James' lejlighed

[James]

James mærker Chiakis negle imod sit bryst men vælger ikke at vise synlige tegn på det korte øjeblik med smerte, der i sidste ende alligevel ikke var så betydelig for noget som helst, da han ikke selv ligefrem er stille og forsigtig med sine bevægelser. Han rykker hovedet nedad og slikker Chiaki ned af halsen, imens han mærker kattens hår imod sin pande. Han retter sig så op igen og går efter den andens øreflip, selv om han sikkert får våd kattepels i munden af at gøre det, imens hans ene hånd så bevæger sig ned omkring Chiakis skridt.

[Chiaki]

Chiaki lod et lettere nydende suk glide hen over hans læber. han strakte let sin slanke og lettere smidige og feminine hals da han mærkede James's læber hen over den. Han lod stille et lille støn spille ud over hans læber.
Chiaki begravede let sine hænder i den andnes rødlige lange hår, men da James igen rettede sig op lod han bare sine hænder glide gennem håret og videre ned over hans brystkasse.
En kraftig brændende fornemmelse steg op i hans kinder da han mærkede den andens hånd nede ved hans skridt. Let fik han presset et støn hen over dem mens han stille tvang den andnes navn ud over hans læber.

[James]

"..." James glor tavst ud i luften et øjeblik, inden han så smiler og trækker hånden til sig, hvorefter han sætter begge sine hænder ved Chiakis kinder, kysser ham og rykker sig så væk fra ham. "Det går ikke" siger han så og retter sig op, "i hvert fald ikke lige nu" han smiler undskyldende og går ud ad badet.
Han får tørret sig og får tøj på i en ualmindelig hurtig fart, "jeg håber ikke at jeg skuffer dig" siger han med et drillende smil, inden han går ud af badeværelset og lukker døren efter sig.

[Chiaki]

Chiaki åbnede langsom øjnene da han mærkede James's varme krop trak sig væk. Han gengældte hurtigt kysset og stod med røde og brændende kinder og så efter James. Han sukkede så tungt og steg selv ud af badet. roligt tørrede han sig, og trak sine boxer shorts og skjorte på. Han gik ud af badeværelsesdøren med det hvide håndklæde over håret så det dækkede det meste af hans hår men også lidt af ansigtet.
Hurtigt fandt han James og smilede. "hvad blev der af den øre mærkning?" spurgte han roligt og smilede let.

[James]

"Øremærkning" gentager James og ser tænktsomt på Chiaki, imens han overvejer, hvad han skal gøre... "Hm.. Vi kan få det gjort nu" siger han så med en ligegyldig mine og går ud af køkkenet igen for at lede efter sin pung, "Der er alligevel ikke så meget at lave i dag, og hvis du selv gerne vil, er det oki med mig".
Han har lyst til at flå sig selv, imens han indædt tænker over, hvorfor han selv lader Chiaki vælge og vrage, som det lyster ham - her burde James da selv bestemme, hvad der skulle ske med katten.
Han sukker af sig selv, og tager sin pung frem, da han finder den.
"Så hvis du ikke har andet du skal, kan vi bare gå ud af døren her" siger han og peger på entredøren.

[Chiaki]

Chiaki smilede skævt at James og nikkede da han kort gentog Chiaki. Han kløede sig let i nakken og så afventende på James da en tanke pludselig slog Chiaki.
Havde han lige selv bedt om øremærkning?! var han gået fra forstanden?! Hvor var hans stolthed som kat blevet af?
Chiaki tog sig til hovedet og sukkede tungt. for helvede Chiaki din store idiot.. nu kan du da slet ikke sige James imod.. tænkte han små irriteret på sig selv.
Chiaki slog blikket op da han igen hørte James's stemme. Han så mod entredøren og nikkede. "det kan vi lige så godt.." mumlede han stille.

[James]

James smiler skævt til ham og går ind i soveværelset for at få andet tøj på. Det tager ikke mere end at per minutter og snart er han selv klar til at komme ud af døren. Han tager halsbåndet fra før, inden han uden nogen form for forklaring sætter det om halsen på Chiaki, inden han så trækker en tynd frakke over katten. "Kom så min lille mis" siger han med et smil og vender sig for at gå ud af døren. Da de er kommet ud, låser han efter sig og går.

