|
|
Post by Palmers on Dec 30, 2011 7:10:22 GMT -5
Ashley betragtede Nathaniel lidt.
"Det... var betænktsomt af dig," Sagde han en smule tøvende.
Han rejste sig og gik ud i køkkenet. han var ret sulten efter at have sovet aftnen væk.
"I et øjeblik troede jeg det var morgen og jeg kom forsent," mumlede han, ikke sikker på om Nathaniel ville hører det eller ej.
Han satte sig ned ved spisebordet med maden og begyndte at spise. Det var rart at få noget i maven.
"Men jeg er overrasket... Jeg troede du var ælle vild efter at komme udenfor, og alligevel lod du mig sove?"
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Dec 30, 2011 7:28:25 GMT -5
Nathaniel fulgte Palmers, da denne blev ved med at tale. Han kunne ikke lade vær med at grine, da han indrømmede hvorfor han havde været så forvirret tidligere.
Han placerede sig på en stol overfor Palmers da han satte sig for at spise. Han betragtede ham og trak svagt på skuldrene da han blev stillet spørgsmålet.
"Du har ikke fået så meget søvn på det sidste, så jeg troede at du ville blive vred hvis jeg vækkede dig," svarede han. Han ville ikke indrømme at han syntes det var synd for Palmers at han havde fået lidt søvn.
|
|
|
|
Post by Palmers on Dec 30, 2011 8:00:31 GMT -5
Ashley trak på skuldrene.
"Det var måske meget klogt af dig," svarede han eftertænktsomt og spiste.
"Du er blevet bedre til at lave mad," sagde han. Det var ment som en kompliment. Ashley gav ikke mange af dem, og han ville heller ikke virke for flink... Så det var nok den største Nathaniel kunne vente at få.
"Nå, hvor vil du så gene hen på vores gå tur?" Spurgte han og tog en mundfuld mad mere. det var egentligt komisk... En hund der gik tur med sin kat... Hvem havde nogensinde set det ske? Måske Ashley gjorde klogt i at tage solbriller og hat på... at blive genkendt som InCitys forsvars general fredligt gående med en kat ved sin side... Nok ikke det smarteste...
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Dec 30, 2011 8:23:49 GMT -5
Nathaniel så eftertænksom ud. Hvor ville han hen? Hjem, men det var nok lidt længere væk end de 5 km han havde. Eller måske var det ikke. Han havde sådan set ingen idé om hvor i byen han befandt sig, da han aldrig havde opholdt sig i hundenes del af byen og han kunne ikke se langt nok ud af vinduet til han kunne se noget han kunne genkende.
Han bed sig i læben, men besluttede sig så. Han så på Palmers med et bestemt blik. "Jeg vil gå 5 km. Jeg må vide hvor langt det er."
|
|
|
|
Post by Palmers on Dec 30, 2011 8:51:08 GMT -5
Ashley nikkede.
"Det er måske også meget klogt at vise dig hvor gransen er... Så kan vi gå til den og følge den rundt så du ved hvor langt du kan gå i hver retning, okay?" Foreslog han, imens han holdt øjnene på maden.
"Så ved du altid hvor du kan gå til... "
Det betød i sidste ende at de nok kom til at gå en rigtig lang tur, men det gjorde i virkeligheden ikke så meget for Ashley. han havde lige hvilet sig og det ville være rart at strække benene og få lidt frisk luft.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Dec 30, 2011 9:23:29 GMT -5
Nathaniel nikkede og rejste sig ivrigt. "Kan vi gå nu?" spurgte han. Han kunne ikke holde ivrigheden ude af sin stemme. Det var så længe siden han havde været udenfor. Det var nærmest helt nyt for ham at han kunne komme ud. Det eneste 'friske' luft han havde fået i lang tid var det der kom gennem vinduet når der blev luftet ud, og det var bare ikke det samme som at være udenfor.
|
|
|
|
Post by Palmers on Dec 31, 2011 7:42:16 GMT -5
Ashley grinte lidt over den andens ivrige opførsel.
Det var næsten som at have en hvalp... eller i Nathaniels tilfælde en Killing.
