Hoshikois lille læge rum

[Hoshikoi]

// Du satte lige ord på mine tanker (;

Hoshikoi smilede bare blidt til manden og fyldte rummet med sin lettere feminine stæmme - Lidt androgyn var han vel? ,, Takken er helt fra min side, Jeg er bare glad for at kunne hjælpe .. " Hoshikoi skævede kort imod Haku - Ham ville han ortne efter det her. Hoshikoi bevægede sig med de blød og glidene skridt han havde, over i skabet da Manden sagde at det var sket idag. Han smilede venligt ,, Det kan jo ske .. Her miss, Den her skal du spytte på, og så ser vi hvad der kommer frem. Jeg hved at det ikke er det mest nymoderne .. Idag kan man jo bare sætte et plaster på maven .. Men tjaa, Det her er mindst lige så godt " De nye læge grejer var dyre, og Hoshikoi havde bedstemt ikke råd til alle de fine nye ting. Han gav papirs biden til den yngre pige og smilede blidt, Imens han ventede på svaret der ville komme frem efter hun havde fugtet den med sit spyt.

[Ezuran]

Ezuran kiggede taknemligt på ham og kiggede på Rimoi og stilte sig ved siden af hende og kiggede efter lægen ..
Da lægen kom tilbage med noget som Rimoi skulle spytte på for at de ville kunne se om hun var gravid kiggee Ezuran på Rimoi og bed sig kort i læben , der var jo en stor chance at hun var gravid..
Ezuran kiggede kort på lægen , han var virkelig taknemlig at han hjalp dem at se om hun var gravid ..
Ezuran kiggede stille ned på Rimoi igen og smilte opmuntrende også selvom han var virkelig bekymret om hvad den der dims vil vise..

[rimoi]

hun kiggede lidt på tingen hun skulle spytte på og spyttede så lidt på den så er var fint med spyt på.
hun rækte den til ham "øhm er der nok på?"
spurgte hun og kiggede på ham .
hun var ik så vild med det var en mandelig læge , men han var også lidt feminin så det gik nok... hun var nu mest bekymret for hvad testen sagde ...hun var virklig nervøs og ezuranvar vidst også rigtig nervøs...alts vis hun fødte så ville han være far ? han var jo også ret ung de ville aldrig kunne klare det ! (btw kan vi ik sige testen viser hun er gravid ?)

[Haku]

Haku sad og betraktede det par der var kommet ind, han sad og var sådan lidt træt. Han holdt sig på armen der hvor lægen havde stukket ham, mens hans hale bare lagde stille og roligt af fra skammelen, der gav nogle små svingende bevægelser engang imellem. Han længte sig op af væggen og trak ned i hue'n så den gik ned over hans øjen, ryggen gjorde ikke nær så ondt som før. Han åndede lettet op og lukkede øjene, sprøjten havde gjordt ret så søving, han lod sin tynde arm glide ned af siden, hans bløde lilla hale fik han op på sit skød. Han trak en lille smule op i sin hue så han kunne se med sit ene øje, de møeke lilla/grønlige øjene der kiggede på paret og lægen.

[Hoshikoi]

Hosikoi smilede venligt, og betragtede paret. De så ikke ud til at være ældre ind ham selv og hvis pigen var gravid - Og de valgte at få barnet ville de være unge forældre. Hoshikoi smilede venligt og tog imod prøven før han gik over og tændte en lille lampe på bordet. Han studerede let prøven og vendte sig så rundt, let og elegant på så, så den lange hvide og bløde luftige hale ganske let gled omkring ham. Hans hvide øre vippede ganskelet imens han smilede blidt til dem ,, Den er helt sikker Miss, De er gravid " Hoshikoi gav prøven til manden og så der efter på den yngre pige igen ,, Jeg vil lade valget være op til jer, Men jeg har nogle piller som du kan få hvis i vælger ikke at få barnet .. Og hvis i vælger at få barnet vil jeg skrive en tid op til URF*, Så vi kan se barnet .. Tag jer god tid til at vælge .. Det skal bare være inde for idag i skal vælge, så vi k an nå med pillerne .. Ellers skal du have en abort " Hoshikoi smilede venligt og tålmodigt til, Han havde været med i sådanne oplevelser før ,, Imens i beslutter jer vil jeg lige tage mig af min anden patien " Hoshikoi gik over til haku med et blidt smil ,, Skal vi gå igang, Haku? "

[Ezuran]

Ezuran kiggede på Lægen da han undersøgte det og sagde at hun var gravid og Ezuran kiggede ned på hende og satte sig ved hende og lyttede til lægen "Okay, mange tak.." kigger på Rimoi "Hvad siger du Rimoi? vil du have barnet?" spurgte han og kiggede på hende , hvis hun gerne ville så ville de få den, valget var op til Rimoi, det var jo hende som skulle føde barnet, jeg kunne ikke sige hende ikke at føde den , det ville være ondt af ham.. måske kunne de godt klare at få barnet?
hn var sikker på at Rimoi ville være en fin mor , hun er jo et dejligt meneske og hun ville aldrig gøre nogen fortræd ..
Ezuran kiggede på hende mens han ventede på hendes svar, hn ville tage alt hvad hun ville sige..

