James' lejlighed

[Hotaru]

Hotaru skævede imod ham men vente der efter det orange blik imod skærmen igen ,, Oh .. " Hotaru sad kort og tænkte lidt, at hun farktisk ikke ville havde brydt sig om at folk gloede på hende når hun spiste. Der efter smilede hun til James ,, Den smager fint, .. Ekstre godt når man er sulten .. " Hotaru tyggede nogle ekstre gange og slugte så ,, Jeg troede ikke du havde sådan nogle manere at spørger som sådan noget? " Hotaru sendte ham et drillene blik men prøvede at lade vær med at se får meget på ham. Det kunne jo være han havde hentydet til noget tideligere, som - At han ikke selv kunne lide at blive overbeglodet når han spiste? Hotaru sukkede lydløs og vippede med de store sorte øre. Hun var mædt.

[Hotaru]

// Nåår jo, Mette-San .. Jeg skal hjem til min mormor i aften .. så hved ikke hvor meget jeg kommer på Oo? .. Men frys igen ^^

[James]

"Jeg er opdraget til at vise gode manére, men det betyder jo ikke at jeg har brug for at udøve dem 24/7" siger han og retter sit blik imod fjernsynskærmen.
Han tager sig endnu et stykke, imens han overvejer om han skal få skyllet brændemærket på sit lår, når han har fået spist færdigt, men på den anden side virker det ikke som om, at det er så slemt, som det virkede i starten.
Han ser igen kort på Hotaru uden at sige noget og så på fjernsynskærmen igen.

[Hotaru]

Hotaru vippede let det ene øre imod ham, og lyttede. Hun smilede kort og rystede så på hovedet ,, Ingen kan være artige altid, " Hotaru tænkte kort på sig selv, og sukkede en andelse opgivene før hun smilede skævt og så igen på skærmen. Hun var bedstemt ikke artig altid .. Så snart hende tempremang blussede op, så glemte hun alt om manere. Men ellers var hun var ret så artig? Hotaru sad kort og tænkte, og lagde der efter pizza barken på bordet. Der var et ganske stort stykke pizza tilbage, men hun skulle ikke have mere i sig - Hun var mæt. Hun skævede let imod James og huskede så på han havde brændt sig inden ,, Ehmm . James? " Hun vendte let hovedet imod ham så de to lange totter af rødt hår vippede frem og tilbage i luften ,, Før så .. Brændte du dig .. " Hun rødmede ganske let og så ned i sofaen - Hvis det havde været hende ville hun undskylde. Det skete jo nogle gange .. Hun kunne ikke riktigt gøre for det.

[Hotaru]

/ Frys igen Oo?

[James]

"hm?" han overvejer kort, hvad han skal svare, "Nej, ikke rigtigt" lyver han og ser på hende med et smil, "Og det er jo hvad der kan ske" Han lyder meget venligere, end han har lyst til at være, men af en eller anden mystisk grund, så har han ikke lyst til at gøre hende mere bekymret end nødvendigt, selv om hun nok alligevel ikke ville være bekymret for ham, da de knap nok kendte hinanden -de er jo ikke engang venner eller nogen anden form for bekendte, der er bare skæbnens ironi at de sidder her og spiser pizza sammen.
James opmærksomhed bliver dog hurtigt optaget af den lille støvsuger der har forsøgt at sluge hans pizzabakke, hvilket nu får den til at se ud som om, at den er ved at blive kvalt.
"Eh.." Han stirrer overasket på den et øjeblik, hvorefter han rejser sig fra sofaen for at redde sin støvsuger fra pizzabakkedøden, selv om robotter jo ikke rigtigt kan dø. De kan kortslutte, men da de aldrig har været i biologisk live, så kan de jo heller ikke dø...
Selv om de kan se ret døde ud.

[James]

//det lyder mærkeligt at fryse.. vi svarer bare, når den ene eller anden har skrevet..
sådan skifteturnoget XD

[Hotaru]

// Det har du kind of ret i xD

Hotaru så på ham, med de orange øjne med et lettet blik - Så var det ikke hende der havde sat lidt gnister til noget igen. Hun lod let en hånd ule op i det røde hår, og nogle få hvide fnuller stykker faldte ned i hendes skød, på de mørkeblå cowboybukser. Hun undrede kort om hun havde meget fnuller i håret, men blev enig med sig selv om at hun var helt lige glad. Hun smilede skævt til James og skulle til at spørger om noget da den lille støvsuger robot prøvede - forgæves, at suge James pizzabakke ind. Hotaru lagde hovedet så skrå og da James forsøgte at få pizzabarken tilbage kinne Hotaru ikke lade vær med at le. Hun rystede let på hovedet og fandt det meget komiskt. Det lignede en kær hund - Hvor meget nu små roboter kan sammenlignes med hundehvalpe, Og dens ejer der prøvede at rede den fra at blive kvalt. Det var vel intet morsomt i dette enteligt, Men Hotaru fandt det underligt .. Familie agtigt? Hun smilede varmt og så op på James med et glad og lettere kækt blik ,, Behøver du hjælp med at rede din hu-, Robot? " Hun smilede skævt og lagde hovedet på skrå. Hun opdagede nu at hun savnede det liv der var når man ikke boede alene.

