Den sydlige udkant af skoven

[Kinaii]

Kinaii ser lidt på dem.
Han slår slag med den brækkede hale, og betragter blot forsamlingen.

[Cyrus]

Cyrus sætter sig i hug..
"Men, hvad... Laver i så her?" spørger han og føler sig lidt mere tryg, selv om han stadig ikke er 100% sikker på, hvor farlige de to andre er. "Og kommer i inde fra byen af?" spørger han i en lidt mere nysgeriig tone. Han bor selv inde i byen, men han har ikke set de to andre før, så måske er de her, fordi at de.. Bor her.
Han ser tøvende hen på Kinaii og tænker på, hvad han mon har været igennem af ting...
Han vælger ikke at spørge ud omkring det, da han ikke vil virke irriterende.

[Kioshi]

Egentlig et godt spørgsmål.. Hvad laver jeg her?
Kioshi så tavst på dem begge og trak derefter let på skuldrene. ,,Jeg.. Kommer her et par gange om ugen. Bare for at slippe væk fra.. tjah, det liv jeg nu lever inde i byen." Mumlede han lavt og så hurtigt på Kinaii. Han bed sig let i underlæben ved synet af alt det, Kinaii måtte have været igennem. ,,..hm.."
,,..Yeah, jeg.. Jeg er fra byen." Mumlede han hurtigt og nikkede let med hovedet, inden han slog et kort slag med halen.

[Kinaii]

"Ude og gå." Jeg lægger armene over kors.
Jeg vevnder så rundt og begyndr at gå.
"Hejhej."

//out har besøg af ven

[Cyrus]

Cyrus ser efter den af de to fremmede, som han var mest sikker ved - og glor derefter hen på Kioshi, som han mest har lyst til at tjekke efter ved, men hvis han går hen til ham, så kan det jo netop være, at han bliver angrebet eller lignende, "Hvis jeg tjekker dig efter, hvordan kan jeg så vide, at du ikke angriber mig?" spørger han så en smule nervøst, imens han forsigtigt går hen imod Kioshi..

[Kioshi]

Kioshi fulgte tavst Kinaii med blikket, indtil han var ude af syne. Derefter så han tilbage på 'Wenby' med et halvnervøst blik. ,,Uhm.. Altså.." Startede han lavt og hævede derefter svagt et øjenbryn. ,,.. Hvis jeg angreb dig... Ville jeg alligevel.. alligevel ikke have en chance.." Mumlede han lavt og så tavst på ham, uden at sige mere.

[Cyrus]

Han nærmer sig Kioshi og tager sin hånd frem for at bøje hans hoved lidt, så han kan tjekke hans hals efter. Han er lidt nervøs for om Kioshi skulle finde på at angribe ham, og det kan også godt mærkes på hans rystende hænder...
"Og.. så dine ører.." mumler han stille, næsten uhørligt..

[Kioshi]

Kioshi fulgte ham bare med blikket uden at sige et eneste ord. Dog kunne han heller ikke fået et eneste ord ud af munden, hvilken var grunden til han stod helt tavs.
Roligt begyndte han at bide halvhårdt i hans underlæbe, imens han stod rædselsslagen og ventede på at den anden kattedreng er blevet færdig med at tjekke ham efter. Ved den andens bemærkning vippede han ørerne væk fra hovedet, så de var nemmere at tjekke efter.

[Cyrus]

"Det tager kun et øjeblik.."
Cyrus tøver lidt men tager ham så i ørerne for at kigge efter, om Kioshi skulle være øremærket, men det ser ikke sådan ud. Han rynker lidt på næsen, hvorefter han så gnider Kioshis ørere i tilfælde at han skulle have dækket mærket til af en art, men det lader ikke til at det er tilfældet..
"nå... Okay" mumler han så og trækker sine hænder til sig.

[Kioshi]

Kiosho åndede en smule lettet op da 'Wenby' var færdig. Han fremtvang et svagt smil, da han kort så på ham. Dog bakkede han langsomt et halvt skridt bagud, da han stadig aldrig kunne være sikker på, at 'Wenby' var til at stole på.
Hurtigt slog han et slag med halen, inden han lagde armene rundt om sig, da han var begyndt at halvfryse. ,,.. mhm." Lød det lavt fra ham, da han så rundt.

[Cyrus]

Cyrus ser ned i jorden et øjeblik, da han ikke ved hvad han skal sige...
Der er ved at være meget mørkere end før og byens lys giver svagligt skær på de yderste træer.. "Du ser ud som om at du fryser?" konstatere han højlydt, da han igen får taget sig sammen til at se på Kioshi. Han fryser også selv, men han holder af at kunne stå her og være i fred for møgkøterne ned i byen...
"Måske du skulle tage hjem til dig selv eller noget"

[Kioshi]

Kioshi sukkede let, men nikkede derefter med hovedet. ,,Du har nok ret." Mumlede han lavt og smilte skævt. Han famlede derefter hænderne ned i sine bukselommer igen, inden han så på Kioshi. ,,.. Mine.. søskende venter sikkert også på mig." Lød det lavt fra ham, inden han lod blikket glide hen i den retning, han havde tænkt sig at gå.
,,..Hm, mon ikke vi ses igen engang?" Sagde han hurtigt med et svagt smil, inden han begyndte at gå. Og kort tid efter var han ude af syne.

