Hoshikois lille læge rum

[Cyrus]

"J-ja.." han får hurtigt fat i et glas, og hælder vand i det fra den næremste vandhane. Han tager derefter forbindingen og kommer tilbage til Hoshikoi igen, imens han forsøger at smile på den samme lægeagtige måde som ham, men bare uden held. "Ja, så havde du aldrig mø.." siger han og pakker forbindningen ud, inden han standser sin sætning og ser rødmende på lægen et øjeblik.
Han tvinger sig selv til at se ned igen, "Okay, hvis jeg nu binder den om såret, så kan du trykke.. ja.." siger han stille uden at kigge på ham. Han rejser sig igen og går hen til skuffen, inden han så igen er tilbage, denne gang med de smertestillende.
"Jeg har hørt at det er dumt at tage for mange, så pas nu på" mumler han, imens han stadig holder blikket nede. Han studere Hoshikois sår, imens han overvejer om bukserne skal af, men han vælger ikke at sige noget omkring det.
Han ved slet ikke hvad han skal sige, så han sidder bare der og føler sig tomhjernet et par minutter..
"ehm.. ja"

[Hoshikoi]

Hoshikoi strakte sin lange blege hånd frem med de aflange slanke klaver fingre og tog imod vandet og lod let sine læber fugte. Han stønnede kort i smerte og lod en hånd glide igennem det hvide luftige hår. Smerten var blevet værrere og han så let på den mørke plet på bukserne og lod en finger glide over det. ,, Nej .. Du behøver ikke at hjælpe, men tak " Hoshikoi satte den lidt halvdøde læge facade op, men var ellers hul baghved, hans mystiske personlighed gled let hend over ham og han tog imod bandagen satte den på brikse kanten og åbnede sine bukser, gispene da benet dunkede, hans hår bund var blevet let fuktig af sveden. Hoshikois bukser var trukket ned over hans knæ nu men hans lange hvide skjorte skjulte hans ædlere dele for omverdenen - trods han enteligt var lige glad lige nu. Han tog bandagen og viklede den tilpast om benet. Han stønnede igen og blev ferdig før han tog de smerte stillene piller og sendte kort et lille smil til Cyrus, som tak for hans omtanke. Hoshikoi fnøs fnøs ganske let og bevægede halen ,, Cyrus .. " Hoshikois stemme var en hæs hvisken og han så på en skuffe i skabet ,, Er du sød at tage sprøjten, og tage noget af den flydene morfin i den i den lille flaske hved siden af, sprøjten skal være halv fuld " .. Hoshikoi vippede ørene bag ud og trak vejret i dybe stød.

[Cyrus]

Cyrus rødmer igen og ser ned i gulvet et øjeblik og får dårlig samvittighed over sin generthed, når Hoshikoi tydeligt lider og er i en situation, der bør tages alvorligt. Han ryster på hovedet og tvinger sig selv til at tage sig lidt mere sammen. Han rejser sig igen og får fat i nålen og morfinen, hvorefter han fylder den halvt op, "jeg er virkelig ked af at det skulle ske for dig - jeg ville ønske, at jeg kunne gøre mere for dig end det her" mumler han, imens han ser på sprøjten med et bedrøvet blik, "at være så hjælpeløs gør mig ret ynkeligt" han hen på Hoshikoi med et falsk smil, inden han så går hen til ham og rækker ham sprøjten.
"Jeg håber at det er gjort ordenligt.."

[Hoshikoi]

Hoshikoi trak vejret dybt ind og ud og forsøgte at holde sig rolig og tilstædeværende. Hun vippede det ene sved fuktige øre imod Cyrus da han talte, Hoshikoi havde lukket de violette og blå øjne, men åbnede det nu igen og så på den sølvhårede kat med at skævt smil ,, Det er okey, .. Du klare dig jo- " Hoshikoi måtte stoppe for at trække vejret dybt ind og ud og ungå besvimelser ,,- Godt som min assistent " Hoshikoi sendte ham det sidste der var tilbage af det venlige smil og tog der efter imod morfinen stak den ind i den blege arm og lod det langsomt trykkes ind. Hoshikoi udstøtte et kort suk da Morfinen begyndte at køre rundt i blod omløbet ,, Cyrus .. Inden jeg falder i søvn .. med det smertestillende, .. Du kan bare gå ind på kroen og spise, og der er fri sove plads her inde .. " Hoshikois stemme var let tåget og han sukkede kort før han lagde sig helt ned på briksen ,, Jeg vågner nok om nogle timer, .. " Den lange kat, med farktisk var lidt for høj til briksen faldte let i søvn.

