|
|
Post by Palmers on Aug 1, 2012 3:18:16 GMT -5
Ashley lod sin tunge glide ind i den andens mund. Hans fingre gled over lås knappen så de ikke risikeredes noget. Bilen låste med et tilfredstillende klik.
Ashley brød kysset og hvilte sin pande imod den andens. Hvad var der dog i vejen med ham? Dette ville kun fører til problemer... Dette ville kun kunne være en dag eller to.. Og så ville han skulle forklarer sine ord og opførsel... Men hvordan skulle han kunne forklarer når han ikke forstod hvad der foregik selv? På trods af alle disse tanker fortsatte han. Han plantede blide kys på Nathaniels hals og nappede drillende i hans skulder.
Hans hånd gled ind under Nathaniels bluse. Den var for stor til han eftersom han havde lånt den af Ashley... Hans fingre spillede pirrende hen over Nathaniels brystvorte. Ashley kunne ikke stoppe sig selv.. Han ville prøve det... Prøve en gang hvor Nathaniel ikke strittede imod... Bare en gang...
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Aug 1, 2012 3:46:13 GMT -5
Nathaniels kinder var bluset op og han lod Palmers komme til. Imodsætning til de andre gange velkom hans krop Palmers og hans brystvorte var snart hård og markant. Et lav lyd af nydelse slap over hans læber og han lænede sig tættere på i bilen. Det var akavet at sidde i bilen og prøve at få startet noget og det ville blive endnu værre hvis de først prøvede at gå igang. Han bed sig i læben og kørte forsigtigt en hånd gennem Palmers hår.
"Hvad med at vi fortsætter det her hjemme?" spurgte han lavmældt. Egentlig ville han ikke have at Palmers stoppede, men det føltes mærkeligt at gøre det i en bil.
|
|
|
|
Post by Palmers on Aug 1, 2012 4:07:20 GMT -5
Ashley blev opstemt af den andens velvilje og lyde. Det var noget helt andet end de andre gange...
Han tøvede da den anden foreslog at gøre det hjemme... Det var sandt at bilen var besværlig at gøre det i, men Ashley kunne jo bare lægge sædet ned. På den anden side var det langt svære at rydde op i en bil end at skifte lagner...
Han nikkede modstræbende og trak sig tilbage fra den anden.
"Det er måske bedst," sagde han, igen modstræbende. Han satte nøglen i bilen og trådte på speederen. Han var allerede opstemt så han ville bare skynde sig hjem.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Aug 1, 2012 4:14:34 GMT -5
Nathaniel så op på den anden og smilede lidt. Han kunne hører at Palmers bare havde lyst til ham nu og ikke vente. Det virkede som om der måske havde ligget mere i det at de havde været i seng sammen. Ellers var det måske længe siden og Palmers var trængende igen. Han bed sig i læben. Havde han haft en plan med at plage ham med en periode uden sex, så han måske ville se frem til det, og var ved at ødelægge sin egen plan? Han kunne ikke huske det.
"Er det længe siden vi var i seng sammen sidst?" spurgte han og lænede sig tilbage i sædet. Han hvilede hovedet mod nakke støtten, mens han betragtede Palmers. Farten bekymrede ham lidt, men han ville ikke ødelægge det yderligere for Palmers.
|
|
|
|
Post by Palmers on Aug 1, 2012 4:28:00 GMT -5
Ashleys blik holdt sig på vejen. Med den hastighed var det bedst ikke at kigge væk.
Han måtte bide sig selv i læben ved Nathaniels spørgsmål. Sandheden fik ham til at fremstå som en der var sex gal... Og hvorfor havde de skændte lige efter hvad der skulle forestille deres første gang i Nathaniels hovede. Det ville skabe flere spørgsmål, men det var svært at lyve imens han kørte sådan... Han så på uret.
"... 6-7 timer siden," sagde han og bed sig i læben, velvidende om han måske var ved at spolere alle sine chancer. Men måske var det også for det bedste?
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Aug 1, 2012 4:47:05 GMT -5
Nathaniels øjne blev store. 6-7 timer? Det var jo ingen ting. Havde hunden allerede lyst til at gøre det igen? Tydeligvis efter hvad han havde gjort mod ham lige her i bilen og den måde han kørte på.
"6-7 timer, og jeg kan ikke engang huske det," sagde han og grinede lidt. Men lige efter han rynkede brynene. Men det var 6-7 timer siden han havde slået hovedet var det ikke? "... Vil det sige at vi skændtes efter sex?" Han så undrende op mod Palmers. Hvorfor ville de skændes efter sex? Palmers virkede da blid og han gik ud fra at han da havde været villig til det, som han var nu, så i han hoved gav det ikke mening at de havde skændtes.
|
|
|
|
Post by Palmers on Aug 1, 2012 4:56:02 GMT -5
Ashley sukkede. Det nyttede ikke noget at lyve. Det skabte bare flere spørgsmål...
