|
|
Post by Nathaniel on Aug 1, 2012 11:11:15 GMT -5
Fire dage efter Nathaniels lille uheld og operation, havde Nathaniel stadig ikke fået sin hukommelse tilbage. Ind imellem kom der små glimt ind i hans fortid, men for det meste havde han stadig ikke fundet ud hvem han var. Det gjorde ham frustreret og han var tit deprimeret og ked af det. Han havde holdt sig lidt for sig selv, men havde intet imod at være tæt på Palmers eller spise med ham. Allerede første dag Palmers tog på arbejde, havde Nathaniel lavet mad til dem. Han havde slet klippet sin hår kort et par dage forinden, men det var ikke meget bedre end hvad de havde klaret på hospitalet. Dog så hans skaldeplet ikke så unormal ud, fa han havde prøvet at få det udlignet.
Men denne dag var anderledes. Mens Palmers var på arbejde, var Nathaniel begyndt at huske. Ikke meget, men han huskede sine søstre og det gjorde ham varm om hjertet. For første gang i et par dage lyste han op. Han havde mad klar til Palmers og ventede egentlig bare på at Palmers trådte ind af døren, så han kunne fortælle ham de gode nyheder.
|
|
|
|
Post by Palmers on Aug 1, 2012 11:28:43 GMT -5
Der var gået fire dage siden Ashley havde afvist Nathaniels tilbud om at starte forfra... Han var begyndt at fortryde lidt... Den anden havde jo ikke spurgt om et forhold... bare at starte forfra... men det var vel for sent nu?
Da Ashley kom hjem havde han bragt en omgang hår middel med til at vokse Nathaniels hår ud igen... Det var mærkeligt at se det så kort... så for håbelig betød det at det ville være tilbage om nogle dage... Det havde været dyrt men det var det værd. Forhåbelig kunne det hjælpe bare en smule på det deprimerede humør Nathaniel var kommet i over hukommelses tabet.
Han kom ind af døren og sagde:
"Jeg er hjemme..."
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Aug 1, 2012 11:36:50 GMT -5
Nathaniel sprang op, ligeså snart han hørte døren åbne sig, og skyndte sig ud til hoveddøren. Han smilede stort til Palmers. Han var lige ved at slå armene om Palmers, men fik stoppede sig selv. Palmers havde jo gjort det klart at han ikke var interesseret i at der var mere mellem dem.
"Jeg huskede!" udbrød han. "Jeg huskede mine søstre! Jeg kan huske hvordan de ser ud, deres navne, alder, det hele!" Han kunne næsten ikke stå stille. Faktisk kunne han ikke huske det hele, men det vidste han jo ikke med sikkerhed og desuden ville det ødelægge det hvis han fortalte at det kun var begrænset.
|
|
|
|
Post by Palmers on Aug 1, 2012 12:11:07 GMT -5
Ashley smilte.
Det var rart at se Nathaniel glad... og rart at blive mødt i døren. Han lagde mærke til at Nathaniel skulle til at omfavne ham men stoppede sig selv... Han greb den anden om livet, løftede op og snurede en omgang før han slap ham igen. Han smilte.
"Det var da godt," Sagde han. Han foregav at være glad,men i virkeligheden følte han sig lidt vemodigt. Nu gik der ikke længe før Nathaniel begyndte at savne sine søstre og spørge hvorfor han ikke kunne se dem... Og så ville bitterheden lige så stille komme tilbage.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Aug 1, 2012 12:25:38 GMT -5
Nathaniel grinede, da Palmers løftede ham og kunne ikke lade vær med at gribe fat i Palmers trøje, da den anden slap ham.
"Det er fantastisk. Jeg kan snart huske igen!" han smilede og løftede sig op så han kunne presse læberne mod Palmers. Han havde ikke prøvet på noget siden hospitalet. Men ligenu var han ligeglad. Han var glad for at han var begyndt at huske, glad for at hunden endda virkede glad.
|
|
|
|
Post by Palmers on Aug 1, 2012 12:58:41 GMT -5
Ashley blev først overrasket over den andens kys, men han kunne ikke lade vær.
Han gengældte kysset. Lagde armene om den andens læn og trak ham indtil sig.
Det var ikke hans mening at blive reddet med... han kunne bare ikke lade vær. Han ville nok ikke få chancen igen lige foreløbig. Den anden ville snart huske og så var det slut...
Så ville han aldrig forsøge at kysse ham igen.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Aug 1, 2012 14:17:40 GMT -5
Nathaniel kradsede let Palmers bryst uden på trøjen og smilede ind i kysset. Han havde ikke helt forventet at Palmers kyssede ham tilbage, men det gjorde ham. Han pressede sig ind mod den anden, mens han trak kysset ud.
Efter noget tid trak han sig væk, for at få luft. Han så op på den anden og smilede.