[rimoi]

hun fik en lidt urolig følelse i maven da han sagde hun var gravid ... jeg er gravid ? ....øhm skulle jeg så ikke bare tage den pille ?....nej det er jo et levende væsen nu jeg kan da ikke slå den ihjel! tænkte hun og kiggede ned på sin mave
tænk vis min mor havde tænkt sådan da hun var gravid !
så ville hun bare havde dræbt mig uden hun overhovedet havde set mig...det er ondt ....
men det ville da være svært at havde et barn som 16 årig!
hun havde et langt stykke tid hvor hun bare tænkte , det var en stor beslutning og det var hende der skulle tage den ..."øhm... ved det ikke helt ...øh... det er ret svært at beslutte...ville gerne beholde det ....men er jo ret ung ...ved ik om jeg ville kunne klare det ? " det var på en måde et spøgsmål til ezuran om han troede hun ville kunne klare det for hun ville helst ikke slå det lille barn i hendes mave ihjel...det kunne hun simelthen ikke klare... og hun ville være siker på ezuran ville ...

[Ezuran]

Ezuran kigged epå hende og bed sig i læben , han lod hende tænke, det var vigtigt at hun tænkte over det, det er jo en stor tin at gøre men... at dræbe en som skal til at leve et helt liv sammen med en er bare ondt....
Ezuran kiggede på hende da hun snakkede og han tog stille hendes hånd "Riomi, jeg ved at det er en virkelig hård beslutning, men jeg tror at du kan være en fantastisk mor, og jeg vil hjælpe dig, uanset hvad du hvælger " siger han og ligger stille sin hånd på hendes mave og kigger på hende "Derinde er vores barn ligenu.. " sagde han "og jeg tror ikke jeg kan leve med at tænke at jeg har dræbt mit barn" sagde han og kiggede på hende "og hvis du vælger at føde den så fra det første sekundt den baby kommer ud vil jeg hjælpe dig komme igennem det, jeg vil hjælpe dig i de hårde tider , og jeg skal nok finde et arbejde for at få tjænt penge så vi kan få mad til den lille, og til os selv.." sagde han og kiggede på hende ..

[rimoi]

hun kiggede på ham mens han talte måse kan jeg godt klare det ?...ezuran vil jo være der ...og jeg vil helst ikke dræbe den lille i min mave..
.da han lagde hånden på hendes mave og sagde det sidste blev hun næsten helt overbevidst ..hun ville vælge at føde barnet . det ville måske være hårdt men hun var sikker på det var det værd .hun var utrolig taknemlig for at ezuran var så stødtene og han så ud til også at ville havde det...
"tak " sagde hun og kiggede med et stille og blidt smil op på ezuran og talte med en mild stemme "vil gerne havde barnet ..." sagde hun og så stadig op på ham med et smil

[Ezuran]

Ezuran kiggede på hende , han ville ikke dræbe babyen som var inde i hendes mave, men det var op til Rimoi, den var jo hende som der havde den lille i sin mave...
Ezuran kiggede på hende da hun sage tak og han var lige ved at sige noget til hun sagde at hun gerne vil have barnet og han smilte stille og kyssede hende blidt på kinden "Du vil ikke fortryde det Rimoi, alting skal nok være helt okay." sagde han og rejste sig stille og strøg hende kort over håret og kiggede hen mod lægen "vi har besluttet os.." sagde han og kiggede på lægen og så ned mod Rimoi og smilte stille..

[Hoshikoi]

Hoshikoi nåede ikke at hjælpe Haku, Da familien havde bedstemt sig. Han vente sig imod dem og smilede blidt og venligt til dem imens de blå og violette øjne ganske let betraktede dem ,, Tillykke med jeres nye familie medlem " Hoshikoi gik i sine lette og flydene skridt over imod den samme hylde han havde taget sprøjterne fra, tideligere idag, Og han trak en bag ud. Han satte let sine halvmåne formede læsebriller på og så ned i kaldeneren han havde trukket frem ,, Lad os se .. Jeg har en tid i den kommene uge torsdag, til jeres første ULF? passer det? " Han smilede let til dem da han tog en kylepen op af brystlommen på sin hvide kitel.

