Sovesalen

[Tenshi]

Her er den store sovesal.. Sovesalen består bare af et stort, klamt og fugtigt rum, hvor der er opstillet nogle vakkelvårne alkover hele vejen rundt langs kanten... mellem de stolper der holer taget oppe, hænger der hængekøjer i angmas.. folk her kan sove over hinanden i køjerne, og der er kun en meget smal gangsti hvor man kan gå, mellem alle de gamle tæpper og dyner, soveposer og slidte linneder som flyder ud over gulvet..

Ja.. her sover kattene.. Alle katte er velkomne her, så længe de ikke er forrædderkatte.

Tenshi ligger inde på en af alkoverne..
Der er tomt i dag.. alle er ude...
Men ikke Tenshi.. han har været på flugt hele natten, og er så grueligt meget mørbanket.. træt og udmattet..
Så han ligger bare i sin menneskelige skikkelse.. armene over kors på den lille hævede kant der er på alkoven...

Som regl er det ellers kun killinger, som sover i alkoverne.. Men kattene har bestemt, at Tenshi som leder, skal have en af dem også at sove i.. Hvilket han er meget tilfreds med..

[Emily]

Emily kommer stille ind i sin norske skovkatte skikkelse.
Hendes pels er fin og velfriseret så der er ingen filter overhovedet der falder i øjnene. Kattens farver er orange og hvide nogle steder. Katten sætter sig stille ned på gulvet og bliver så til en mere menneskelig skikkelse. Personens krop er pelset over alt. Hun har hvide poter og er hvid på maven og har en lille hvid plet på næsen ellers er hun bare orange over alt. Hendes hår er en dybere rød farve som er meget tydelig på den ellers lyse kattelignende menneske krop.

[Tenshi]

Tenshis blik falder dovent på Emily da hun træder ind..
Men han siger ikke rigtig noget.. faktisk, så tier han bare..
Han er så træt, og orker næsten heller ikke at tale..
Men han ved jo godt, at han ikke kan ligge der hele dagen.. han burde stå op og komme i gang..
Men så igen.. der er jo lige det der med at være søvnig.. og udmattet..
Hans dovne blik betragter Emily med en flad døsighed over sig.. han burde vel sige hej?
Men.. njaaah.. hvorfor skulle han det?

[Emily]

Emily ser bange på Tenshi, Hun er trods alt paranoid. Hun ved godt at han er kattenes leder. Men efter den gang i skoven hvor hun så en hund komme op i det træ hende og en anden kat sad i kunne han muligvis være blevet en lille smugle sur på hende. Hun vader langsomt til siden i rummet imens hun nervøst følger Tenshi med blikket. Bare han nu ikke ville blive sur på hende fordi hun ikke slog hunden men bare flygtede eller noget andet. Hun gjorde jo kun der første der faldte hende ind nemlig.. LØB!!

[Tenshi]

Tenshi bemærker at ligesom hans blik hviler på hende, så ser hun også på ham.
".... Kom du væk uden skrammer?" spørger han afdæmpet med et lille gab.. Man kan ikke være i tvivl.. Tenshi er ikke sur.. nej.. faktisk er han glad for at hun løb.. så skete der hende ikke noget.,. Rimoi kom jo til skade.. Og det er han ikke specielt glad for på nogen måde.
... Det er egentlig meget typisk for tøser... De vil hellere vise sig frem, end at dække sig til.. tænker han konstaterende, imens han vifter lidt med det ene øre.. noget snask får pelsen til at klumpe.. og det klør..

[Emily]

Emily nikker let. ,,Jeg slap med skrækken" Siger hun nervøst. Dog er hun lidt roligere nu da han taler stille og roligt til hende.. Det havde hun inderst inde ikke ventet at han ville. Hvor manglede Emily enlig noget at kunne dække sig under. En kutte eller bare en kappe der gjorde at hun ikke så let blev genkendt og dermed slået ned af alle hunde. Problemet var bare pengene.. Der var ikke nok af dem.

