|
|
Post by Nathaniel on Aug 3, 2012 20:01:59 GMT -5
Nathaniel vendte sig mod ham. "Godt. Mine søstre var glade for at se mig," sagde han og så på ham med bekymrede rynkede bryn. Havde hunden ikke spist noget mens han var væk? Han gik hen til ham og lagde armene over kors.
"Sig mig kan du ikke overleve uden mig? Du er blevet virkelig tynd!" Okay, det var måske overdrevet, med overdrivelse fremmer forståelse, tænkte han og så op på ham. "Du burde passe bedre på dig selv." Hvorfor bekymrede han sig sådan for hunden? Han var også selv blevet tyndere, da han ikke havde lige så store måltider som da han var hos hunden og det var sjældent han havde fået mere end to måltider om dagen, men han tvivlede på at hunden ville lægge mærke til det. Desuden kunne han ikke gøre noget ved det, hvor imod Palmers havde pengene til altid at spise godt.
|
|
|
|
Post by Palmers on Aug 3, 2012 20:43:30 GMT -5
"Godt at hører," Sagde han og smed håndklædet fra sig over en af stolene. Hans hår var stort set tørt...
Han grinte. "Jeg har bare haft travlt med arbejde," sagde han med et lille smil. Det var ike sandt. Han havde mistet appetitten efter Nathaniel var taget afsted og havde spist langt mindre end han plejede. Men han brød sig ikke om at vise hvor meget det havde påvirket ham at katten havde været væk.
"Du er selv lidt skravlet at se på... pas påmed det... Jeg kan godt lide dig når man ikke stikker sig på dine knogler," sagde han drillende. Han havdelagt mærke til det fordi nathaniel nævnede Ashleys størrelse. Så havde han automatisk ladet sine øjne glide hen over den anden for at sammenligne. Selc om deres tos kropsforme var så langt fra hinanden at der ikke rigtig var nogen pointe med det.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Aug 3, 2012 20:48:17 GMT -5
Nathaniel daskede til ham og vendte sig om. "Jeg kan ikke gøre for det. Vi har ikke særlig mange penge..." mumlede han og så ned. Måske ville det være nemmere for hans søstre når han ikke længere der til at spise maden også, men han havde trods alt tjent penge ind til det også. Han rynkede brynene, de havde også været tyndere end han huskede. Hvad var der med hele verden og være tynde.
"Er du sulten? Jeg kan lave noget frokost... Og du kan ikke have så travlt når du tydeligvis har fri i dag," mumlede han og gik hen mod køleskabet. Han var egentlig lidt sulten selv.
|
|
|
|
Post by Palmers on Aug 4, 2012 9:25:11 GMT -5
Ashley kløede sig lidt i nakken. Han havde ikke spist meget den seneste tid, og derfor var det svært at få noget ned.. HAn havde vendet sig til det.
"Tja... måske en lille smule," sagde han tøvende. Han ville trods alt gerne have lidt af Nathaniels madlavning igen... og Nathaniel burde virkelig også få spist lidt mere...
"Jeg tog fri i dag," indrømmede han. "... for at hente dig."
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Aug 4, 2012 9:33:40 GMT -5
Nathaniel så over sin skulder på Palmers. Det gjorde ham lidt glad at hunden satte ham over sit arbejde, eller i hvert fald lige nu. Han fandt ting frem til deres frokost og gik i gang.
"Og det synes du måske var smart? Droppe arbejdet for at hente mig?" det var ikke fordi han ville give hunden dårlig samvittighed, men han ikke lade vær med at lyde lidt bebrejderende. For ham var det bare forkert at droppe arbejdet, med mindre man var så syg man ikke kunne komme ud af sengen, men han havde jo også altid brug for pengene, i modsætning til Palmers. Han havde intet problem med at finde rundt i køkkenet igen. Han så dejlig vant ud i hundens køkken.
|
|
|
|
Post by Palmers on Aug 4, 2012 12:52:51 GMT -5
Ashley kunne ikke helt lade vær med at smile.
"Jeg nyder mit arbejde. Og hvis jeg ikke møder op går folk ud fra jeg arbejde hjemme... jeg er altid på tellefonen hvis nogen skulle have brug for mig... Og lad os bare sige min chef næpe trapper op og checker hvor jeg er," Sagde han. Det ville være meget mærkeligt for førerhunden at dukke op i hverdagen.. Og Ashley var øverst efter ham... Døde føren ville det enten være Ashley eller førens søn der ville tage over.
"Hvad vil du lave for noget mad?"