Han rejste sig med en tænksom mine, som om han overvejede om det nu også var en god ide. Han bar sin tallerken over til vasken og fik ryddet op efter maden før han svarede:
"Hmmm... Så okay da. Tag dine sko på."
Ashley selv gik da også ud og fik iklædt sig sit overtøj oj snart stod var de på vej ud af døren.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Dec 31, 2011 7:48:41 GMT -5
Nathaniel var hurtigt ude og fik sine sko på. Han havde heldigvis en af sine tykkere trøjer på, da han ikke havde noget overtøj. Det havde ikke været nødvendigt at have, da han jo aldrig kom ud af lejligheden.
Alligevel stod han alt andet end tålmodigt og trippede foran døren, med chippen i hånden, så de kunne komme afsted.
|
|
|
|
Post by Palmers on Dec 31, 2011 8:07:13 GMT -5
Ashley smilte lidt.
"Du må altså have noget mere tøj på," Sagde han og rystede lidt på hovedet.
Han åbnede gaderobe skabet og fandt en jakke frem og rakte den frem mod Nathaniel.
"Det er hundekoldt uden for," forklarede han, før han tog fat i chippen.
"Læg hovedet på skrå så jeg kan komme til."
Han trykkede på en knap på komanderen der åbnede et lille rum ind til teknikken i halsbåndet. Her placere han chippen, og lukkede rummet igen. En stribe af lys løb hen over halsbåndet. Ashley trykkede på et par knapper på kommanderen.
"Så nu skulle det virker... Vi har rigelig tid."
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Dec 31, 2011 8:34:43 GMT -5
Nathaniel tog imod jakken og lagde hovedet på skrå som Palmers bad ham om. Det var lidt mærkeligt at være så tæt på hunden igen efter han havde givet ham et kram. Det var jo ikke som om at de var venner eller sådan. Han kunne jo ikke være ven med hunden, der havde magt til at gøre hvad end han ville mod ham.
Da palmers havde ordnet halsbåndet trådte han lidt væk fra hunden og så på ham mens han tog jakken på.
"har det været en god dag?" spørgsmålet kom ud en smule undrende. Det var i det hele taget et mærkeligt spørgsmål der kom fra nathaniel. Han gjorde altid sit bedste for at blande sig uden om hundens hver dag der ikke foregik i lejligheden.
|
|
|
|
Post by Palmers on Jan 2, 2012 17:09:33 GMT -5
Ashley løftede et øjnbryn. Om det havde været en god dag? Spørgsmålet kom bag på ham. Det var der ikke nogen der havde spurgt ham om i lang tid. og han havde sandelig ikke forventet Nathaniel ville spørger om det. Han trak lidt på skuldrene... Det havde vel været en nogenlunde dag.... meget travl, men ikke noget at klage over...
"Helt fint...." svarede han bare. "......... Hvad med dig?"
Han forsøgte at besvarer den andens høflighed.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Jan 2, 2012 17:13:52 GMT -5
"Den bliver bedre lige om lidt," sagde Nathaniel ivrigt og trippede utålmodigt. Han betragtede Palmers og smilede lidt forsigtigt.
"Det kan faktisk mærkes at din dag har været... fin. Du er venlig," indrømmede han og mærkede at han blev en lige smule flov. Var det mærkeligt at han lagde mærke til den slags? Vel ikke når han var sammen med Palmers hver dag, og man kunne tydeligt mærke når hunden var irriteret. Han håbede bare at hunden ikke lagde noget i det.
|
|
|
|
Post by Palmers on Jan 2, 2012 17:31:02 GMT -5
Ashley blinkede lidt uforstående med øjnene...
Så så han væk.
"Du skal ikke vende dig til det.... Det er bare en forsinket julegave... Du skulle jo helst ikek dø af kedsomhed..." Sagde han, i et forsøg på at holde afstanden imellem dem.
Det var ikke meningen at de skulle blive venner. SÅ længe de kunne leve sammen uden en for hektisk hverdag.... i virkeligheden var det meningen at Nathaniels liv skulle være et helvede, men Ashley havde ikke overskud til at gøre det til det...