[Du kan bare svare og skrive lidt hvad han gør imens Hoshie sover xD .. så kan vi spole tiden frem så Hoshie kan vågne igen xD;

[Cyrus]

Cyrus er ikke rigtig sulten eller tørstig og vælger at sætte sig ned på stolen ved briksen. Han sidder lidt og kigger tavst på Hoshiekoi, imens han bliver enig med sig selv om at han nok skal holde sig væk fra lægenkatten følelsesmæssigt, da det alligevel aldrig ville gå... Ja når Hoshiekoi kan være så profesionel så kan Cyrus det også, tror han nok. Han rejser sig fra stolen og forlader rummet i nogle minutter for derefter at komme tilbage med et tæppe, som han forsigtigt lægger over Hoshiekoi, så han ikke skulle komme til at fryse.
Han står lidt og betragter ham, hvorefter han så sætter sig på stolen igen bare for at vente på, at Hoshie engang vågner igen.

[Hoshikoi]

- Ca .. 2 timer efter :3

Den høje slanke lægekat rynkede brynene og kom med en vågnene lyd nede i hans hals. Hoshikoi kunne sagdtens havde sovet længere hvis ikke det var for at hans ben dunkede, såret dunkede. Han kom med et kort støn før han førte en søvndøset hånd op til hans pande og lod let de lange spinkle fingre glide igennem det hvis luftige hår, det bevægede sig blødt omkring hans hænder. Hoshikoi åbnede sine tvefarvede violette og blå øjne, blikket var sløret men han klarede sig.
Han forsøgte at skubbe sig op på albuerene efter noget tid og stønnede ganske let igen. Smert, brændene fornæmmelser, tørst .. Det var disse tanker der dominerede den veluddanede hankats tanker og da han sukkede for sig selv til en ny tanke slog ham - Cyrus? Hoshikoi vente roligt sit blik imod hvor den kvicksølv hårede dreng havde sidet da han faldte i søvn og smilede skævt på sin ejen stilferdige og let mystiske måde imens hans øjne var følelsesløse .. Energi var der ikke til at sætte læge blikke op lige nu. ,, Cyrus? .. Kunne .. jeg ikke bede dig om et glas vand - jeg hved at jeg har begæret meget fra din side det seneste døgn, men .. " Hoshikoi lukkede øjnene og lænte hovedet bagover og teg bare og bidrog til stilheden. Han kunne dog mærke at smerten kom fra et healene sår - ikke fra et infikteret, og dette gjorde ham noget mere håbefuld .. Et impoteret ben kunne ellers godt havde været en sidste udvej i en sådan sag med så meget tab af blod. På tal om tab af blod var Hoshikois allerede blegehud nu næsten mælkehvid grålig.

[Cyrus]

Cyrus spjætter forskrækket over Hoshikois stemme, da han helt havde vændet sig til stilheden, "wah.. jeg mener- det er okay.." han rejser sig, taget glasset fra før og går hen for at fylde koldt vand i det, "s-skal du have mere smertestillende?" kommer det stille fra ham, imens han stadig står med ryggen til Hoshikoi og fylder vand i glasset. Han slukker og går hen til lægekatten igen, "Jeg har ikke så meget andet jeg skal nå, og jeg er meget glad for at kunne hjælpe dig" siger han så med et skævt smil, imens han rækker vandet frem.
"Du hjalp jo også mg med mit ben" siger han så og forsøger at lave en opmuntrernde smil, selv om det ikke går så godt på grund af hans bekymring for Hoshikoi.

[Hoshikoi]

Hoshikoi kunne mærke den tørre sahara lignene hals helt ned i maven og lod kort en hånd glide over hans ene kind. Hans øjne var blevet en andelse matte af sygdom og hans hale havde givet op i at være livlig da kroppen brugte alt energi på at heale. ,, Nej - Som du selv sagde før er for meget smerte stillene ikke godt for kroppen .. og jeg overlever med den smerte jeg har nu " Hoshikoi nikekde og fandt et smil frem, læge smilet fordi han simpelthend ikke havde andet lige nu. Han tog imod glasset og satte det imod sine læber og drak langsomt og fattet. Kun halve glasset. Han så på Cyrus og små hostede før han rystede på hovedet så det hvide luftige hår bevægede sig omkring hans hovede. ,, Jeg er taknemelig for din hjelp men du behøvede virkeligt ikke, .. Det er min pligt som læge at hjælpe alle også hunde " Hoshikoi vidste at dette kunne få nogle katte til at vende ham ryggen men han havde altser bare et for blødt hjerte til at kunne lade noget væsen ligge. ,, Men jeg er glad for at du er her, .. Det gør mig utroligt glad " Hoshikois øjne så ind i Cyrus og noget spillede i dem - sanhed? Bag mystikken der oftest lo over dem hvis ikke det var det venlige eller blive læge blik, så var der en varm og utroligt taknemelig gnist i hoshikois øjne dog kun for et øje blik hvor efter han gav sig selv lov til at drikke det sidste vand. ,, Tak for vandet, .. "