[Tenshi]

"Så lad skrækken give dig en lærestreg.. begynd at dæk dig til.. Det er svært nok at færdes derude... men du forværre din tilstand..." han trækker det gamle, hullede og snavsede linned op over sig...
Men okay.. hans linned er renere end han selv er.. det eneste sted han har hygiejne, er jo dernede hvor man ikke nævner...
Så ellers er han møghamrende beskidt..

Men det gør vel intet.. sovesalen stinker i forevejen temmeligt rædsomt..
"Og du er særligt udsat, på grund af pelsen..." tilføjer han så lige som en slut..

[Emily]

,,Jeg har bare ikke råd til tøj eller andre beklædnings genstande" Kommer det stille fra hende. Hun går roligt imod Tenshi.
,,Hvorfor er jeg mere udsat end andre på grund af min pels?" siger hun så og ser spørgende på ham. Dog har hun et lille smil over læben. ,,Er der da ingen hunde der er helt pelsede?" Spørger hun så og lægger hovedet på skrå.

[Tenshi]

han gaber lidt.
"Din pels er kattepels.. det er tydeligt." siger han og lægger sig ned på ryggen.. stirrer op i bunden på alkoven over sit hoved.
"Hvis du ikke har råd.. så stjæl det.. de køtere har mere end rigeligt." han lukker øjnene..
"Du er mere udsat på grund af pelsen, fordi den er svær at dække helt..
Han sætter sig lidt op ogen, sådan støtter med albuerne bag sig,

[Emily]

Hun står helt tavs.. Aldrig havde Emily stjålet en ting før.. Hun kunne overhovedet ikke då sig til noget lignende det.. ,,Jamen! Jeg kan ikke stjæle... Har altid lært det var forkert!" Siger hun og hentyder til hendes forældres opdragelse.
Hun lader stille hovedet glide ned så hun ser ned af sin pels. Hun lukkede så øjnene i og sagde ikke så meget som en lyd imens.

[Tenshi]

"Hvad er forkert? At tage fra dem som undertrykker os?" han sætter sig op med et hvæs.
"Hvordan kan det være forkert, at tage hvad der retmæssigt tilhører os?! Mange af tingene, er fandme katte der har lavet det! slavepisket!" han forvandles til en kat, hopper ned fra alkoven, bliver menneske igen.
"Det er alt andet end forkert! Hvad så hvis du stod over for en betydelig køter.. ville du så ikke dræbe ham, eller er det også forkert?" hvæser Tenshi..
Tænk.. at en turde sige sådan, lige op i hans åbne ansigt?!

[Emily]

Hun bakker hurtigt med store bange øjne ,,Undskyld! Undskyld!" Råber hun næsten og enkelte tårer dukker op i hendes øjenkrog. ,,Det var ikke min mening! Du har jo ret! Køterne bruger os til at arbejde.. Uden vi tjener for det.." Siger hun på en enormt uskyldig men samtidig undskyldende måde. Hun sætter sig hurtigt og bange ned på gulvet og rykker benene op under sig. ,,Jeg ville dræbe hunden... Det ville jeg nok.. Eller løbe. Jeg er bange for de kræ" Siger hun så på en mere afslappet måde. Hun ryster let i frygt over Tenshi's vrede udtryk.

[Tenshi]

Tenshi står lidt, sukker tungt og lægger en hånd mod panden.
"Jeg flår dig altså ikke.." mumler han og lader en hånd glide igennem nakkehåret.. retter så på de halvstore flyverbriller/goggels.
"Hvis vi kan, slår vi de kræ i hjel.. Det her er krig.. alle kneb gælder."
han daffer hen mod hende, mens han trækker sin yderste trøje af..
rækker den til hende.
".. den her er stor og lang.. det er i ald fald en begyndelse.. ta den... den er godt nok ikke så ren... men altså.." han rækker hende den sorte trøje, som han har udenpå den sorte tank top, som nu fint sidder tæt ind til hans spændte overkrop..
"Der ligger et gammelt lagerhus nede på havnen.. Hundene bruger det til opbevaring af en del vare, for en stor tøjbutik inde i midtbyen.. Derinde kan du nemt finde tøj.. bare lad være med at gå derud efter mørkets frembrud, okay?" han strækker sig.
"Inden mørket falder på"

[Emily]

Emily nikker forstående og tager imod trøjen. Først ser hun på hvor snavset den er men tager den så på alligevel da hun ikke rigtig kan få sig til andet. Hun kunne vel bare vaske den? ,,Jeg skal nok gå der ud en dag.." Kommer det stille fra hende. Hun rejser sig stille op og giver Tenshi et kram ,,Tak for din bamhjertighed overfor mig, at du gider låne mig din trøje" Hun slipper ham så igen og står med et lille smil over læben.