"Maden er klar, hvis du er sulten," sagde han og kyssede ham igen, denne gang kortere.
|
|
|
|
Post by Palmers on Aug 1, 2012 14:31:16 GMT -5
Ashley smilte til den anden og nikkede.
"Det lyder godt... Jeg stiller lige skoene, gå du bare," Sagde han. Han stilte skoene da Nathaniel gik og Ashleys smil stivnede. Han var ikke specielt glad for at nathaniel fik hukommelsen igen... Det var nemmere når han ikke huskede sit gamle liv... På den anden side kunne han heller ikke holde ud af at se ham deprimeret over det hele tiden... Han sukkede... Hvad ville fremtiden mon bringe? han var ikke længere sikker.. men han måtte gøre det klart for Nathaniel at han ikke var ude efter et forhold...
Han gik ud i køkkenet og satte sig ned ved bordet.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Aug 1, 2012 14:37:16 GMT -5
Nathaniel nikkede og gik. Han havde alligevel nogen få ting der manglede, før at maden var helt klar. Han havde dog fået det klaret inden Palmers kom ind i køkkenet. Han satte maden på bordet og satte sig derefter på stolen over for Palmers. Han så på ham og lagde hovedet på skrå.
"Hvordan var arbejdet?" spurgte han og smilede lidt. Han havde spurgt Palmers om det samme igår, så det lod til at han var ved at gøre det til en vane.
|
|
|
|
Post by Palmers on Aug 1, 2012 14:48:42 GMT -5
Ashley trak på skuldrene.
"Nogenlunde som det plejer... fint nok," Svarede han. Det var en af de hemmeligheder han aldrig havde fortalt Nathaniel... der havde aldrig været grund til det og nu havde han ikke lyst til det... Dagen havde faktisk bestået af at finde frem til et lager en gruppe oprørske katte havde slået sig ned i og planlægge et angreb på dem... Ashley havde beordret dem til ikek at dræbe, men tage dem som gidsler... Han fortalte sig selv st de måske ville kune vise ham vej til Tenshi... men faktisk var han begyndt at få en let tvivl når det kom til at slå ihjel... Katte havde jo pludselig fået et ansigt igennem Nathaniel...
"Det ser godt ud," Sagde han som komemntar til maden og rystede tankerne af sig. Han havde fri nu så han ville ikek også bryde sit hovede med det. det var rigeligt at skulle finde ud af alt det med Nathaniel.. Han spiste lidt i tavshed før han lagde bestikket ned og sagde alvorligt:
"Hør Nathaniel... Jeg er ikke interesseret i et forhold... Jeg vil gerne dele min seng med dig, og du kan vove på at være´sammen med nogen anden... Men det er udelukket fysisk for mig... Jeg kender ikke til den slags følelser.. Og det ville heller ikke være passende... " Sagde han og så væk. "Jeg vil ikke fører dig bag lyset så jeg er bare ærlig,okay?"
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Aug 1, 2012 15:04:57 GMT -5
Nathaniel havde nikket og tog noget mad. Han spiste i tavshed, ligesom Palmers, da det lod til at være det der passede hunden bedst. Han så ind i mellem op på Palmers.
Da Palmers begyndte at lægge bestikket væk og begyndte at tale i en seriøs stemme, så han op på ham og lagde sit bestik ned. Han lagde hovedet lidt på skrå og betragtede ham. Han bed sig lidt i læben.
"Jeg har ikke bedt dig om et forhold," svarede han og tog sit bestik igen. "Men okay. Det er helt op til dig." Han begyndte spise igen. Palmers ord gjorde lidt ondt, men han vidste ikke hvorfor. "Men jeg kan jo ikke være sammen med andre. Jeg kan jo ikke komme ud." Han trak på skuldrene. Ikke at de irriterede ham. Han var ikke interesseret i andre end Palmers.
|
|
|
|
Post by Palmers on Aug 1, 2012 16:47:31 GMT -5
Ashley nikkede...
Det så ud til at Nathaniel havde det fint med det... I så fald var der vel ikke noget problem. Ha lændte sig ind over bordet, tog de aden om hagen og gav ham et kys.
"Men du er stadig min," Sagde han som påmindelse til hans ejerskab over den anden. Han begærede den anden, ville ikke dele ham, og når Nathaniel gjorde som han sagde var han var Ashley venlig imod ham.. I virkeligheden var der ikke den store forskel fra et forhold og hvad Ashley bad om... Men det kunne Ashley ikke selv se.
Han satte sig ned igen og spiste videre.
"Det smager godt," sagde han og smilte.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Aug 1, 2012 17:19:29 GMT -5
Nathaniel gengældte kysset og kunne ikke lade vær med at smile for sig selv. Palmers virkede tilfreds med deres aftale, så kunne han vel også være det. Han fortsatte med at spise og så op på Palmers da denne komplimenterede hans madlavning.