// Sorry kort svar ><'

[rimoi]

"det passer fint, tak " sagde hun og smilede kort til lægen og kiggede så på ezuran og smilede kærligt til ham.
woaw jeg skal være mor ? det er vildt ...glæder mig ...men er en smule nervøs... tænkte hun og kiggede lidt rundt i lokalet .
hun vidste ikke så meget om fødsler ..hendes stedmor havde aldrig født så hun havde ikke rigtig fortalt hende noget ...mon det gjorde meget ondt ?.
hun sad og tænkte 100 vis af spørgsmål igennem det forvirrede hende lidt .
men hun var stadig fast besluttet på at få barnet !
de skulle nok kunne klare det sammen det ville måske være hårdt engang imelem men de skullle nok klare den !

[Ezuran]

Ezuran nikkede og smilte taknemligt til lægen "mange tak." sagde han og smilte kærligt til Rimoi, han skulle være far, det var lidt underligt at tænke på , men det var en tanke som gjorde ham sommerfugle i maven ...
Ezuran smilte, han kunne sagtens regne ud hvad hun tænkte , og han lod hende tænke lidt og kiggede så smilende på hende "Kom, lad os gå." sagde han og løftede hende op og kiggede på lægen "og igen , mange tak" sagde Ezuran..
Ezuran smilte kort til lægen og kiggede så på Rimoi "så er vi gået." sagde han og begyndte stille at gå med Rimoi på sine arme og stille forsvandt de hen mod hans værelse..

[rimoi]

//og ud de var hoppende til den anden tråd xD eller gående

[Haku]

Haku hørte fodtrin på vej ud fra værelset, han løftede op i huen og så på parret der allerede var gået ud af døren, derefter kiggede han på lægen. Lægens hvide hale svang ganske stille og roligt om ham, igen fik den Haku's opmærksomhed så han trak huen ned over sine øjene igen, i sin egen irretation ( jeg er mega sprogspasser xD;; ) han kunne ikke konsetrere sig over hovedet. Hans hoved følgtes ret så tungt, han var træt og sløv, hans hale lå og hvilede sig i hans skød, mens han ventede på lægen.

// Sorry hvis det for kort ><'' Frys : D

[Hoshikoi]

Hoshikoi skrev hastigt med sin fine skråskrift op i sin kalender hvornår det unge par skulle have deres første ULF. Hotaru smilede blidt og venligt efter dem og lyftede let hånden som en afsked. Der efter sukkede han lydløst og klappede kalenderen i og satte den ind på hyllend igen, Han tog roligt sine halvmåne formede læsebriller i det tynde sølvfarvede metal stel af og lagde dem i brystlommen sammen med kuglepinden han lige havde brugt. Han gik med sine lange og flydene skridt imod Haku og så let ned på den yngre dreng med et venligt smil ,, Skal vi tage fat i din ryg nu? " Hoshikois hvide bløde hale gjorde en let slange formet bevægelse bag ham, og der efter folede Hoshikoi armen ud imod den slidte briks hvor Haku skulle tage plads for at han skulle kunne rette ledbåndet ,, Læg dig med ryggen op af .. Det jeg vil udføre er en speciel, og gammel læge teknik fra en stamme i Zulu. Du vil føle et meget kort stik af smerte, og der efter vil det føles som træningsværk .. Og selvfølig vil du være lidt døsig resten af dagen og lidt hend af imorgen .. - som jeg sagde før " Hoshikoi gentog sig let. Det var oftest at folk som fik et skud smertestillende kunne blive glemsomme - Han havde sine erfaringer.

// Freeze : D

[Cyrus]

Cyrus kommer haltende, imens han lavmeldt ømmer sig. Det var kun et heldigt tilfælde, at han stødte ind i nogle katte, der kunne fortælle ham hvor kattekurven var, for han har det med at holde sig for sig selv, når han er kommet til skade, hvis der ikke er læge i nærheden, for han vil helst ikke belemre nogen med hans transportproblemer - heller ikke selv om han så er skadet, som han er nu.
Han kommer hen til lægedøren og skubber den op, "Hallo? er der nogen?" spørger han forsigtigt og ser sig omkring. Han har en stor flænge i sin gamle beskidte jeans,ved sit højre lår og flængen åbner for et langt blødende kødsår, som han har fået efter et sammenstød med en hund.
Cyrus var nogle timer tidligere faldet i søvn på en bænk, hvor en hund havde fundet ham og angrebet ham i ren og skær kedsommelighed, og det lykkedes ham kun knebent at slippe væk.. Og nu står han så her.