Og så var det måske også begyndt at gå op for ham at katte ikke var helt så meget de laverstående og stupide bæster som hans far havde bildt ham ind.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Jan 2, 2012 17:39:42 GMT -5
Nathaniel så på hunden og bed sig i læben. "Okay, jeg tvivler også på at jeg får lov til at vænne mig til det..." mumlede han lavt, før han smilede. "Men jeg er glad for min gave. Må jeg prøve at gå ud nu?" Han cirklede rundt om Palmers, da han ikke kunne stå stille. Han ville så gerne ud fra lejligheden. Gå, måske løbe, se hvor han var, måske endda komme tilbage til sine søstre om nogle dage. Han kunne ikke vente.
|
|
|
|
Post by Palmers on Jan 5, 2012 16:11:31 GMT -5
Ashley smilte lidt og nikkede.
"Du er fandme noget af en spirrevip... Så gå da ud af døren. Kom efter dig," Sagde han og åbnede døren og lavede en gestus der sagde 'efter dig'.
Han betragtede den anden. Nu var spørgsmålet så bare om den anden turde gå ud med det sammen, eller om han ville tøve... Han gjorde jo trods alt klogt i ikke at stole fuldt ud på Ashley.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Jan 5, 2012 16:18:17 GMT -5
Nathaniel gik hen til døren og tjekkede hurtigt at der ikke ventede nogen ude i gangen og at Palmers ikke lokkede ham i en fælde, selvom han ikke kunne finde nogen grund til det. Han mærkede sit hjerte hamre i sit bryst og han holdt vejret, da han tog et skridt ud i gangen. Han åndede lettet op, da intet skete, og et smil bredte sig på hans læber. Han vendte sig mod Palmers.
"Kom nu!" Han smilte stort og begyndte at gå.
|
|
|
|
Post by Palmers on Jan 5, 2012 16:23:13 GMT -5
Ashley nikkede godkendene.
Nathaniel var ikke belastende paranoid, men han var trods alt ikke så dum at han stolede blindt på sin tilfange tager.
Ashley fulgt den ivrig kat ud i den velkendte trappegang.
"Hey, hvor skal du hen? Det er alt for langt at gå ned af trappen - vi tager elevatoren," Sagde han med et lille smil. Han guidede den anden inden i elevatoren ved trappen og trykkede på knappen ned.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Jan 5, 2012 16:32:02 GMT -5
Nathaniel så rundt om sig. "Må katte overhovedet tage elevatoren?" spurgte han, mens han gik ind i elevatoren. Han kunne ikke lade vær med at stirre en smule. De få elevatore han faktisk havde været i havde alle været i forfærdelig stand, og for det meste fortrak han at tage trapperne fremfor de gamle elevatore. Her var den skinnende, blank og nyt, så han true godt at tage chancen.
|
|
|
|
Post by Palmers on Jan 16, 2012 9:30:02 GMT -5
Ashley kunne ikke tilbageholde en kort latter.
"Du er sammen med mig er du ikke? Så længe du opfører dig pænt er der sku ikke nogen problemer," sagde han med et selvsikkert smil.
Hvem skulle stoppe hundenes hærførers kælekat? De ville nok undre sig over hvorfor han havde en, men Ashley ville sagtens kunne forklarer det.... Nogenlunde ihvertfald.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Jan 16, 2012 9:38:55 GMT -5
"Så jeg skal tage trappen når jeg er alene?" Nathaniel lagde hovedet på skrå. Var hunde virkelig så sippet? Det var jo ikke fordi der var noget galt med ham, især ikke nu hvor han faktisk tog et bad forholdvis reglmæssigt, så de kunne ikke klage over at han var beskidt.
Han lænede sig op af elevatorens væg og betragtede Palmers. Det var egentlig mærkeligt at han blev taget med ud. Han havde altid haft det indtryk at Palmers ville holde det hemmeligt at han havde en kat i sit hjem, men Nathaniel havde aldrig helt fundet ud af hvorfor.
|
|
