|
|
Post by Palmers on Jul 29, 2012 15:39:38 GMT -5
Ashley blev chokeret. Den anden havde hørt..? Han sank en klump... Han havde hørt ham... Og Ashley havde sagt den andens navn... fuck... fuck... Han måtte.. Nej.. Han måtte holde hovedet koldt! Han genfandt sin fatning og bed tilbage:
"I det mindste er det ikke mig der tænder på at drikke et glas vand!" sagde han og hentydede til nathaniels boner, der pludselig var kommet - tilsyneladende uden grund.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Jul 29, 2012 15:49:34 GMT -5
Nathaniel hævede et øjenbryn. Var det virkelig det bedste hunden kunne komme med? Han plejede at være så meget bedre til det her spil. Det var vel fordi han havde fået hunden ud af balance. Det fik ham til at smile en smule.
"Det var ikke det der skete, og selv hvis det var, ville det stadig være bedre end hvad du havde gang i. Du bliver tændt af at tænke på mig. Det var sikkert derfor du ikke kunne holde ud at komme ud og spise sammen med mig, ikke? Du havde sikkert brug for at være alene igen."
|
|
|
|
Post by Palmers on Jul 29, 2012 16:13:04 GMT -5
Ashley bed sig i læben.
Nathaniel havde ramt plet igen. Han havde set lige igennem Ashley. Nu havde han noget på ham. Men han måtte ikke miste fokus. Hvis han gjorde så... Han så vredt på den anden og sagde:
"Ja så? hvis det ikke var det der skete hvad var det så? Den eneste anden person omkring dig er mig! Prøv ikke på at bilde mig ind at du ikke stod og havde perversetanker selv!" Han snerrede af den anden og greb fat om den andens håndled. "Indrøm det! Du ønsker at jeg vil tage dig igen dit masochistiske kræ!"
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Jul 29, 2012 16:24:30 GMT -5
Nathaniel kæmpede vildt for at at komme fri. Hans hjerte slog vildt i hans bryst og panikken bredte sig i ham. Hunden ville voldtage ham igen, det hele ville ske igen. Han begyndte at trække vejret alt, alt for hurtigt. Han ville ikke have hunden i sig igen, ikke på den måde. Ikke når smerten havde været så alt overskyggende.
Han vendte store bange øjne mod Palmers. Frygten der flød over ham fik vreden til at forsvinde. Han kunne ikke rumme mere end en af de store følelser af gangen. Frygte ville kunne ses i hans tryglende øjne. "Nej... Ikke igen..."
|
|
|
|
Post by Palmers on Jul 29, 2012 16:47:31 GMT -5
Ashley slap den anden. Han havde drømt om den andens tryglende øjne, men ikke på denne måde. Han ville ikke have ham sådan her... Men han kunne heller ikke lade ham gå ustraffet.
"Fint," snerrede han. Han greb fat om den andens håndled igen, trak ham ind i stuen, greb en spisebords stol i farten og satte Nathaniel på den i stuen. Selv lændte han sig imod sofaens ryglæn. Han lagde armene over kors.
"Hvis du har så meget i mod mig, må vi straffe dig på anden vis," sagde han og smilte ondskabsfuldt. Han var stadig rasende over den andens næsvished og den ydmygelse Nathaniel havde udsat ham for.
"Så nu kan du selv tage dig af dine lyster," sagde han og nikkede imod Nathaniels nedre regioner. Nok var Nathaniels boner næsten væk igen, men det var irrilevant. Han ville bevidne Nathaniel i den samme situation som Nathaniel havde fanget ham i. Udsætte ham for samme ydmygelse. Hans smilte overlegent.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Jul 29, 2012 16:58:51 GMT -5
Nathaniel strittede imod, men han kunne ikke gøre noget mod Palmers styrke. Han burde virkelig prøve at træne, så det ikke var så nemt for hunden at hive ham rundt. Men det var jo heller ikke fair når Palmers var så meget større. Da Palmers satte ham i stolen, sad han der bare forbløffet. Hvad havde hunden tænkt sig? Det var først da Palmers begyndte at tale gik det op for ham hvad hunden havde gang i. Hans kinder blusede igen op og han så væk.
Ud af øjenkrogen så han døren til soveværelset. Han kunne nå hen til døren og så låse sig inde der. Han ville endda kunne flygte videre ud på badeværelset. Med et var han oppe og styrtede mod døren. Han lukkede den bag sig og fik låst den, før Palmers kunne nå at få fat på ham. Han træk vejret så hurtigt at det svimlede for ham.
|
|
|
|
Post by Palmers on Jul 29, 2012 17:02:29 GMT -5
Ashley kom med et irriteret udbrød.
"Nathaniel!" snerrede han og gik hen til døren. Han sparkede imod den. "Kom herud og gør som der bliver sagt. Ellers skal jeg love dig for at det bliver meget værre!" truede han. "Kommer du ikke ud frivilligt slå jeg døren ned og henter dig selv ud! Og så tager jeg mig selv af sagerne!"