[Tenshi]

da hun giver ham et kram skær han en væmmet grimasse i ansigtet.. skæver til hendes hoved ved siden af sit eget.. men hun vil nok ikke kunne se det.
... Gradhs... hun rør mig.. Tenshi har ud over sit atitude problem, også et problem med nærkontakt.. fra alle.
Da hun slipper ham igen smiler han bare et falsk, anstrengt smil.
"Du beholder den bare.." får han fremmumlet lettere sammenknast..
Han stryger dog så igennem rummet over mod det slidte forhæng ind til fælles stuen..
"Kisser, gider du lave noget kaffe?" spørger han halvhøjt ind.. Kisser er damen som i dag står og hjælper folk med at lave mad og den slags..
han får et; ja selvfølgelig, tilbage..
så vender han fronten mod Emily igen, læner sig dvask op af karmen med den ene skulder.. sådan en hængende måde..

[Emily]

Hun lægger blidt hovedet på skrå og betrakter ham.
,,Vil du slet ikke have din trøje igen?" Spørger hun så stille og roligt.
Emily famler lidt med ærmerne hun kunne virke nervøs men det er hun ikke. Hun står stadig og smiler på en sød måde. Intet ondt kan ses i hendes øjne i dette øjebik.

[Tenshi]

han klør sig let på det ene lår på bagsiden..
gaber dovent.
"Næh.." mumler han bare med et løst skuldertræk.
"... Kan altid hente mig en ny hvis det bliver nødvendigt.. ikke så svært.." han skæver ud mod køkkenet.. hvor bliver kaffen mon af? Han har brug for den for ligesom at komme på dupperne igen, og stoppe alt den sumpen rundt..
Det er nærmest lige til at blive syg af

[Emily]

Stille går Emily et par skridt tilbage imens hun stadig famler med ærmerne som om hun ikke kan holde styr på hvor hun har hendes hænder.
Hun smiler med et roligt blik og ser ned i jorden. ,,Jeg syntes du er modig.. At du tør gå forest for kattene og tæve hundende synder og sammen" Siger hun stille og lader så stille blikket glide op på ham igen med et sødt lille smil ^^

[Tenshi]

han får kaffen og stiller sig bare til at småsippe af den i dørkarmen.
".. De bastardhunde skal bare lære at lystre.." siger han med et løst skuldertræk.
Især den Fluke!! forbandede køter! tænker han besk.. men dog med en svag lille rødmen i kinderne.. tænk.. han havde kysset Fluke... for hvad? at aflede hans opmærksomhed... typisk!
"Men altså... jeg ser ikke mig selv som leder i den forstand.." mumler han så inden han tager en slurk af kaffen.. den skoldende fornemmelse over tungen, som samtidig er bitter og grimt smagende, glider ned igennem halsen.. det føles rart og alene stanken af den sorte, tjærelignende væske, kvikker ham op.
"Jeg gør bare hvad jeg syntes er rigtigt.. At folk følger mig, er deres valg.."

[Emily]

Inden i væmmes Emily over kaffens lugt. Hun har aldrig været den store kaffe elsker. Hun sætter sig langsomt ned og ser op på ham med et lille smil over læben Hvor er han enlig venlig.. Jeg havde frygtet mig at han bare tænkte takt og tone og at alt skulle gå perfekt ellers fik man en på siden af hovedet.. Men han er jo det modsatte Den tanke løber stille igennem hendes hovede og hun smiler let ved den. Nok var Tenshi noget for sig selv, men han er gavmild og venlig, efter hendes mening.