skulle kunne bruge det mod ham, og så spille tromme inde i huset.. næh nej!

[Lassie]

Lassie trak let på skuldrende.. Det vidste han da ikke?
-"Åh.. På den måde.. " Han puffede let til sin far.. "Så skal du ikke klage over at jeg spiller trommer mere.. så.." Han smilte skævt..
Det var ubehageligt.. at deres forhold var blevet så akhavet.. men Kahn var god til at spille skuespil. det var han.
"Jeg er.. glad for at du gav mig.. trommesættet.." han smilte svagt.

[Kahn]

"Så længe du gør det herude.." siger han med hovedet lidt på skrå.
"oh.. jeg har hængt lamper op." tilføjer han så og lunter over til en stikkontakt, som tænder et lysstofrør i loftet, samt tre væglamper.
"så kan du have døren lukket ud til"

Han retter så fjernbetjeningen mod porten, som så lukker ned.
"Nå.. Hvad venter du på?" spørger han, går hen til skrivebordet hvor han snupper et par trommestikker, som ganske kort tid efter er placeret i Lassies hånd.

[Lassie]

"Cool.. du har rigtig været igang." sagde han med et smil om læberne og betragtede alle lamperne. Han kløede sig lidt i øjet.. heldigvis havde han intet make-up på i dag.. så han tværede ikke noget ud.
"Sejt nok.." Han puttede hænderne i lommerne og stod blot og betragtede trommesættet.. og derefter kiggede han hen på sin far der var ifærd med at finde trommestikker.

Lassie tog hænderne op af lommerne og tog imod trommestikkerne.
"Du har ret.. Hvad venter jeg på.." sagde han med et smil og gik hen og satte sig ved trommesættet.. Han skulle lige til at slå ned med trommestikkerne.. men han holdt inde.. Der var en kort lille stilhed inden han så begyndte at tale.
"Jeg er glad for.. at du idet mindste gør noget for at.. jeg skal glemme hvad der skete.." Han smilte svagt, men med et tomt blik på trommesættet.. Han kiggede ikke på sin far.

[Kahn]

Kahn ser lidt på Lassie..
Han ved godt hvad han hentyder til, og det får Kahns smil til at falme.. det bliver helt mat og han står bare der med et livløst udtryk i ansigtet.
".. Undskyld.." er det eneste han først får sagt..
Han ryster på hovedet af sig selv.
"Jeg.. ved ikke hvad helvede jeg tænkte på.." mumler han dernæst... Ja, hvad tænkte han egentlig på??

[Lassie]

Lassie holdte strammere om trommestikkerne og han stirrede stift på stortrommen.
Hurtigt reagere hans hånd og slår hårdt ned på haj-hatten, så den giver en skingrende lyd.
"Det gjorde ondt." sagde han presset.. og måske en smule hårdt.
Han rystede svagt.. Larmen fra haj-hatten var ikke stilnet af endnu.
-"Jeg ved.. hah... jeg ved slet ikke hvordan jeg skal være overfor dig mere.." sagde han en smule paf.. men også usikkert, og han kiggede stadig ikke på sin far.

[Kahn]

"Bare som normalt.. ville jeg foretrække.. Jeg havde egentlig været i fuld gang med at fortrænge det.." han står og føler sig akhavet i den her situation.
"Jeg forstår godt, hvis du hellere vil bo hos din mor.. Det kan godt arrangeres.. " hans blik er nedslået ligenu, og han ender med at bakke bagud, hvor han så sætter sig op på bordet hvor stikkerne før lå

[Lassie]

"Ja.. fortrænge det.. for det gjorde jo ikke ondt på dig.."
Hans fod trykkede ned på pedalen, så stortrommen begyndte at give lyd fra sig.. det lød lidt som et hjerteslag.. og det var lige præcis dét, som lyden skulle hentyde til. Den fulgte Lassies hjerterytme.. og den blev hurtigere og hurtigere.
"Jeg ved det ikke.." han rystede fortvivlet på hovedet.. Lyden fra haj-hatten var stoppet med at larme.. og nu var det bare stortrommen, som var igang.
-"Jeg kan godt lide at være her.. men.. jeg er bare så forvirret.." han bed tænderne sammen.

[Kahn]

Kahn ryster på hovedet af sig selv.
"Jeg ved ikke hvad jeg skal svare dig..." er det eneste han kan sige. For.. han aner det ikke..
Hvad skulle han sige til Lassie? At han inderst inde nød det? Nej ALDRIG i livet om han vil indrømme det!
Han føler sig egentlig også flov over det.. for.. han må da være syg i roen for at kunne gøre sådan mod sit eget kød og blod!

[Lassie]

Lassie stivnede lidt sin bevægelse.. og han stoppede med at træde på pedalen til stortrommen. Han kiggede nu over på den ældre, med et undrende udtryk i ansigtet.
Kahn vidste ikke hvad han skulle svare ham?! Han vidste det ikke... Han begyndte at ryste lige så svagt igen. Langsomt kiggede han væk fra sin far.
"Nåh.. så du kunne altså lide det..?" spurgte han en smule skeptisk.. og smilte skævt - det var egentlig ikke et glad smil.

[Kahn]

Kahn ser op med et temmeligt forarget og overrasket udtryk.. Nu starter benægtelserne.
"Nej." han sukker irritabelt og ser væk.. Jo han kunne.. hans krop kunne.. men.. ikke hans hoveder..
For helvede.. Lassie..

[Lassie]

"Jamen.. det forklarer jo hvorfor du ikke stoppede.. da jeg bad dig grædene om dét.. " hans stemme hævede sig en smule tilsidst.. Han var glad før.. trommesættet gjorde ham virkelig glad.. Men.. alt der skete hobede sig altså op.. og han.. måtte bare snakke om det med sin far.. For ellers vidste han ikke hvad han skulle gøre længere..

Lassie vendte sig på stolen, og kiggede direkte på sin far.. hvor han så havde sine hænder på lårerne.. Trommestikkerne havde han lagt på trommen.
"Hmn..?" Han kiggede til siden.. rødmende.