[Chiaki]

Jeg slog blikket ned da James var kommet ud igen. Et eller andet i mig faldt til bunds og gav en ulækker fornemmelse af en stor klump i halsen. Han sank hårdt i håb om at få følelsen til at gå væk men den var der stadig. Jeg havde mest af alt lyst til at sætte mig ned på gulvet lige nu og sige fra. Men frygten for hvad den anden ville komme op med at argumentationer og andre ubehagligheder, holdte mig fra at gøre det.
Halsbåndet der blev puttet halsen på mig fik det til at løbe koldt ned af ryggen. men jeg viste dog intet tegn på ubehag. Ikke foran James.
Da døren blev åbnet gik jeg roligt ud af den efter James, da jeg ikke rigtig havde noget andet valg desværre.

[Chiaki]

Chiaki stod inde på soveværelset. Han var ved at ligge tøj sammen som han lige havde hentet fra tørretumbleren. Nu skulle det bare på plads..
Livet i James's lejlighed havde han efterhånden vænnet sig til og tanken om at skulle kunne overleve på gaden lå fjernt fra ham lige nu. Det ville sikkert kunne vækkes igen, men lige nu nød han bare livet med James.
Han sukkede stille og bøjede sig ned efter en hvid skjorte som han så begyndte roligt at ligge sammen.

[James]

James stiller sig i døren og ser træt på Chiaki, imens han overvejer, om han skal sige noget til katten eller ikke. Han overvejer, om Chiaki mon stadig er sur over episoden i parken, men han vælger ikke at nævne det over for ham. Det er i sidste ende bare sex for ham og en lille smule behov for at have netop Chiaki, men han ved, at han vil føle sig ynkelig, hvis han begynder at plabre løs omkring sådan noget. Han studerer tøjet kort og ser så ned i gulvet uden rigtigt at gøre noget, hvorefter han så ryster på hovedet og går ud for at lave sig en kop kaffe.

[Chiaki]

Chiaki havde godt fornemmet James's tilstedeværelse. Men han valgte ikke at se mod ham eller sige noget til ham. Om Chiaki stadig var sur over episoden i parken..? Det kunne man vel godt sige. Muggen var han hvertfald over den.
Han bøjede sig igen ned og tog et par mørke bukser op og lagde dem sammen og derefter på plads. Da James havde vendt sig om for at gå ud i køkkenet, vidste Chiaki godt hvad han var på vej ud efter.
"Der står varm kaffe i den sorte kande på bordet.." sagde han roligt mens han holdte en skjorte ud foran sig. Han flyttede ikke blikket fra den.

[James]

James kan ikke lade være med at smile.
"Okay" siger han kort med en ligegyldig tone, imens han tager en kop frem og hælder kaffe ned i den, han overvejer også at tage sig en smøg, men han er igang med at trappe ned for sit forbrug for tiden, så den tanke, smider han hurtigt væk fra sit sind. Han er glad for at han havde en kop at holde om, for hans fingre havde brug for at beskæftige sig med noget, og hvis det havde gået ud over Chiaki, hver gang de havde brug for det, så var katten brugt op alt alt for hurtigt.
Han ser på klokken og vuderer at det stadig er for tidligt til noget som helst... Han kan bare stå her med sin kaffe...

[Chiaki]

Da Chiaki endelig var færdig med at ligge tøjet på plads tog han kurven med det beskidte og gik ud gennem køkkenet og så ud på badeværelset hvor han smed det til vask. Derefter gik han roligt ud i køkkenet hvor han tog de brugte tallerkener fra morgenmaden og smed dem til vask.
"hvad har du så tænkt dig at bruge resten af dagen på?" spurgte han roligt, stadigvæk uden at skænke den anden et eneste blik. Han gik roligt forbi ham med en brugt kop i hånden.