//Out

[Cyrus]

"hm.. jo" han begynder selv at traske hjemad.. ind mod byen
//out

[Ezuran]

Ezuran liggede nærmest op af et træ og kiggede op i himlen , her var dejligt, det var smukt med alle træerene omkring...
Ezuran lukkede kort sine øjne og nød den dejlige vind som legede lidt med hans hår , vinden var ikke så kold, måske en smule , men det var ikke værst, det var rettere beroligende....
Ezuran havde brug for at slappe lidt af , han havde brug for stilhed ....
Et smil var smørret på Ezurans læber mens han blot liggede der med lukkede øjne og så lettere.. doven ud xD...
Men det var Ezuran gost nok også lige nu , men han lovede sig selv lidt senere at finde et job, det var jo vigtigt, han skulle jo havde nok penge til ham selv, Rimoi og babyen som var på vej, Han syntes at det var mere vigtigt at få mad til Rimoi og den lille , han ville give alt sin mad op for dem , ligemeget hvad..

[rimoi]

rimoi kom næsten helt lydløst gående og kravlede op i træet hvor ezuran sad under . hun kom fra den modsatte sidde og havde ikke rigtig opdagede ham ...
hun havde gået rundt det meste af formiddagen og prøvede at lave en liste til hvad de ville f brug fo når den lille kom .... og nu flere ting hun opdagede de skulle havde nu mere ondt i hovedet fik hun.
hun lagde sig på en stor gren og forvandlede sig til en kat hun lukkede øjnene og slappede af på grenen ...hun var lidt træt , det var hårdt at bærger rundt på en anden person hele tiden...

[Ezuran]

Ezuran åbnede stille sine øjne og var nu forvandlet sig til en kat *hvornår forvandlede jeg mig til en kat?* tænkte han og gav et kort miaw fra sig og kiggede kort rundt og kiggede så op da han hørte noget oppe i træet og gav endu et , nyssgerigt miaw fra sig og rejste sig op og hopper så op i træet , fra gren til gren til han fik øje på Rimoi som også var en kat ..
Ezuran kiggede lidt på hende og gik så forsigtigt hen til hende, han gad jo ikke skræmme hende og satte sig roligt ved hende og miawede kort , det ville nok sige 'hej' hvis han var et meneske ligenu...
Ezuran kiggede på hende og smilte lidt og lagde sit hoved en smule på skrå..

[rimoi]

da hun hørte et miaw kiggede hun op og så ezuran som var i sin katte skikkelse.
hun sad sig op og kiggede på ham "miaw" sagde hun som en hilsen til ham og smillede .
hun forvandlede sig derefter til et menneske og sad nu på den tykke gren .
hun la hovedet en anelse på skrå og smilede kærligt til euran .
hendes fod havde fået det bedre og man kunne se den næsten ikke var hævet mere. dog var hun blevet en smule tykker kunne man se.

[Ezuran]

Ezuran forvanlede sig tilbage og smilte roligt til Rimoi og kiggede kort mod hendes mave "Hvordan har du det?" spurgte han så og kiggede blidt på hende ned mod hendes fod "Har din fod det bedere?" spurgte han , man kunne godt se at hun var blevet lidt tykkere , den lille inde i hende var jo begyndt at vokse...
Ezuran kiggede på hende og smilte roligt "Jeg tænkte, hvornår vil du giftes? , vi kunne giftes i vinteren , det ville være virkelig smukt med sneen" sagde han smilende "eller ja, hvad end du vil." sagde han smilende og lagde så sit hoved en smule på skrå "Har du spist?" spurgte han så , bekymret for hende....

[rimoi]

hun smiler til ham "har det godt, min fod har det meget bedre ja " sagde hun og lyttede til det næste han sagde.
"ja det kunne være rigtig flot at blive gift om vinteren " sagde hun og smilede kærligt til ham . det kunne være rigtig flot med den dalende sne og så skulle det være på en dag hvor solen skinnede !
hun blev rigtig glad inden i !
"ja har fået spist "
svarede hun og så lidt op i himlen .
hun havde kun fået spist lidt men babyen havde vidst fået det den skulle havde .

[Ezuran]

Ezuran smilte "Det er godt." sagde han smilende...
Da hun sagde at det kunne være flot at blive gift om vintere smilte han glad og kiggede på hende med et kort nik "så bliver det om vinteren." sagde han , han forstillede sig hvordan det ville være , sne over det hele, en dejlig skindende dag , han vil stå og vente på Rimoi ,og han vil kigge til siden og se Rimoi gå hen langs sneen mens alle som sidder ned rejser sig op og skubber for at se den smukke brud som langsomt kommer tættere på ham, og hun kommer op foreand ham og hun kiggede ham i øjnene , han tog hendes hånd og.....
Mere nåede Ezuran ikke at fanticere da hun svarede på hans spørgsmål og han nikkede kort "bare sig til hvis du bliver sulten, er sikker på at jeg kan finde nogle penge hist og her, og finder mig et job , idag eller imorgen.." sagde han smilende..