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Aug 4, 2012 13:14:02 GMT -5
Nathaniel rynkede brynene. Hans chef ville heller ikke komme hen at tjekke hvor han var, han ville bare gå ud fra at Nathaniel var død eller ikke gad arbejde for ham mere, hvilken betød at han hyrede en ny. Men tingene var vel anderledes for hundene.
"Du må nyde dit arbejde, du arbejder jo hele tiden, normalt," sagde han og så på ham over skulderen. "Hvorfor smiler du? Har jeg sagt noget sjovt?" Han svarede på Palmers spørgsmål og vendte tilbage til madlavningen.
|
|
|
|
Post by Palmers on Aug 4, 2012 14:06:53 GMT -5
Han trak bare på skuldrene.
Han vidste ikke rigtig hvad han skulle svarer. Han brød sig ikke om at tale om arbejde med Nathaniel... Det var en af de ting han ikke havde talt med den anden om endnu... og han havde ingen planer om at gøre det... Det ville ikke blive nødvendigt... Så længe Nathaniel var her var han beskyttet fra omverden så det betød intet at kattene og hundene var i krig... og at Ashley stod næsten i centrum af det... Når hundene vandt ville Nathaniel stadig være i sikkerhed... ingen grund til at fortælle ham noget..
"... Du burde måske ringe og fortælle at du ikke kommer igen på dit arbejde... eller vil du bare lade dem tro at du døde i den gyde?"
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Aug 4, 2012 14:11:30 GMT -5
Nathaniel vendte sig mod ham med et undrende udtryk. "Hvad får dig til at tro mit arbejde har en telefon?" spurgte han, som om det var det mest mærkelige han nogensinde havde hørt om. Han kendte kun få katte der havde deres egen telefon og kun et par steder hvor man kunne låne eller leje sig til at bruge en telefon. Men selv hvis hans arbejde havde haft en telefon ville han ikke kende nummeret, for han ejede ikke selv en telefon.
|
|
|
|
Post by Palmers on Aug 5, 2012 1:18:08 GMT -5
Ashley blinkede et par gange.
"Ingen telefon? hvordan kontakter i hinanden?" Spurgte han undrende. Han rystede på hovedet. "Hvis du skal have vidde nok til at gå ud til slumkvarteret må du have en telefon... Du skal kunne ringe efter mig hvis der sker noget lignende i dag... jeg skal nok sørge for at svarer med det samme... Vi tager ud og køber dig en telefon i morgen til dig," Sagde han og smilte lidt.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Aug 5, 2012 2:53:37 GMT -5
Nathaniel så på ham og rystede på hovedet. "Du bekymre dig for meget," sagde han. Som om han ville ringe til hunden efter hvad der var sket i dag. Han ville ikke være grunden til at der blev dræbt flere katte blev dræbt. Han gik igang med at mad igen.
"Jeg tror ikke engang jeg vil kunne bruge en telefon, så hvorfor bruge penge på en?" sagde han og fik dækket bordet. Han serverede maden og satte sig ned.
|
|
|
|
Post by Palmers on Aug 5, 2012 13:09:35 GMT -5
Ashley så alvorligt på Nathaniel.
"Jeg skal nok lærer dig hvordan. Det er min betingelse for at lade dig gå ud i slummen igen," Sagde han. Han lændte sig tilbage på stolen og sukkede. Han følte sig træt... Detvar alligevel noget der tog på krafterne at slås med så mnage modstandere... Det var et mirakel at han var sluppet uden skrammer... Måske også fordi kattende havde været så optaget og chokeret da det skete... de to af dem stak jo af og den trejde døde med det samme... den fjerde havde bare ikke en chance alene.. Ashley sukkede igen. Han savnede en ordentligt kamp... en værdig modstander... gerne i sin nye mecha... han var ivrgi efter at prøvekører den.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Aug 5, 2012 13:13:16 GMT -5
"Fint," svarede Nathaniel og sukkede. Det var da altid noget han fik lov til at gå ud, og han kunne bare undgå at bruge telefonen. Han tog sig noget mad og begyndte at spise, mens han betragtede Palmers tankefuldt. Nu hvor han var tilbage, ville hunden så genoptage det forhold de havde bygget mens han havde mistet hukommelsen? Han rynkede brynene. Han var ikke sikker på han var klar til det.
"Palmers... Hvorfor hentede du mig? Hvad er det der ligger bag? Hvad får du ud af det?"
|
|
|
|
Post by Palmers on Aug 6, 2012 7:31:04 GMT -5
Ashley rejste sig med et suk.
Han gik over til kaffe maskinen, hældte vand og kaffe i og satte den over. Han havde bruge for en kop. Hvordan skulle han svarer på den slags? Han havde ikke tænkt meget over det...
