Midten af den største park; ved springvandet.

[Chiaki]

"jamen dog. Så man bruger magt misbrug?" kom det stadig i den provokerende høflige tone. Et lille kortvarig smil sad på hans læber, men det blegnede hurtigt da han blev spyttet i ansigtet. Han vendte hurtigt kinden til, og kneb let det ene øjne sammen.
I en rolig bevægelse tørrede han sin kind mens de grønne og grå øjne stadig hvilede roligt på den anden.
"så siger jeg en gang til; jeg har intet at undskylde for. blot min høflige opførsel." kom det rolgit fra Chiaki men intet smil denne gang. kun rolige øjne der denne gang genspejlede hundens had.

[James]

"Kald det hvad du vil, dit lille MISfoster.. Jeg har advaret dig, så du er selv uden om det!" siger han så og føler sig i bedere humør ved at katten ikke smiler længere... Så kan den lære det! sådan at ødelægge hans aften med sin latterlige attitude får den ikke lov til at slippe godt fra.
Han presser sin pistol imod kattens højre side, omens han med en tavs mine afventer dens reaktion på det...

[Chiaki]

Et lille skævt smil bredte sig så over Chiaki's læber da hunden pressede pistolen ind imod hans højre side. Han så direkte ind i den andens øjne. Chiaki's blik var is koldt og genspejlede den had som han følte inde i sig.
Den anden kunne skyde hul i hans skulder eller side hvis han ville det. selvom Chiaki ville blive straffet for at påføre den anden skade, ville han ikke bare sådan finde sig i at blive skudt i. Han ville gøre hvad han ville for at gøre modstand.
Han så koldt på den anden stadig og spyttede ham så i ansigtet uden at fortrække en mine fra det kolde blik.

[James]

"....." i stedet for at skyde Chiaki i skulderen, slår han ud efter Chiakis ansigt med den,
"føj!" siger han vredt og bakker derefter bagud for at tørrer spyttet af..
"Det er dog det værste du kunne finde på... " Han sigter på Chiaki og hiver i aftrækkeren..
(det blev lidt kort)

[Chiaki]

Chiaki undveg med nød og næppe den andens slag med pistolen og smilede kækt. "uuh.." sagde han med et provokerende smil.
Hans smil blegnede straks da han mærkede skudet borer sig ind i hans venstre skulder. Han kom med et halvkvalt skrig af smerte og sank sammen i benene. Han tog sig til skulderen, hvor han kunne mærke hans blod varme hans kolde og blege hånd. skjorten var efterhånden begyndt at opsuge blodet fra skudet.
Han kneb let det ene øje sammen og mærkede sin hånd begynde af ryste. faktisk var det hele hans arm.

[James]

"ulækkert" mumler han og tager sin cigaretpakke op af lommen, hvorefter han tænder sig en cigaret.
"Du var advaret" siger han koldt og sigter igen på Chiaki, "Men MISfosteret går måske rundt og har lyst til at dø?"
Han er ikke typen der holder af at slå ihjel, men katten er virkelig provokerende... dræb den nu, hvad venter du på? tænker han og bliver irriteret over sin egen svaghed. Men han er jo ikke en eller anden koldblodet morder, det er kattene her for at være. Beskidte små bæster..
"fandens" mumler han halvirriteret og lader pistolen pege ned imod jorden..

[Chiaki]

Chiaki så op på den anden med et trt og små smadret blik. Hans øjne var matte og han sendte faktisk den anden det som folk ville tag som hundeøjne.
Han hodte sig stadig til skuldrenen som rystede som en gal, da han var sikker på at den anden havde ramt en nerve.
Chiaki rejste sig vaklende op og så stadig på den anden. hans ben rystede let under ham og det føltes som de ville knække sammen under ham når som helst.

