|
|
Post by Palmers on Jul 30, 2012 4:29:43 GMT -5
Ashley skubbede den anden ned igen.
"Hold op med at skabe dig, jeg er jo ikke ved at bide den af vel?" sagde han irriteret. "Bare læg dig ned og slap af."
Han tog den andens private ejendom i munden og omsluttede den til roden. Han kunne godt mærke det i hals åbningen, men heldigvis var Nathaniel ikke helt så stor som Ashley så det var ikke uudholdeligt. Han bevægede hovedet op og ned, søgede for at hans læber lå tæt ind til Nathaniel. Sådan fortsatte han et lille stykke tid imens hans fingre fortsat legede med den andens kugler. Da det blev lidt for meget begyndte han i stedet at slikke spisen og nede omkring på skaftet igen. Hans fingre var våde efter Nathaniels væske udløsning tidligere og han lod dem glide ned fra den andens kugler og om på bagsiden i stedet hvor han endnu engang stak en finger ind. Nu var det virkelig på tide at få ham gjort klar til den rigtige tur. Han bevægede fingeren frem og tilbage og så op på Nathaniel. Han ville se hvordan han reagerede på at blive ordnet både forfra og bagfra. Han stak en finger mere ind. Nathaniel var ikke så stram som tidligere. Nok fordi de havde været i gang i et stykke tid og Nathaniel allerede var kommet en gang. Ashley mærkede sit eget lem dunke, men han måtte have toldmodighed lidt endnu. Han begyndte at lave små sakse bevægelser med fingrene inde i Nathaniel for at udvide ham lidt. Han smilte selvsikkert op til den anden. Det var berusende at have magten over den anden på denne måde.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Jul 30, 2012 5:07:55 GMT -5
Nathaniel kunne ikke længere holde sine lyde inde. Han var så tændt at hver bevælgelse fra Palmers føltes som om det brændte i ham, men på en god måde. Han gemte ansigtiget i hænderne. Hvorfor føltes det så godt? Han var allerede forfærdelig tæt på og han havde ingen anelse om hvordan Palmers allerede havde fået ham så tæt på sin grænse igen.
"A-ah! Palmers... Stop, j-jeg kan ikke mere," stønnede han og prøvede desperat at holde tilbage. Hvorfor fanden skulle hunden også være god til det her? Hvordan vidste han hvordan man gav et blowjob? Han var ligeså god som de fleste piger Nathaniel havde være sammen med, men det gav jo ikke mening, for Palmers sagde jo at han ikke var bøsse. Alligevel føltes det som om han vidste hvordan han gjorde.
|
|
|
|
Post by Palmers on Jul 30, 2012 5:16:58 GMT -5
Og Ashley stoppede. Han så op på Nathaniel med et drillende smil.
"Er du sikker på du vil have det? Når du er så tæt på?" spurgte han og nusede lidt hen over den andens private dele, for at drille.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Jul 30, 2012 5:25:29 GMT -5
Nathaniel fjernede ikke hænderne fra sit ansigt. Han ville hellere dø end at lade Palmers se ham sådan her. Spørgsmålet kom en smule bag på ham, men det var jo Palmers og han havde mulighed for at drille. Egentlig ville han ikke have at Palmers stoppede, men han ville aldrig indrømme det for hunden. Som om han ikke var blevet ydmyget nok i forvejen. Hunden skulle ikke have den fornøjelse at hører ham tigge om mere.
"Ja! Jeg er sikker. B-bare stop nu," svarede han med let skælvende stemme. Det var anstrengende at holde tilbage sådan her. Især når han var så følsom og Palmers var i sådan et drille humør.
|
|
|
|
Post by Palmers on Jul 30, 2012 5:41:49 GMT -5
Ashley grinte. Det var tydeligt at den anden ikke mente men han fandt Nathaniels stædighed underholdene. Med tiden skulle han nok lærer... med tiden? Nej dette var en engangs ting. Så snart han havde fået det fysiske tilfredstillet ville den besynderlige tiltrækning stoppe og han ville ikke rører katten igen. Han trak fingrene ud af katten og så på ham som om han overvejede det. Så trak han på skuldrene og lod som om han ville forlade den anden i den tilstand. Men halvvejs af sengen vendte hans sig igen med et ondskabsfuldt smil.
"Bare synd jeg stadig vil mere, hva'?" sagde han og lagde hænderne på den andens hofter. "Du er alligevel også ved at være klar. Prøv nu på ikke at komme for hurtigt ikke?" sagde han med et drillende smil, og så pressede han sig selv op i den anden. Han vendtede lidt for at lade Nathaniel vende sig til følelsen af at have Ashley inde i sig. Han bøjede sig ned og kyssede den anden.
"Klar?" spurgte han, næsten blidt, men vendtede ikke på svar før han gjorde det første stød med hofterne.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Jul 30, 2012 5:55:45 GMT -5
Nathaniel nåede at ånde lettet op og fjernet sine hænder, før Palmers vendte sig mod ham igen. Han så op på Palmers med let sløret øjne. Lysten var, desværre, tydelig i hans ansigt, men han var stædig.