Han var vred. Rasende. Det var Nathaniels egen skyld. han skulle ikke havde sagt de ting han gjorde. Skulle ikke havde forsøgt at ydmyge Ashley.
"Kom ud hvis ikke du vil miste den smule udgangs tilladelse du har!"
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Jul 29, 2012 17:11:57 GMT -5
Nathaniel bakkede væk fra døren. Hjertet var helt oppe i halsen på ham. Han var så bange at det var svært for ham at tænke klart. Hundens vrede gjorde det ikke nemmere for ham. Han kunne klart og tydeligt hører Palmers stemme gennem døren. Fortvivlens blandede sig med frygten. Ikke hans udgangs tilladelse. Det var den eneste måde han havde mulighed for at se sine søstre, den eneste chance han havde for at komme væk fra hunden, om så det bare var for et par timer. Han begravede hovedet i hænderne og satte sig ned på sengen. Hvorfor havde det endt sådan her?
Han rejste sig igen efter et par sekunder og gik hen til døren. Han fik med famlende fingre låst døren op og trådte tilbage, sikker på at Palmers ville brase ind og fange ham igen.
|
|
|
|
Post by Palmers on Jul 29, 2012 17:30:03 GMT -5
Ashley triumferede da han hørte låsen gå op og han trådte ind. Nathaniel så absolut modløs og fortabt ud. Men han havde bragt det på sig selv. Og Ashley ville ikke lade ham slippe.
"Kolgt valg. Hvis du foretrækker det kan du blive her på sengen og få det overstået," Sagde han. Han lukkede døren efter sig, skubbede Nathaniel over på sengen og satte sig på en skammel ved døren. Han smilte hånende.
"Nå lille Nathaniel? Kom i gang," beordrede han og lagde endnu engang armene over kors.
"Strip."
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Jul 29, 2012 17:41:17 GMT -5
Nathaniel så op på Palmers, med store bedende øjne. "Palmers, vil du ikke godt lade mig være?" hviskede han og kravlede tilbage på sengen, indtil han ikke kunne komme længere. "Jeg... Jeg beder dig..." Han bed sig i læben og trak benene op under sig, så han blev så lille som det nu var ham muligt. Han ønskede bare at hunden ville lade ham være. Han fortrød virkelig at han var blevet så vred og havde råbt af Palmers. Nu sad han igen fanget i problemer skab af hans uforsigtige tunge.
|
|
|
|
Post by Palmers on Jul 29, 2012 17:44:29 GMT -5
Ashley fnøs håndligt. Hvad regnede den anden ham for? Udvidste han svaghed nu ville Nathaniel gøre det igen. Han måtte sætte den anden på plads så denne forstod det ikke var i orden. Så han kunne lærer...
"Kom i gang, Nathaniel," beodrede han og kørte en irriteret hånd igennem håret. "Medmindre du vil miste dine previlligier."
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Jul 29, 2012 17:51:16 GMT -5
Nathaniel så væk. Hvad havde han regnet med, det var jo Palmers han havde med at gøre. Han bed sig i læben og hev sin t-shirt over hovedet. Han smed den på gulvet og så op på Palmers. Han hev ned i sine boxershorts og fik dem taget af, men gjorde så Palmers kunne se så lidt som muligt. Han havde ikke brug for at hunden så ham nøgen, igen.
"Jeg håber du kommer til at nyde hvad du ser," mumlede han sarkastisk, i et sidste forsøg på trodsighed. "Det giver dig vel noget at tænke på i nat..."
|
|
|
|
Post by Palmers on Jul 29, 2012 17:56:49 GMT -5
Ashley sendte den anden et lynende blik.
"Pas på hvad du siger," advarede han. Han var stadig vred, selv om det værste var ved at gå af ham nu da Nathaniel var ved at bukke under. I et flygtigt øjeblik spurgte han sig selv havd han havde gang i? Han var jo ikke interesseret i katten! hvorfor skar han ikke bare en finger af kræet og fik det overstået? Svaret var indlysende - fordi Nathaniel havde ret... Ashley var tiltrykket af den anden... Fysiskt. Men denne gang ville han se ham i nydelse også. Gerne blandet med ydmygelse og tårer.
"Begynd," kommenderede han og nikkede sigende.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Jul 29, 2012 18:02:14 GMT -5
Nathaniel så op på hunden, et trodsigt glimt i hans øjne. Hvordan kunne han overhovedet få den op at stå lige nu. Han var jo så vred og bange og fortvivlet at det var svært at forestille sig at han overhovedet kunne føle begær.