[James]

James glor hen på den anden hund og begynder at blive mere og mere irriteret over at han ikke bare kan få sig selv til at gøre det af med katten.
"sæt dig ned" siger han så og sigter igen på Chiaki, "Eller den side også får sig en tur" Han er lidt i dilemma med sig selv... Han kunne lade katten stikke af eller selv gå, men den ville sikkert angribe ham, hvis han vendte ryggen til. Han kunne også skyde den i dens grimme fjæs, men så ville han jo bare få ødelagt sig selv af.. Han sukker irriteret, imens han puster cigaretsrøg ud...
"lortekat" mumler han vredt... Det skulle slet ikke ende sådan her - han ville bare ud og nyde den friske aftenluft...

[Chiaki]

Chiaki hvæsede kort og lavt af den anden, men satte sig så på kanten af springvandtet. Han så ned i vandet der blev let urolig da en dråbe dryppede ned i det. Hans blik var let sløret da det var smerten der gjorte det.
Hans arm rystede stadig. og uanset hvad ville han ikke bukke under for den anden hund, men han sagde ikke noget imod ham. så lidt respekt havde den anden dog fået vundet. men Chiaki's hævn skulle nok komme. Og den ville ikke blive rar!

[Rose Bianca]

Rose kigged epå dem ovre fra bænken , hunden havde vidst skydt katten i skulderen , sådan så hun det ivert fald...
Rose kiggede på dem, hendes hale lovrede bag hende på bænken og hun kiggede kort hen mod hunden og katten ..
Rose forholdte sig tavs og kiggede rundt , de eneste stemmer man kunne høre her var den anden hund og katten, Rose sukkede kort dybt og kiggede rundt....

[James]

"Og så bliver du siddende der, indtil du ikke kan se mig længere!" siger han og går nogle skridt bagud, hvorefter han tøvende glor lidt på katten...
Vender sig om og går sin vej, så han kan komme hjem til sin trygge lejlighed, hvor hans elskede ikke problemfyldte computer står og venter på ham.

(ultra kort XD)

[Chiaki]

Chiaki så køligt efter ham og knugede hænderne hårdt. han bed sig hårdt i læben og rejste sig. Han gik hurtigt forbi hunden og så koldt på ham, men gik bare videre uden at sige et ord.
Hans blik var sløret og han ville bare hjem så hurtigts så muligt og slappe af. for han havde smerter af helvedes til og hans ben ville næsten ikke bærer hans egen krop.
Han bed sig hårdt i læben og mærkede en ubehagelig svimmelhed snurre i hans hovede.
Efter lidt tid kunne man ikke se hans skikkelse længere.

[James]

James ser imod springvandet og overvejer et øjeblik, hvad det er han laver her. Det vækker minder. Det er ikke fordi det er flere år siden han stod her sidst, men stadig. Han sukker og roder sig selv i håret, hvorefter han så hiver en pakke cigaretter frem og tænder sig en smøg.
Han forventer at chiaki er bag ham et eller andet sted, da han selv har hevet ham med, men han siger ikke noget til katten - der endelig virkelig er hans, med øremærkning som bevis. Han ser op imod himlen et øjeblik, imens han tænker, at det egentelig er ligegyldigt om det skete imod eller med Chiakis vilje, for han gør som det passer ham, lige mget hvad.

[Chiaki]

Jeg fulgte roligt med i James' tempo. Mit blik hvilede ned i jorden mens han sukkede stille. Omgivelserne havde han ikke lagt mærke til. og heller ikke at James var stoppet op.
Med et lille bump gik jeg ind i James og bakkede hurtigt et skridt tilbage. "undskyld!" sagde jeg hurtigt. Mit øre dunkede stadig efter mærkeningen. egentlig gjordew det sindsygt ondt.
Først der lagde jeg mærke til hvilke omgivelser vi stod i. Jeg så mig kort omkring og tog mig kort til skulderen da jeg kom i tanke om vores møde her. Hvad ville der havde været sket hvis jeg nu ikke havde taget kontakt til James på den måde jeg nu havde gjordt? og ladet tingene gå anderledes? havde jeg så været sammen med James nu? Tanken fik mig til at ryste på hovedet og sukke stille.
"Ikke for gode minder her, hva'?" sagde jeg med et lille skævt smil.