[Cyrus]

"Ja for meget er for.." Cyrus ser tavst på Hoshikoi et øjeblik.
Gyaaah, han er glad for at jeg er her! tænker Cyrus, imens han rødmer voldsomt og ikke kan lade være med at smile, selv om han samtidig kunne slå sig selv for det. "D-det var så lidt" siger han og prøver uden held at lave et mere alvorligt fjæs, "Jeg er bare glad for at kunne hjælpe, så sig endelig til hvis der er mere du har brug for, for så henter jeg det til/ gør det for dig" Han smiler lidt mere usikkert og ser genert ned i gulvet, da han ikke helt ved, hvor han ellers skal se hen, uden det bliver alt for pinligt for ham.
"Men måske skulle du stoppe med at rende rundt derude, for du kan jo ikke hjælpe nogen, hvis du dør" mumler han så, imens han stadig ser ned i gulvet.

[Hoshikoi]

Hoshikoi smilede bare til Cyrus før han lukkede øjnene træt. Han var farktisk glad for at have Cyrus tæt på ham, den kviksølv farvede hårede dreng gjorde ham underligt glad og fik ham lyst til at le trods han ikke gjorde det helt hele tiden. Han åbnede øjnene og så op Cyrus da han talte igen og Hoshikoi lagde hovedet på skrå så det hvide luftige hår bevægede sig. ,, Vil du virkeligt det? Jeg er beæret " Hoshikoi nikkede ganske let og svang sin hale med de blide læge øjne det venlige læge smil. Facaden der så så ægte ud. ,, Vil du så ikke fortælle om dig selv .. ? Jeg er nok ikke selv særligt snaksagelig .. Træt " Hoshikoi skævede imod sit ben og sukkede let, før han så undrene på Cyrus før han ganske let lo. ,, Hvis ikke jeg gør det kan jeg umuligt hjælpe folk .. Der er ikke særligt mange katte der kommer her til af sig selv " Hoshikoi sukkede og så kort på Cyrus, betragtende før han endu engang slappede af.

[Cyrus]

Cyrus ser lidt på ham, inden han så smiler igen, "Der er ikke så meget at fortælle - jeg hedder Cyrus Welby.. ehm Jeg er 18 og min livret er grillet laks... Jah det er vist bare det der er at fotælle" mumler han og lægger hovedet på skrå. Han kunne også fortælle Hoshikoi ting som, at han har siddet og se sin mor blive slået ihjel og at han aldrig har kendt sin far, at han er bange for stilhed og at han vist nok er tiltrukket af lægekatten, men han vælger at lade være, da det kun virker som noget, der ville skabe slip. "Men så kan du jo fortælle noget om dig selv nu?... Hvis du alså vil" mumler Cyrus, da det lige går op for ham, at han selv ikke ved så meget om Hoshikoi.
"... ah.." han ser igen ned i gulvet..

[Hoshikoi]

Hoshikoi lyttede opmærksom med de snehvide og lyse rosa øre, til det Cyrus sagde og trods Hoshikoi havde på fornæmmelsen at Cyrus ikka asga alt forblev han bare stille. Det var synd at unge katte var tvunget til at vokse så hurtigt op .. Cyrus kunne havde lallet omkring og deltaget i fester lige nu .. hvis han havde været en hund. Den platin blondte mans så på den yngre dreng da han sagde at han skulle fortælle om sig selv, og Hoshikoi overvejede hvad han skulle fortælle? ,, Mit fulde navn er Hoshikoi Hatori Yuki Sumire. Jeg er født i norden, og har altid læst en del .. Jeg begyndte at lære mig lægekunst da jeg var 10. " Hoshikoi gav en enkel beskrivelse af sin fortid, uden de blodige detaljer. Han var altser ikke en der sådan delte ud af sine minder, særligt ikke når begge ens forældre var døde og ens søster havde valgt at blive øremærket.