Han satte farten lidt ned og kastede et alvorligt blik på Nathaniel.
"Jeg tvang mig selv på dig," sagde han ligefrem. "Derfor var du vred, derfor faldt du og slå hovedet på badeværelset og derfor måtte vi på hospitalet. Undskyld." han sukkede igen. Han vidste godt undskyld ikke duede. Sidst han havde prøvet and undskylde havde den anden flægnet skråt. Han kørte en hånd igennem håret...
"Jeg vil ikke lyve; jeg fortryder det ikke... Du fortjente det virkelig... Og jeg havde brug for det... Ellers var tankerne aldrig stoppet... Der er de stadig ikke men..." han trak på skuldrene. "... Og det var heller ikke vores første gang... Første gang var tre dage siden hvor jeg var plørre fuld od voldtog dig.. Undskyld.. Forhåbelig vil du ikke kunne huske noget af alt dette når du får resten af hukommelsen igen... Det vil være bedst for os begge to at glemme det.."
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Aug 1, 2012 5:15:02 GMT -5
Nathaniel stirrede på Palmers. Han kunne slet ikke få sit bedøvede hoved omkring det.
"Hvad?" spurgte han med en lav rystende og så ud som om hans verden lige havde styrtet ned omkring ham. Han kunne trods alt ikke huske hvordan hans verden var, så han havde opbygget den på en ideen om at han kunne lide Palmers for det virkede naturligt... Og nu fortalte Palmers ham det her. Han vendte hovedet væk og stirrede ud af vinduet.
Men han kunne jo lide hunden, ikke? Men han var blevet voldtaget? Og de havde været i seng sammen uden at han selv ville have det... Det ændrede det hele. Eller gjorde det? Det føltes jo stadig godt når han kyssede Palmers og Palmers rørte ved. Var det hans krop der bedrog ham? Han kørte en hånd gennem sit resterende hår og lukkede øjnene.
|
|
|
|
Post by Palmers on Aug 1, 2012 5:32:24 GMT -5
Ashley bed sig i læben. Han kunne komme med mange forklaringer og undskyldninger, men han stod ved ved hvad han havde gjort... Måske med undtagelsen af voldtægten den første gang... Men resten fortrød han ikke... Han fortrød heller ikke at han havde kidnappet katten eller behandlet ham som han havde gjort... Det var kattens egen fejl... Hvis han bare havde udvidst den nødvendige respekt ville Ashley ikke sidde nu med en knude i maven og mærkelig tanker i sit hovede.
"Lad vær med at tænke for meget over det Nathaniel... Du skal have hvile... Det vil alt sammen give mening når din hukommelse vendt tilbage... Hvem ved måske den er tilbage i morgen tidlig? Nu skal vi bare have dig hjem og sove..." sagde han og prøvede at lyde så hverdags agtig som muligt. Han ville ikke tale eller tænke mere på tingene. Det var slut nu. Tilbage til de gamle rutiner og væk med de mærkelig tanker... Det ville alligevel aldrig gå...
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Aug 1, 2012 5:43:18 GMT -5
Nathaniel bed sig i læben og klemte øjnene hårdt sammen. Han havde lyst til at skubbe alle tankerne fra sig og prøve at gå i seng med Palmers på trods af hvad han lige havde fået af vide, men det virkede bare som om han ville forræde sig selv. Han havde stadig lyst til at prøve det, da han ikke kunne huske hvordan det havde været. Måske Palmers ville være anderledes nu hvor han havde lyst? Men han kunne jo ikke engang huske hvordan det havde før, så han havde jo ikke noget at sammenligne med.
|
|
|
|
Post by Palmers on Aug 1, 2012 5:56:06 GMT -5
Ashley sagde ikke mere under turen. Da de kom hjem gik Ashley om og åbnede døren ind til Nathaniel og tog fat i hans snor. Det kunne godt være den anden ikke vidste tegn på at ville stikke af men man vidste aldrig... Selv det måske var bedre at lade katteb gå? Det lavede en del rod i begge deres liv at bo sammen... Måske... Han ville tænke mere over det når Nataniel havde fået hukommelsen igen. Da de var kommet ind i lejligheden låste Ashley døren og fandt det normale halsbånd frem. Han tog læderhalsbåndet af den anden og puttede det elektroniske på.
"Så... Læg du dig på sofaen og slap af... Jeg ordner lige sengen," sagde han og gik ind i soveværelset. Lagnerne var stadig beskidte... Han skiftede dem og satte sig så ned på sengen med et suk... Shit det var noget værre rod
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Aug 1, 2012 6:06:50 GMT -5
Nathaniel havde lydigt fulgt med ham og så ned i jorden. Han var så forvirret nu. Hvorfor skulle Palmers også have fortalt ham noget? Det havde været så meget nemmere hvis han bare havde ladet hans hukommelse komme tilbage. Selvom det nok ville gøre det værre for Palmers når han fik hukommelsen tilbage.