Han nåede ikke at reagere før Palmers havde fat i ham igen og var oppe i ham. Han stønnede højt. Det gjorde stadig ondt og det kunne høres på ham, men Palmers ville sikkert bare ignorere det. Han lagde hænderne mod Palmers skuldre og pressede, prøvede at skubbe ham væk. Ved Palmers sidste spørgsmål, rystede han på hovedet, men det forhindrede ikke Palmers i at ignorerer ham, igen. Han prøvede desperart at holde tilbage.
|
|
|
|
Post by Palmers on Jul 30, 2012 6:07:58 GMT -5
Ashley bevægede sig langsomt, beherskede sig efter bedste evne, skønt han mest bare havde lyst til at hamre der ud af. Men han var opsat på at det skulle føltes godt for katten denne gang.
Han brugte sin ene hånd til at kærtegnes Nathaniels lem imens han roligt satte tempoet lidt op. Forhåbelig ville Nathaniel snart vende sig til følelsen for Ashley kunne ikek holde tilbage meget mere. Nathaniels stønnen tændte kun Ashley endnu mere og han måtte lægge bond på sig selv. Det skulle også føles godt for den anden!
Han lændte sig ned og hviskede lysten kattens navn i hans ører:
"Nathaniel..."
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Jul 30, 2012 6:18:32 GMT -5
Nathaniel kunne ikke holde sine støn tilbage mere. Han begravede neglene i Palmers skulder og kradsede ham, men han havde stoppet med at skubbe. Det hjælp ham en smule at han også kunne få det til at gøre ond på Palmers. Da Palmers hviskede i hans øre, bed han sig i læben.
"S-stop..." hviskede han, men han stemme var hel hæs med begær og han var så tæt på. Bare et par stød mere og han ville komme igen.
|
|
|
|
Post by Palmers on Jul 30, 2012 6:27:26 GMT -5
Men Ashley stoppede ikke. I stedet grinte han lavmældt og gave et hårdt stød.
Da Nathaniel kom igen ud over sig selv og Ashley, stoppede Ashley ikke op. Han var selv tæt på. Og Nathaniel hæs, begærlige stemme havde ikke hjulpetpå det. Han satte farten op og ensede knap neglene i hans ryg. Han satte farten op og snart mærkede han sin grænse. Hans krop spændtes, bed sig i læben og fyldte den anden med sin væske. Han faldt sammen, lettere udmattet og trak sig ud af den anden. En smule væske flød med ud. Det trængte begge til et bad og lagnerne måtte skiftes igen, men lige nu rullede Ashley bare om på ryggen og slappede af.
"Ikke dårligt, kat," mumlede han, stadig med den drilske undertone. Nu kunne katten ikke længere sige at den ikek havde nydt det.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Jul 30, 2012 6:38:46 GMT -5
Nathaniel vendte ryggen til Palmers så snart han kunne og krøllede sig sammen til en lille kugle. Han fik gemt hovedet og fik langsomt sit åndedræt og hjerte ned til en normal hastighed. Han ignorerede fuldstændigt hunden. Han havde fået nok af hunden. Han var træt af den. Da han først var kommet ned på jorden igen, lagde han mærke til den løbende fornæmmelse der var i ham og han mærkede noget klistret løbe ned af sin balde.
Med et var han oppe og stå. Hans ben forsvandt næsten under ham, men han formåede alligevel at holde sig oppe. Han skyndte sig ud på badeværelset. Han gik mærkeligt igen, det var dog ikke lige så slemt så første gang.
|
|
|
|
Post by Palmers on Jul 30, 2012 6:52:41 GMT -5
Ashley så efter katten.
Han skulle nok ud og vaske sig af.. Ashley ville vente til abgefter med selv at vaske sig... skønt han virkelig så frem til at få Nathaniels væsker af sig. Han rejste sig op. Han kunne i det mindste skylde sig i køkkenvasken. Han gik ud i køkkenet og tændte for vandhanen. Han var en smule svimmel men det var bare adrenalinen og de andre stoffer i hans hovede... Han lyttede efter katten.. Måske han ville tage et langt bad?
Katten ville nok ikke tale med ham et stykke tid igen... Men han havde selv bedt om det denne gang. Han sukkede. I sidste ende havde han ikke været i stand til at styrer sine lyster... Nathaniels ulydighed havde ikke været så voldsom... men det var kommet som en belejlig undskyldning... Da han havde vasket sig af kørte han en hånd igennem håret... Han burde tjekke op på Nathaniel.. Han gik ud til badeværelset og bankede på:
"Er du i live kat?"
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Jul 30, 2012 7:02:18 GMT -5
Det lød som om der var noget der blev smidt noget imod døren, men det var blødt, så det larmede ikke særlig meget. Det eneste Nathaniel lige havde haft ved hånden var et håndklæde, så det havde været ganske harmløst. Han stod op i badekaret, helt gennemblødt, og stirrede rasende på døren. Havde han låst den efter sig? Han kunne virkelig ikke huske det...