[James]

James så over på Chiaki et øjeblik, da han endelig lod sig til at bemærke hans tilstedeværelse i køkkenet. At bliver ignoreret havde aldrig været en af de ting, som James ville gå rundt og bære nag over, men det generede ham at Chiaki opførte sig, sådan som han gjorde....
Han sukkede og valgte ikke at sige noget et øjeblik, eftersom stilhed burde være det bedste våben, han havde lige nu... Han kunne bare ikke selv tage for meget stilhed af gangen.
James så igen på Chiaki med en ligegyldigt blik,
"hmm... Jeg har noget, som jeg skal have afleveret hos et forlag, og derefter har jeg en date med en gammel veninde, så jeg er nok sent hjemme i dag" mumlede han og studerede sine negle. Det med daten passede ikke (for en gangs skyld) men han kunne ikke lade være med at føle, at det kun ville være passende, hvis han kunne smide et eller andet tilbage i hovedet på Chiaki, der forhåbenligt på en eller anden måde ville såre ham.
"Og hvis hun viser sig at være lige så kedlig som altid, så finder jeg nok en anden et eller andet sted eller køber mig en luder, hvem ved" sagde han henkastet og så ud af vinduet igen.
(ninjapoof datid)

[Chiaki]

Chiaki stod med ryggen til den anden da han var gået i gang med at vaske op. Han knugede kort hændrne om opvaske børsten ved den andens ord. Han bed tænderne hårdt sammen og tabte tallerkenen han stod med i hånden. Da den ramte jorden splintrede den og men Chiaki lod bare som ingenting.
"..." Han sagde ikke noget og hans blik var festnen i jorden hvor det lynede. Han holdte et vådt glas i hånden. Trangen til at kaste det efter James steg i ham. Han knugede hårdt hænderne om det mens hans krop langsomt begyndte at ryste.
Chiaki vendte sig om og kastede glasset afsted så det skar gennem luften. Hans blik lynede og ude i øjenkrogene kunne man ane små tårer.

[James]

Det ramte vægen med et højlydt knald lige ved siden af hans ansigt, hvilket resulterede i at splinter rev i hans ansigt og efterlod små blodige spor efter sig. Det gjorde ondt, men han sagde ikke noget, gav ikke engang lyd fra sig, der ellers burde være kommet på grund af chok og smerte. Han så ned på resterne af glasset med matte øjne, imens en lille bloddråbe trillede ned af hans kind, og da den nåede frem til hans mundvige, slikkede han den væk.
"Hvor ynkeligt" sage han så lavmeldt, imens han stadig å ned på gasset, "virkelig virkelig ynkeligt..." Det var som om at det hele bare var ved at være for irriterende, selv om han på den anden side elskede at kunne være en pine for Chiaki. Som et mental trip, hvor det pludselig skiftede alt for hurtigt over i nogle følelser, der stod i komplet kontrast til de forrige. Han kunne ikke styrre det i situationer, og han havde ikke lyst til at styre dem, han ville bare have lov til at vise Chiaki, hvor meget han hadede og elskede ham på samme tid.
"Sådan bare at smadre folks ting på den måde" Han smiler ondskabsfuldt og går frem imod Chiaki, "Du opfører dig som en lille tøs der har pms" Det gik op for ham for lang tid siden, at han havde følelser for katten, som han ikke burde have, men lige nu havde han mest af alt lyst til at smadre kattens fjæs ned i gulvet og påføre ham så meget smerte som muligt.
"Kunne det være du mente, at jeg kun burde være sammen med dig alene? pff" han greb ud efter kattens hår, "Men bare så du ved det, så tæller din mening slet ikke, det er kun mine, der gør det i denne verden... Og jeg kan som sådan gøre, hvad jeg vil - jeg ejer dig!" snerrede han helt tæt ind til Chiakis ansigt, imens blodet stadig langsomt trillede ned her og der.
"Og der er intet du kan gøre ved det".

[Chiaki]

Chiaki's blik fornadrede sig for lynende had til frygt. Han bakkede et par skridt tilbage da den anden nærmede sig og da han ikke kunne komme længere på grund af bordet, pressede han sig helt op af det, som det kunne hjælpe med ikke at få James til at nærme sig ham mere.
"Så tag ud og knald en eller anden billig tæve! Gør det! Som du selv siger, du er jo pisse ligeglad med hvad jeg mener eller føler!!" Chiaki hvæsede nu af James, hvilket han faktisk ikke havde gjort i lang tid..
Tårerne pressede sig frem igen, og frygten forsvandt fra hans øjne og blev erstattet med sorg og had blandet sammen. For Chiaki vidste at han ikke kunne benægte hvad han følte for han hunden og at det var for sent at lave det om.
Chiaki kneb hårdt øjnene sammen da den anden greb om hans hår. Han bed tænderne hårdt sammen mens han nu tvang sig selv til at åbne øjnene og møde den andens blik, med sit eget der lynede som aldrig før.