[James]

han vender sig halvt om og betragter Chiaki med et smil, inden han så puster cigaretsrøg ud, "jeg synes nu, at de er fine nok - al den vrede og stress jeg kunne komme af med" siger han så med en ligegyldig tone, inden han tager kattens hånd og trækker ham tæt ind til sig. "Og uden for min lejlighed er du ikke mere værd en skrald, husk det!" siger han stille, inden han et kort øjeblik ser sig omkring efter eventuelle andres tilstedeværelse, men da der ikk er nogen, tillader han sig at kysse Chiaki på munden. Han rykker sig derefter væk og ryger videre, som om at intet var hændt.

[Chiaki]

James's ord fik det til at løbe koldt ned af rygge på mig. Jeg sukkede tungt og så væk. "men nu var det heller ikke dig der blev skudt i skulderen.." mumlede han stille og lettere sammenbidt.
Ikke mere værd end skrald.. tænkte jeg og bed tænderne sammen. så jeg betød altså intet for James. jeg var kun et stykke legetøj som kunne smides væk og tages frem når han selv ville det.
Mine tanker blev revet væk da jeg mærkede James rykke mig tæt ind til ham og hans varme og silkebløde læber møde mine. En svag rødmen steg hen over mine kinder og jeg rev mig kort væk fra James i det James selv flyttede sig.
Igen slog jeg hurtigt blikket ned i jorden. "Jeg forstår dig ikke.. Det ene øjeblik siger du jeg bare er som skrald for dig og det næste står du midt ude i offentligheden og kysser mig.. ganske vist selvom der ikke er nogle til stede.." Min stemme var lille svag. Jeg turde ikke rigtig tænke på hvordan James ville reagere..

[James]

JAmes ser på ham et øjeblik, inden han så ser væk igen, "det er heller ikke meningen at du skal forstå, du skal bare adlyde og se pæn ud, men lyd nu ikke som om at du hader at blive kysset, selv om du virkelig kun er på niveau med skrald - sådan noget man finder på en losseplads. James har det næsten bedst med at tale sådan til Chiaki, for det er det der holder ham i positionen som hund og den med magten. Ja.. Det er ham der bestemmer, og alt andet udefra, der skulle gå imod hans meninger, kan rende ham et hvis sted.
"lær at leve med det"

[Chiaki]

Jeg tog hånden op til øret og tog kort fat om øreringen, der viste tegn på hans loyalitet til hundene. Kort bed jeg mig i læben og tog den af inden jeg lod den falde til jord. "Hvis det er det jeg betyder for dig. ikke andet end genstand. Et stykke legetøj, så ved jeg ikke om jeg har lyst til at lege videre på den leg." sagde jeg med en kølig stemme.
Ordene gjorde ondt at sige. Men det var sådan jeg følte. Hvis jeg ikke betød det mindste for James, hvorfor skulle jeg så blive ved med at løbe rundt og varte ham op i hoved og røv?
Jeg så op på James med et fast blik. Jeg prøvede at holde tårerne tilbage så længe jeg kunne.

[James]

James ser ikke på ham men stadig op imod himlen, "du kunne risikere, at jeg skød dig" siger han så stille imens han igen puster røg ud, "det kunne være, at jeg ikke ville af med min lille husholderske?" han ser tilbage på ham med et følelsesforladt smil. I virkeligheden er han ikke sikker på, at han rigtigt ville kunne klare sig uden Chiaki mere, men det er ikke noget han har planer om at fortælle ham.

[Chiaki]

Jeg så væk. "Hvis det er det eneste jeg betyder for dig, tror jeg ikke jeg vil lege med mere." sagde jeg roligt og så op på James. Forsigtigt bakkede jeg endnu et skridt tilbage med lettere knugede hænder.
Mit øre dunkede. Havde jeg ladet mig pierce for at tag den ud igen få minutter efter? Jeg rystede kort på hovedet. Mit blik hvilede på James. Tårerne begyndte nu for alvor at presse sig på. Dog ville jeg ikke lade dem få frit løb. Hvis jeg gjorde det ville jeg bare blive mere svag end jeg var i forvejen.
Mit blik gled over mod springvandet. "måske var det bedst for os begge hvis du bare havde skudt mig allerede ved vores første møde her. Så havde vi begge sluppet for det her."