"Ja jeg er i live! Men det er ikke med min gode vilje!" råbte han og var ved at sætte sig ned igen, men gled og faldt i stedet. Han slog sit hovedet mod badekaret og kom med et smertesudbrud.
|
|
|
|
Post by Palmers on Jul 30, 2012 8:35:43 GMT -5
Ashley smilte bare af den andens vrede udbrud.
"Så har du vel lært din lektie," sagde han og skulle til at fortsætte da han hørte lyden af et slag og Nathaniels smertes udbrud. Han tog i døren og fandt ud af at den ikke var låst. Han gik ind i badeværelset.
"Nathaniel? Er du okay? Hvad skete der?" spurgte han, ude af stand til helt at skjule bekymringen i hans stemme.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Jul 30, 2012 10:02:28 GMT -5
Nathaniel krammede sit hoved i sine arme og pressede øjnene sammen, for at forhindre tårene i at strømme frem. Ikke fordi det ville være nemt at se, han var trods alt helt våd. Han vuggede lidt frem og tilbage i badekaret.
"Hvad ser det ud til der skete?" svarede han. Han stemme knækkede i smerte. Det virkede som om hans hoved var ved at splitte sig i to. Han rørte forsigtigt ved sit baghoved og krympede sig, da smerten blev forstærket. Han så hen på Palmers, hans øjne var en mærkelig blanding af smerte og vrede.
"Hvad er der? Bekymret for at jeg får mig selv slået ihjel?" Han skar en grimase. Det gjorde ondt at snakke, det gjorde ondt at bevæge sig, det gjorde endda ondt at tænke! Han lukkede øjnene igen.
|
|
|
|
Post by Palmers on Jul 30, 2012 10:46:45 GMT -5
Ashley ignorerede Nathaniels bistre kommentarer og gik stedet for over til ham.
"Lad mig se," bad han roligt og fik blidt skubbet Nathaniel til at sidde længere frem så han kunne se hans baghovede.
Hans fingre søgte efter blod og flænger.
"Du har ihvertfald fået en hjernerystelse... Du må ikke sove de næste par timer, men du bør ligge ned..." sagde han. "Lad os først få dig op af karet og ind i stuen."
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Jul 30, 2012 13:24:09 GMT -5
Nathaniel lod Palmers undersøge hans hoved, men derefter satte han altså også grænsen. Hunden var jo trods alt nøgen og det var han også selv. Kommentaren om at han skulle være oppe igen de næste par timer. Palmers brugte det sikkert bare som en undskyldning for at komme tæt på ham igen. Havde hunden da ikke fået nok?
"Jeg kan godt klare det selv," sagde han og prøvede at skubbe Palmers væk fra ham. Han havde ikke brug for hundens hjælp. "Gå ind og få noget tøj på..."
|
|
|
|
Post by Palmers on Jul 30, 2012 13:28:34 GMT -5
Ashley så vurderende på den anden og trak så på skuldrene.
"Det må du selv om, men pas på," sagde han og gik så ind på soveværelset for St hoppe i et par bukser. Han så på uret. Der var ikke så lang tid af dagen tilbage så han ikke finde en ren skjorte frem og stryge den. Han smed den beskidte klistrede skjorte til vask. Og gik så tilbage i stuen i bar overkrop. Der var jo heller ingen grund til at gemme den væk. Den var flot og muskuløs. Han så sig om efter Nathaniel...
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Jul 30, 2012 13:38:53 GMT -5
Nathaniel så efter Palmers, det var lettere end hvad han havde troet at slippe af med hunden igen. Han så ned på vandet og plaskede noget i hovedet, før han rejste sig op, langsomt og forsigtigt. Hans mave slog knuder, men han fik bekæmpet det, sådan nogenlunde. Han fik slået et håndklæde om sig og begyndte at tørre sig, men de mange bevægelser fik hans hoved til at gøre oprør og hans mave lavede kolbøtter. Han fik famlet sig hen til væggen og gled langsomt ned af den. Hvorfor var han også så uheldig? Han trak benene op til brystet og hvilede hovedet mod knæene. Det hele svimlede for ham og kort efter var han væk.
|
|
|
|
Post by Palmers on Jul 30, 2012 17:18:32 GMT -5
Ashley havde set sig om efter Nathaniel. Men han var ingen steder at se. Havde han ikke sagt han ville komme ind på sofaen? Ashley gik ud på badeværelset og fandt Nathaniel der - bevidstløs.
"Nathaniel?!" kaldte han, med hjertet i halsen. Det kunne være farligt at falde i søvn med en sådan hjernrystelse. Han ruskede let i den anden. Så rejste han sig og greb et tandkrus fra håndvasken og fyldte det med vand og hældte det i hovedet på katten.
"Vågn så op dit dumme kræ!"
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Jul 30, 2012 17:25:28 GMT -5
Nathaniel vågnede langsomt og missede med øjnene, da Palmers ruskede i ham. Det hele var sløret. Lige pludselig var han våd igen, men han havde jo lige været i bad... Han kørte en hånd over ansigtet og så op på Palmers.
"Hvad skulle det til for?" spurgte han irriteret, men hans stemme og øjne var omtågede. Han ville egentlig bare sove videre. Hans hoved begyndte at hælde ned mod hans knæ igen.
|
|