"... Her var stille. Og jeg kunne ikke tænke klart... jeg blev.. ditraheret... Det er lettere at have dig her så jeg ikke skal bekymre mig," Sagde han opgivende.
Han tog sig til hovedet. Fra sin lomme fandt han et pakke cigareter frem. han var begyndt at ryge imens Nathaniel havde været væk for at stresse af og holde irritationen stangende...
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Aug 6, 2012 7:43:52 GMT -5
Nathaniel fulgte ham med blikket. "Men du kunne jo bare holde øje med gps'en," mumlede han og tog noget mere mad. Han var virkelig sulten, men det forsvandt da Palmers hev cigaretterne frem.
"Siden hvornår er du begyndt at ryge?" spurgte han og rynkede brynene. "Og du ryger ikke i køkkenet!" Han rejste sig og gik hen til ham. "Gå hen og spis noget istedet." Han så irriteret ud. Hvorfor fanden røg hunden? Han havde aldrig set en cigaret i huset før nu. Hvad var der sket mens han var væk.
|
|
|
|
Post by Palmers on Aug 6, 2012 13:14:20 GMT -5
"Havde jeg nøjedes med at glo på gps'en ville du måske ikke være i live længere," Sagde han bittert. Han havde været dum at lade den anden gå... Han burde havde vidst at lade ham tage afsted med de øremærker til slummen....
Ashley så irriteret på Nathaniel.
"Jeg ryger i mit eget hus hvis jeg vil," Sagde han og vippede en cigaret ud af pakken og satte tænderne om den.
"Det hjælper med at stresse af... og det holdermig fra at overfalde dig, så er det ikke fint?"
Det hjalp på at holde alle hans andre behov nede og derfor havde han endnu ikke hoppet på Nathaniel.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Aug 6, 2012 13:29:18 GMT -5
Palmers kommentar fik Nathaniels kinder til at bluse, men han så stadig irriteret ud. Han havde mest lyst til at snuppe smøgen ud af Palmers mund, men var ikke sikker på det var en god ting.
"Så ryg i det mindste inde på dit kontor, mens der er mad i køkkenet," sagde han og lagde armene over kors. Han sendte Palmers et bestemt blik. Han havde ikke tænkt sig at give efter. Han brød sig ikke om rygning, mest fordi han syntes det var virkelig ulækkert. Så var han ligeglad med hvor 'sej' det kunne få en til at se ud eller hvor meget det hjælp på stress eller noget. Han ville næsten fortrække at Palmers overfaldt ham frem for at ryge, men han var stadig ikke sikker på hvordan han havde det med at dele hunden seng igen.
|
|
|
|
Post by Palmers on Aug 7, 2012 0:16:03 GMT -5
Ashley så irritabelt ned på den anden.
"Vil du have mig til at overfaldet dig, er det det? For jeg kan sagten stoppe med de her," sagde han og viftede med cigaret pakken. "-hvis du bare giver mig det her." han hev fat i den andens hage og bøjede sig ned for at presse sine læber imod den andens. Åh hvor havde han savnet den følelse... Følelsen af Nathaniel så tæt på... Af hans løber imod sine.. Det var bedre end nogen cigaret... Han hungrede efter at trykke den andens krop imod sin. Om at bekræfte at han virkelig var her og ikke ville forsvinde igen.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Aug 7, 2012 0:22:41 GMT -5
Nathaniel kunne ikke lade vær med at gengælde kysset. Han havde savnet at mærke hunden kysse ham igen, at mærke hans hænder mod sin krop og... Hans kinder blusede voldsomt op og han trak sig væk fra Palmers og vendte sig om. Han var ikke klar til det... Han var jo kun lige kommet tilbage.
"Jeg beder dig bare om at ryge et andet sted, når jeg spiser i køkkenet," sagde han og gik tilbage til sin stol. Han betragtede maden lidt og tog endnu en bid, men det havde mistet sin smag. Han sukkede svagt og stak lidt til det.
|
|
|
|
Post by Palmers on Aug 7, 2012 5:58:26 GMT -5
Ashley fnøs.
En blank afvisning. Skønt Nathaniel havde kysset tilbage, Ashley havde reddet hans liv, og Nathaniel havde fulgt næsten frivilligt tilbage. Han havde i hvertfald ikke gjort modstand... Og alliveel afvidste han ham!
Han bed tænderne sammen i en svag snerren, og med cigaretterne i hånden forlod han køkkenet. Dog ikke uden at brutalt vælte en stol på vejen. Han var alligevel ikke sulten. Han gik ind på sit kontor, låst døren, satte sig imod den og tændte sin cigaret.
Pis... Han mistede temperamentet igen....
|
|