[James]

"Ja, det må jo virkelig være trist for dig, at denne billige tæve er tusing gange mere værd end dig" sagde han stadig smilende, "Og overvudér nu ikke dig selv - du er bare et redskab, du kan slet ikke sådan noget som at føle" Han kradsede en lang stripe ned af kattens kind, imens han blev ved med at have sit blik på ham. Han pressede sin pande imod Chiakis og lo lavmeldt, så det kun ville kunne høres af den anden, fordi han var så tæt på, som han var.
"Men ja, om ikke så længe gør jeg mig klar til at komme ud af døren, og så drikker jeg hende under bordet og bagefter tager hende så hårdt og brutalt som muligt, imens du kan sidde her hjemme og have mig i tankerne - uden jeg vil tage mig af det, for jeg er jo ligeglad" sagde han så med en unaturlig kælen stemme.
"Bagefter vil jeg komme hjem og tage dig lige så hårdt" han havde ikke planer om det, men hvorfor ikke tvære i det så meget han kunne?.
"Og få så ryddet op efter dig selv, imens jeg får de her splinter væk fra mit ansigt!".
Han gav slip og trak sig væk for at finde førstehjælpskassen.

[Chiaki]

Chiaki knugede hårdt hænderne. Han kneb øjnene sammen og vendte ansigtet så vidt muligt væk fra den anden. Han ville ikke høre efter. Alligevel skar den andens stemme igennem Chiaki's forsvar så let som ingenting.
Den anden vidste hvordan han skulle knække Chiaki. Og det var lige meget hvor meget Chiaki forsøgte at holde sig stærk. Den anden skulle nok få knækket ham. Og det vidste James også med sikkerhed.
Da den anden havde sluppet Chiaki og var trukket sig væk, sank Chiaki sammen på gulvet. Hans blik var fæstnet i gulvet og det sorte hår dækkede for hans ansigt. Han ville gerne græde. men denne gang kom der ingen tårer som sidst. Hans øjne var knas tørre. Sådan føltes det, men sorgen og hadet boblede i ham. Han knugede hårdt hænderne og hamrede den ene hårdt ind i skabs lågen bag ham. "JEG HADER DIG!!" skreg han efter James. "GÅ UD OG DØ!!" Chiaki var godt selv klar over at det ikke var spor fair sagt af ham. og han mente det heller ikke. Ordene fløj bare ud af munden på ham.

[James]

"Ukrudt har det med ikke at forgå så let" sagde han højlydt, da han ikke rigtigt tog sig af, hvad Chiaki sad derude og skreg, han var træt af at skulle prøve på at være nogen form for følsom eller forstående, når han i sidste ende vidste, at det aldrig var noget han rigtig ville kunne uden at have lyst til at kværke sig selv ihjel... Og hvorfor føle den form for ubehag bare på grund af en snottet lille unge som Chiaki, der burde få tjekket sin kroniske pms.
Han fandt endelig førstehjælpskassen, som han tog med ud på toilettet, da der er var et spejl lige over vasken.
James åbnede kassen og tog en pincet(staveshvordan?XD) ud for derefter at langsomt få de små stykker glas ud, der sad fast. Dette gjorde mere ondt end at blive ramt af dem, og han snerrede irriteret til sig selv, at han nok skulle få hævn, når han havde lyst til at gøre diverse ting ved katten igen.
Han fangede sit eget blik i spejlet og stod stille et øjeblik, imens han tænkte, at han var begyndt se anderledes ud i forhold til, hvordan han altid havde opfattet sig selv som... Han sukkede irriteret og lukkede førstehjælpskassen, for derefter at plaske koldt vand i ansigtet.
"Lille mær" mumlede han til sig selv med Chiaki i tankerne, inden han tørrede ansigtet med et håndklæde og forlod toilettet.