"Jeg er glad for du kan lide det," sagde han oprigtigt og afsluttede sin mad. Han lagde bestikket ned og så på Palmers. "Har du mere arbejde i aften?"
|
|
|
|
Post by Palmers on Aug 1, 2012 23:56:55 GMT -5
Ashley rystede på hovedet. Arbejdet var overstået for den dag. Han begyndte at bærer ud af bordet og tag opvasken. Han brød sig ikke om at efterlade køkkenet i rod.
Hans blik gled en gang imellem over på Nathaniel. Indtil videre virkede den anden okay med hvad han havde sagt... Betød det at han gerne ville dele seng? Det gjorde det vel? Hvis Ashley skulle have noget ud af det skulle det være snart inden den anden fik hukommelsen igen.
Hab færdig gjorde opvasken og vendte så sin opmærksomhed imod katten. Ashley lagde armene om livet på ham og kysse ham let. Måske de i det mindste kunne fungere sammen sådan her i en dag eller to... Han måtte få mest muligt ud af det...
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Aug 2, 2012 2:18:39 GMT -5
Nathaniel havde hjulpet Palmers med opvasken ved at tørre af og sætte på plads. Det gik langsommere end det plejede fordi han ikke helt kunne huske hvor tingene plejede at stå, men han var i det mindste begyndt at få styr på det.
Han havde ikke det store imod hvad hunden havde sagt, mest fordi han ikke kunne forstå største delen af det. Det der bekymrede ham mest var hvordan han selv ville reagere når han kunne huske igen. Han troede stadig ikke på at Palmers havde taget ham mod hans vilje, men han vidste hunden havde ret om han så troede på det eller ej. Det var bare som om det var sket mod en anden...
Han gengældte Palmers kys og så op på hunden, med et lille smil.
|
|
|
|
Post by Palmers on Aug 2, 2012 2:38:52 GMT -5
Ashley kærtegnede den andens kind. Han kunne se på Nathaniel at der også var tanker der kørte rundt i hans hovede. Hvorfor kunne tingene ikke bare være nemme? Til helvede med det!
Han bed sig fast i den andens hals. Han begyndte at suge. Han ville efterlade mærker... Over det hele... Der var ikke nogen der ville komme til at se det eftersom Nathaniel blev indenfor, medmindre den anden gik en tur på et tidspunkt... Sp var der ikke nogen der skulle være i tvivl. De skulle ikke komme tæt på Nathaniel.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Aug 2, 2012 2:49:06 GMT -5
Nathaniel blev overrasket over Palmers pludselige voldsomhed, men han fandt sig i det, selvom en lav pint lyd slap fra ham. Han prøvede dog ikke at stritte imod eller komme væk fra Palmers. Han lagde en hånd mod Palmers bryst og knugede om hans trøje, ligeglad med om den plev krøllet eller ej. Den skulle alligevel vaskes snart. Han kneb øjnene sammen. Hvornår var Palmers færdig?
|
|
|
|
Post by Palmers on Aug 2, 2012 3:11:23 GMT -5
Ashley stoppede efter at have efterladt en del mærker på den andens hals. Tilfreds med sit arbejde kyssede han blidt den anden.
"Nu kunne du næsten gå for en dalmatiner," drillede han med et smil.
Hvis Nathaniel bare havde været en hund havde tingene været meget nemmere. Gad vidst hvordan tingene så ville være? Nok ikke meget anderledes... De var jo stadig begge to mænd.
"Nå, vil du så fortælle mig om dine søstre?" sagde han med et lille smil. Nathaniel måtte være ivrig efter at vise hvor meget af hans hukommelse der var tilbage.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Aug 2, 2012 3:16:20 GMT -5
Nathaniel rynkede brynene og tog sig til halsen, da Palmers kommenterede. En dalmatiner? Han rystede det af sig og smilede lidt.
"Kun hvis du gider hører på det," sagde han og smilede skævt. Han strøg Palmers bryst lidt og så op på hunden. Palmers virkede glad. Måske havde han gjort noget rigtigt ved at sige han ikke var interesseret i et forhold.
|
|
|
|
Post by Palmers on Aug 2, 2012 4:09:51 GMT -5
Ashley nikkede bare. Han måtte vide hvordan de to søstre der var så vigtige for den anden var...
Han satte sig ned ved bordet, klar til at lytte.
"Nå lad os så hører hvor meget hukommelse du har fået igen," sagde han med et lille smil.
"Kan du huske hvor de bor?" spurgte han. Det ville være brugbar information i fremtiden hvis han skulle bruge noget på katten eller hvis Nathaniel fandt en måde at stikke af på....
|
|