[Hoshikoi]

Den høje slanke dokter stod ude i baglokalet og vaskede sine hænder, før han let satte nogle små skuffer på plads på en stor tom hylde. Hans violette og blå øjne gled roligt rundt, imens de hvide og fine mindre øre han havde, let vippede frem og tilbage, alt efter hvor højt lydene fra oprydningen var. Hans lange hvide og meget fyldige snelignene hale, gled let rundt bag ham og omkring hans ben. Hoshikoi skulle lige til at sætte en ny kasse ind da en stemme rungede igennem rummet ,, Ja - Kommer nu, " Hoshikois lettere feminine stemme gled igenne rummene og han stilte hurtigt kassen før han gik med sine lange flydene skridt ind i stuen. Det tog ikke lang tid for hans øjne at se op og ned af den ungre dreng, og se den store flænge i bukserne. Hans blik gled ind i det venlige dokter blik og og gik over og støttede sin patient over på briksen ,, Okey .. Jeg lader dette gå hurtigt så vi slipper unødvendige bakterier der kan nå at tage sig til dit sår .. " Hoshikoi rettede den slidte priks så tilpadsmeget op, at drengen kunne halvside imens Hoshikoi ville rette hans ben til. Både det skadede og det uskadede ben lå frem på briksen ,, Jeg vil høre, hvornår det er sket? Hvad der er sket? Og dit navn ^^ " Hoshikoi smilede let over skulderen før han lukkede den hvidelægerkittel ud over den hvide skjorte og de sorte bukser. Han gik ofte i sin kittel, men han lukkede den kun når han arbejdtede.

[Cyrus]

Cyrus går genert ind, hvorefter han følger med, da lægekatten støtter ham til at komme over til briksen. Han sætter sig tavst og er stille et øjeblik efter at lægen har stillet spørgsmålene, "Jeg.. tror at det skete igår eller i forgårs.. Det stoppede med at bløde på et tidspunkt.. og startede så igen på et andet.. M-mit navn er Cyrus " siger han så og ser ned på sit lår.
Hunden havde haft en kniv på sig og stukket den ned i låret på Cyrus, imens han lå og sov. Da han vågnede og prøvede at slippe væk blev resultatet at såret blev dybere og længere - Cyrus slap på en eller anden måde væk.
Såret gør ondt, men Cyrus viser det ikke ved nogle former for lidende ansigtsudtryk, da han altid har fået mest ud af at holde det i sig. Hvis han var i stand til at give sig selv frie tøjler, havde han grædt og bedt om smertestillende imod de ulidelige smerter, men han sidder bare med sit nervøse og en smule nervøse udtryk og ser fra sit lår og videre hen på den pæne doktor. Cyrus bliver helt tavs, da han i et øjeblik ikke fatter sine egne tanker.. Nej lægen var ikke pæn - jo måske bare en køn en eller noget men så heller ikke mere..
Cyrus ryster forvirret på hovedet af sine egne tanker, hvorefter han så prøver på at tænke ingenting for ikke at få sådan nogle tanker omkring en af sit eget køn igen.

[Hoshikoi]

Hoshikoi nikkede let imens han skrev det hele op i sit mentale minne. Hans blå og lilla øjne gled let over først Cyrus ansigte og der efter hans ben ,, Hmm .. Jeg tro at vi bliver nød til at sy flængen, .. " Hoshikoi bevægede sig let over til sit skrivebord og tog en mappe frem hvor han trak en kuglepen op af brystlommen og hev de halvmåne formede læsebriller i det sølvfarvede metal stæl op og satte dem let imens han hurtigt noterede alt ned med sin skår håndskrift ,, Okey, .. Jeg giver dig noget smertestillende og renser såret imens vi venter på det virker .. det efter går jeg nok igang med at sy det " Hoshikoi smilede venligt til Cyrus og dumpede der efter de halvmåneformede læsebriller ned i brystlommen sammen med kuglepennen. Dagens tekniker til at sy sår sammen var meget forbedrede. Hoshikoi tog en lille sort boks frem med det sprøjter og smertestillende. Han bevægede sig roligt imod Cyrus og dupede konsentreret med noget vat på hans arm der hvor han skulle stikke sprøjten ind, og gjorde der efter sprøjten klar og lod fingrene holde huden stram ,, Sådanne .. " Hans feminine steme fyldte let rummet og han lod sprøjten glide ind og ud. Der efter smed han den ud sammen med vattet og pakkede den sorte boks væk bare for at finde en ny ,, Jeg vil bede dig om at tage bukserne af, Så vi kan rense dit sår "