[James]

Han tøver et øjeblik, men ryster så på hovedet, "nej det går nok" siger han med et venligt smil, hvorefter han så får pizzabakken fri fra støvsugeren. "Selv om teknologien er så stor, som den er i dag, så er den vist ikke god nok til at kende forskel på fnuller og pap" siger han så og glor fraværende efter sin støvsuger, der kører videre, som om at der intet er sket.
Han ser derefter tilbage på Hotaru, "fik du, hvad du kunne spise?"
((undskyld ventetiden ^^;)

[Hotaru]

Hotaru nikkede let og lod let en håndryg glide hend over munden for at stoppe nogle fnulderstykker i at glide ind i munden. Hun pustede let og lænte sig tilbage og mærkede hvordan øjneneblev trætte og tunge ,, Tjaa .. Måske bliver det, det næse 'Køb den nyeste maskine, kan kende forskæl på pap og snavs. Og nyestenye .. Den kan også spille 15 forskældige sange' .. " Hotaru lukkede ganske kort de orange øjne og smilede for sig selv. Hvad blev ikke det næste? Hun glædede sig enteligt en andelse til at se hvad det næse mund skulle blive. En maskine der gav folk talenter ville være herlig.. Hotaru skød en tanke på sin ukreative madlavningsgener. Hun så der efter på James og smilede skævt ,, Jeg er mæt, .. " Hun så en andelse forvirret på ham ,, Og hvad er klokken? .. Oh god .. Den sidste bus går sikkert snart " På ingen tid kom den rødhårede pige med de sorte øre op af sofaen og hoppede imod sine slidte sorte all stars ,, Ehm - Ja, Sorry .. Jeg skal nok hjælpe dig me at ryde op .. Eller .. Din robot Arh! " Hotaru blev nød til at læne sig forover for at binde sine snørebånd i en hastig og sjusket knude ,, Jeg skylder dig en tjeneste, og en middag .. Ehm .. Tak for alt ^^' .. " Hotaru åbnede døren og glemte at hun havde lagdt sin bluse oven på sine sko før, Og tænkte ikk epå det fordi en af James fikse hjemmeting havde snuppet den. Hun trippede ud af døren og så undskyldene på ham med de orange øjne ,, Godnat, .. Ses .. " Hun satte let ned af trapperne og de fregnede kinder blev røde af anstrengelse. Hun skulle nå den sidste bus.

// Out ^^, .. Det gør ikke noget : D .. Tænkte at jeg skulle afslutte denne så der var mulighed for at starte noget nyt :3?

[James]

James ser tøvende efter Hotaru, hvorefter han sukker og går ind i stuen igen.
Her virkede pludselig mere stille end normalt, og det får James til at stå og undre sig i et par minutter, inden han tavst sætter sig i sofaen, imens han tænker på, at det egenteligt var hyggeligt med selvskab i sin lejlighed. Han har normalt ikke gæster, så her plejer at være stille - måske for stille?
Han rejser sig og begynder at blive irriteret over stilheden nu, hvorefter han går ind i sit soveværelse og i seng.
---
næste morgen går han ud af lejligheden og låser døren efter sig.

[James]

James får døren åbnet og har Chiaki med sig, som han kyler ned i gulvet, hvorefter han lukker døren efter sig, "Du troede ikke selv på, at du ville komme nemt afsted med et, gjorde du?" siger han så koldt, imens han står op af døren og ser ned på Chiaki.
Ved døren er der en hylde, hvor der ligger nogle halstørklæder og under dem, ligger en af hans pistoler. Den her har almindelige kugler, så den er ikke så farlig som en laserpistol, men den kan dog stadig slå ihjel. Han tager den ned kort efter, at de er kommet ind og sigter på Chiaki med den, så han ikke rejser sig op fra gulvet.
"Beskidte lille møgdyr, nu har jeg fået dit skidt på mig" siger han irriteret, da det går op for ham, at han rent faktisk har rørt ved en kat.. Ad!

[Chiaki]

Chiaki tog fra med hænderne i håb om ikke at slå hovedet ned i gulvet. Men James's ''kast'' var for hårdt, så han kunne ikke undgå det.
Chiaki rettede hovedet mod James og hvæsede hadefuldt af ham. "og jeg har fået dine stinkende lopper og savl på mig! skødehund!" hvæsede han. Han kunne mærke hadet boble helt ned i maven på ham, og mærkede hvordan hans hjerte slog hårdt mod den lyse brystkasse, som blev dækket af den mørke hættetrøje.
Hans skulder var stadig bundet ind af hans hvide skjorte som han havde revet halvt i stykker, så han kunne binde det betændte sår ind.