Han gik hen til sofaen og satte sig. Det kunne godt være at han ikke havde sovet meget, men han var ikke træt. Desuden fløj tankerne rundt hovedet på ham. Efter noget tid rejste han sig og gik hen til soveværelset. Han kiggede ind.
"Palmers?"
|
|
|
|
Post by Palmers on Aug 1, 2012 6:19:47 GMT -5
Ashley så op da han blev kaldt på. Han havde siddet fortabt i sine egne tanker.
"Yeah? Skulle du ikke sove? Jeg vækker dig hver 2. Time for at være sikker på du ikke får det værre," sagde han alvorligt.
"Eller vil du hellere sove i sengen?" spurgte han. Han havde alligevel ikke tænkte sig at sove når han alligevel skulle vække den anden hele tiden. Han rejste sig fra sengen.
"Lagnerne er lige blevet skiftet så det burde være okay."
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Aug 1, 2012 7:00:21 GMT -5
Nathaniel rystede på hovedet. "Jeg kan ikke sove," svarede han og gik ind til Palmers. Han så op på ham. "Jeg har ikke lyst til at være forvirret mere... Hvad du fortalte har kun gjort det værre, men jeg..." han lukkede øjnene. Han hvad? Han ville stadig gerne have Palmers. Han var jo næsten lykkelig da Palmers sagde at han ville have han var hånd.
"Jeg er så forvirret... Kan vi ikke bare starte forfra til jeg kan huske igen? Det ville gøre det meget nemmere for mig."
|
|
|
|
Post by Palmers on Aug 1, 2012 7:55:38 GMT -5
Ashley så tavst på den anden.
Hvad han bad om var ikke urimeligt i sig selv... Ashley forstod godt at det måtte være mærkeligt og forvirrende for katten... Men når så han fik hukommelsen igen ville han højst sandsynligt blive vred og beskylde Ashley for at udnytte situationen... Hvilket jo egentlig også havde været hans første intention... Og desuden hvad regnede katten at få ud af ham? Ashley var interesseret i den anden som en partner i sengen og en lydig bofælle resten af tiden... Han havde ikke tid til et forhold... Han ville ikke have et forhold... Specielt ikke med en han-kat! Han så væk.
"... Det går ikke. Du forstår det måske ikke men du vil ikke kunne lide mig når du får hukommelsen igen og ærglig talt... Jeg har heller ikke været for glad for dig... I første omgang tog jeg dig hertil for at lærer dig at tale ordentligt og udvise respekt. Men realiteten er at du er en kat og jeg er en hund... Vi er i krig med hinanden. Derud over er vi begge mænd... " sagde han uden at se på den anden. "Faktisk hader du mig... Jeg har skilt dig fra dine søstre og du er fanget her med en fremmet som voldtaget dig og behandler dig som... Ja en kat." Kat var et skældsord i Ashleys mund...
"Men sådan er verden bygget op... Det er ikke meningen vi skal kunne sammen."
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Aug 1, 2012 8:12:18 GMT -5
Nathaniel så på ham. Var det virkelig sådan det var sket? Havde hunden fanget ham? Han kunne ikke huske noget og hundens fortællinger hjælp ham ikke. Der var ingen minder der kom frem. Det hele var bare blankt. Han bed sig i læben. Kunne han forklare at der var noget i ham der modsagde alt hvad Palmers lige havde fortalt ham? At Palmers tog fejl og det var ham der havde ret? Men hvad vidste han overhovedet om noget? Han var jo bare katten med hukommelsestab.
Uden et ord vendte han sig om og forlod soveværelset. Der var ikke noget han kunne sige der ville overbevise Palmers.
|
|
|
|
Post by Palmers on Aug 1, 2012 8:27:28 GMT -5
Ashley så efter katten...
Han havde lige sagt nej til fristelsen da han ellers havde chancen... Men han var virkelig ikke interesseret i at ende med at være bedste venner eller i et forhold med katten eller lignende... Han kunne ikke længtes benægte at han ville have ham i sin seng... Og han ville ikke dele ham... Men det var bare et fysisk begær der var opstået af endnu uforklarelige grunde.
Han sukkede. Det var kompliceret... Men nu kunne katten da ikke blue sur på ham når hukommelsen kom tilbage... Ihvertfald ikke for meget... Men så ville han minde katten om hvor meget han betalte for at få den lappet sammen igen...
For nu var der ikke andet at gære end at vente på at Nathaniel fik hukommelsen igen...
|
|