Tøvende lod han en hånd glide ned til sine private dele og begyndte at røre ved sig selv. Der skete ikke noget, selv ikke efter et stykke tid. Han kunne ikke mens den anden kiggede på ham, måske hvis han ikke var så vred og hånlig. Han bed sig i læben. Hvad ville Palmers gøre når han opdagede at han ikke kunne gøre hvad han blev bedt om?
|
|
|
|
Post by Palmers on Jul 29, 2012 18:10:07 GMT -5
Ashley betragtede den anden. Det var tydeligt at der ikke skete noget. Han løftede et øjnbryn. Den anden havde vel for fanden en fantasi? Var det for svært når Ashley sad her samtidig med. Fanden stå ved det!
Ashley rejste sig, sætte sig ved Nathaniel og lændte sig ind over ham.
"Det klarer du ikke ret godt, hva?" hviskede han hånende i den andens ører. "Skal du have hjælp?"
Han bed i Nathaniels øreflip og lod sine fingre glide over den andens brystkasse og ned... Hele vejen ned til Nathaniels private dele. Her løb hans fingre let og pirrende hen over den anden.
Ashley lod sin tunge glide ned langs Nathaniels hals og bed sig fast i hans kraveben. Han skulle nok få den anden i stemning om han ville det eller ej.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Jul 29, 2012 18:16:04 GMT -5
Nathaniel stivnede da Palmers rykkede tæt på ham og begyndte at røre ved ham. En stærk rødmen skød frem i hans kinder. Han ville ikke have at Palmers rørte ved ham, men alligevel føltes det godt, endnu bedre end i hans drøm. Og det hjælp det var det aller værste. Han væltede nærmest ud af sengen for at komme væk fra Palmers. Han vendte sig væk fra Palmers og begravede ansigtet i hænderne. "Palmers, stop det!"
|
|
|
|
Post by Palmers on Jul 30, 2012 0:30:09 GMT -5
Ashley smilte triumferende.
Det havde hjulpet på den anden skønt han ikke havde gjort meget. Så var Nathaniel altså ikke helt immun. Han kunne ikke få den op og stå selv, men når blot Ashley rørte ham lidt…?
Han greb fat om den andens håndled og hev ham ned på sengen igen.
”Prøv ikke på at stikke af. Det her er din straf. Selv om du ser ud til at nyde den lidt for godt,” Sagde han med hentydning til den andens hurtige reaktion. Han Tog fat om den andens hage, mødte hans øjne og smilte overlegent. Nathaniel kunne ikke stikke af eller komme uden om. Ashley skulle nok få ham til at skrige. Lige nu begærede han ham mere end noget andet. Han ville se det ansigtsudtryk han kendte fra sine drømme og hører den andens lyde. Han pressede sine læber imod Nathaniels og bed drillende i hans underlæbe. Hans fingerspidser gled over Nathaniels brystkasse og lavede små cirklende bevægelser over fremspringet på dennes bryst.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Jul 30, 2012 0:38:06 GMT -5
Nathaniel var splittet. Han havde lyst til at gengælde Palmers' kys, prøve at se om det var ligesom i hans drøm. Palmers smil var jo næsten som i drømmen, men hans stemme var meget mere ondskabsfuld. Han prøvede at vendte hovedet væk og krummede sig sammen. Han havde ikke tænkt sig at tage imod sin straf uden i det mindste at gøre lidt modstand. Men hvordan var det endt sådan her?
Han så væk fra Palmers. Dette var bestemt ikke hvad han havde drømt om. I hans drøm var det ikke en straf, mere et privillege at hunden ville røre ved ham og have ham. Han lukkede øjnene. Men med Palmers ville det nok altid være sådan. Palmers ville altid bruge det som en straf.
|
|
|
|
Post by Palmers on Jul 30, 2012 0:43:41 GMT -5
Ashley tog sig ikke af den andens indre konflikter. Hvordan skulle han også vide hvad den anden tænkte? Han forstod ham på ingen måde. Hvad der foregik i Nathaniels hovedet var et mysterie.
Han plantede et blidt kys imod den andens hals før han satte tænderne i, håbende på en reaktion.
Ashleys fingre legede stadig med Nathaniels brystvorte og han gav slip på Nathaniel for at kunne bruge den anden hånd til at kærtegne ham blidt for neden. Han regnede ikke med at den anden ville være dum nok til at forsøge at flygte igen.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Jul 30, 2012 0:52:43 GMT -5
Nathaniel bed et udbrud tilbage og bed sig hård i læben, for ikke at komme med nogen høj lyd, da Palmers bed i ham, men han kunne dog ikke kvæle den pinte lyd der kom fra ham. Han ville ikke give Palmers den tilfredshed at få ham til at sige noget endnu. Han havde dog været overrasket over blidheden af kysset.
Da Palmers slap ham, prøvede han dog ikke stikke af. Han havde ikke nogen steder at løbe hen og det ville kun gøre det værre for ham selv. Alt modstand ville egentlig kun gøre det lettere for ham selv, men han nægtede at give helt op. I stedet prøvede han at gøre det så svært for Palmers som overhovedet muligt at få rørt hans nedre dele. Især fordi at Palmers legen allerede havde afgivet det ønskede resultat.
|
|