[James]

James er ikke i humør til kæledyr, men han ved, at han har et halsbånd et sted der kan afgive stød fra sig. Han skal på en eller anden måde have fundet det, uden at slippe Chiaki af syne, så han ikke stikker af eller angriber ham. "Savl? jeg gider skam ikke at spilde så dyrebar en væske på et udskud som dig!" siger han og fortryder lidt, at han tog katten med op, da han aldrig har haft en kat i sin lejlighed før. Han afsikre sin pistol og retter den imod Chiaki, da han kommer i tanke om, hvor halsbåndet er.. og armbåndet med fjernbetjeningen til det.
"Rejs dig op!" siger han så i en liguýldig tone

[Chiaki]

"tsk..!" kom det køligt fra Chiaki. Hans grå og grønne øjne hvilede hadefuldt op på James mens han kom med et lille kort hvæs.
Da James nu begyndte at give ham ordre, pissede det for alvor Chiaki af. "Du kan fandeme godt tro om hvis du tror jeg gider tag imod ordre fra dig! Latterlige skødehund!" hvæsede han.
Lige nu havde Chiaki mest lyst til at fare op i hovedet på James. Men så fik han jo sin vilje alligevel, og det skulle han da hvertfald ikke. Han blev der imod stadig liggende på gulvet.

[James]

"Du kommer til at fortryde det, hvis du ikke rejser dig op" siger han og bliver bare mere frustreret over at Chiaki ikke gider at rejse sig op, når han får besked på det. "Sådan en lille skid siger han og går tættere på ham, imens han stadig har sin pistol rettet imod Chiaki.
Han sætter sig i hug og retter pistolen imod Chiakis pande, "Hvis jeg så siger at du skal blive liggende, så rejser du dig op, ikke?" siger han med og smiler sadistisk, "lille umulige bunke lort"

[Chiaki]

Chiaki så vredt op på James. Igen som sidste gang de havde mødtes, spyttede Chiaki igen James i hovedet. "forbandet skødehund!" hvæsede han vredt og hadefuldt til James men han stak ham en syngende lussing på den modsatte kind, hans spytklat ramte James.
"hvis der er nogen der er en bunke lort her, er der fandeme dig!" hvæsede han hadefuldt, mens han hårdt knugede hænderne.
James skulle fandeme ikke sidde og svine Chiaki til. Det fandt han sig fandeme ikke i.

[James]

James slår vredt Chiakis hoved ned i gulvet, så han har ryggen imod ham, "skødehund, ha?" siger han koldt og bøjer sig ned og bider Chiaki hårdt i skulderen, imens han holder ham nede... Hårdt nok til, at det begynder at bløde. Den møgkat skal bare have lov til at lide så meget som muligt.
"Ingen slår mig, og slet ikke et lille beskidt kræ som dig!" siger han og spytter Chiakis eget blod ned på ham. "Nu hvor jeg alligevel er blevet beskidt skal jeg ikke bekymre mig om at blive snavset.." siger han og har sin ene hånd ved det sted, hvor han skød Chiaki første gang, de mødtes.

[Chiaki]

Chiaki bed tænderne hårdt sammen da hans hovede blev slået ned i gulvet. kort snurrede det hele rundt for ham, men han lukkede så øjnene i hab om at svimmelheden ville høre op.
"a-ah!" stønned ehan let af smerte da James bed hul i hans skulder. Hans hjerte hamrede afsted så det slog hårdt ned mod gulvet og hans brystkasse. Han bed smerterne i sig over hans skuldre og hovede.
"Ja for du er jo så farlig en tæppepisser.." grinede Chiaki let. Men hans grin hørte straks op da han mærkede hvor James holdte sin hånd.

[James]

"Nå, så du har ikke flere lamme ting at grine af?" håner han, da Chiakis grin stopper.
"Jeg har i det mindste et tæppe at pisse på.. du har ingenting!" siger han så i samme tone some før og presser Chiaki ned i gulvet, imens han glor på kattens ryg og overvejer, hvad han skal gøre ved kræet. Det er få valgmuligheder af tortur, da han ikke har andet end sin pistol som redskab...
James er stille et øjeblik og bøjer sig så ned og klemmer til ved Chiakis sår bare for at få ham til at give lyd fra sig...
Hvis Hotaru vidste noget om det han havde i tankerne ville hun sikkert finde ham afskyelig og skynde sig væk, men det rager ham lige nu, da Chiaki bare skal straffes så grumt som muligt.