[Cyrus]

"ah, det er en tidlig alder" mumler Cyrus med et skævt smil, "Um, men hvad så med...e hm kæreste, børn og sådan?" kommer det fra ham i en henkastet tone, "jeg mener, du ligner ikke typen der ikke har en... Alså bare et tilfældigt spørgsmål, ja" han ser ned i gulvet endnu en gang og studere sine fødder, imens han prøver på at virke som om at han er heeelt konmfortabel.
"Nej det var et dumt spørgsmål, du behøver ikke at svare, hvis det er privat eller noget" skynder han så hurtigt at sige og ser igen på Hoshikoi med et skævt smil, "Det kommer jo nok ikke mig ved alligevel"

[Hoshikoi]

Hoshikoi så først med et undrene udtryk på Cyrus før han smilede skævt og der efter rystede ganske let på hovedet. ,, Nej .. Jeg bad jo om at fortælle om dig selv, så har du jo selvføleligt også ret til at vide om mig " Hoshikoi lod en hånd blidt ae den hvide luftige hale der var kommet lidt liv i igen. ,, Jeg har ingen kæreste, og er dermed heller ikke gift .. Jeg har heller ingen børn " Hoshikoi smilede til Cyrus. Jo Hoshikoi havde haft et par kærester igennem sit liv. Tre for at sige det helt lige ud og der var kun en af disse der holdte i længere tid, en mand. Hoshikoi var dog blevet nød til at flytte videre som læge og da manden var i kattenes modstands bevægelse havde han gjort lige så. Hoshikoi brød sig jo ikke om vold og havde forsøgt at overtale ham til at følge med sig rundt om i verden men manden ville være på sin plads og de var skilt i venskab. Hoshikoi smilede skævt og så på Cyrus. ,, Hvad med dig, Cyrus " Hoshikoi troede ikke Cyrus havde nogle børn men ville ikke have fordomme så derfor sagde han intet andet ind spørgsmålet.

[Cyrus]

"Um, det er lidt pinligt, men nej og jeg har aldrig haft nogle, hvilket jo så betyder at jeg heller ikke har kone eller børn" siger han så med et skævt smil, imens han faktisk er overasket over at Hoshikoi er alene, men det betyder også at han er fri... Argh! Cyrus ryster irriteret på hovedet af sig selv, da han ikke har lyst til at tænke sådan - han er en mand! og det er lægekatten også, så han må hellere komme af med de tanker i en fart.
"Men hvis du en dag føler dig ensom, er der sikkert mange kvinder, der ville være sammen med dig" siger han med i en overdreven kammeratlig tone og blinker med øjet, "så bare klø på eller hvad det nu hedder.."
Men hold dig nu væk fra de stræder, så du ikke kommer til skade igen tænker han bekymret, selv om det ikke kan ses på ham.

[Hoshikoi]

Hoshikoi smilede roligt til Cyrus. ,, Det kommer nok, du skal ikke være pineligt berørt over det. " Hoshikoi så kort på Cyrus og smilede der efter skævt. Det var vel privat hvad en seksualitet var? Men af en eller anden grund følte Hoshikoi næsten han blev nød til at sige til Cyrus at han nok aldrig ville gå en kone .. Det lå ham ikke til. Han syntes utroligt godt om kvinder, det var ikke det .. Det var bare ikke mere ind venskab. Hoshikoi så på Cyrus med læge facaden. ,, Jeg for nu nok aldrig en kvindelig kæreste .. Det lægger mig ikke til " Hoshikoi nikkede kort før han slappede af i sit ben der var begyndt at dunke lidt igen. Cyrus skulle nok finde sig en kæreste. Så snart pigerne, og drengene for den sags skyld, kom over alderen hvor det var cool at hoppe ned fra et tag og sådan. Hoshikoi gled kort ind i sine ejne tanker og fik et neutralt ansigtsudtryk.

[Cyrus]

Cyrus rykker sig ind imod ham og klapper ham blidt på skulderen, imens han ser på ham med en venskablig mine, "det skal nok komme, på et tidspunkt hvor du finder den rette" siger han med et smil, der ligger som en maske hen over hans ansigt. Han ville i virkeligheden have været trist over de konflikter han har med sig selv over denne læge, men han ved også godt selv, at det aldrig kommer til at gå efter hans hovede.
Han sætter sig på plads igen og ser ned i gulvet, imens han ikke helt ved, hvad der ellers skulle være at sige til Hoshikoi... Det er også et underligt emne at komme ind på, når det netop er det der lige nu volder ham mest problemer - det gør næsten mere ondt end fysisk skade.
"Men jeg håber at du snart har det godt igen" siger han så og smiler igen.

[Hoshikoi]

Hoshikoi var i tvivl om han kunne tage det professionele af sig bare for et kort minut og se p Cyrus som en ven istedet som en læge. Fordi Hoshikoi så virkeligt Cyrus som en ven, det var ikke det .. Det var bare at læge katten var ikke typen der var helt den mest fritsnakkene. ,, Ja .. Det håber jeg også, " Hoshikoi så på Cyrus, på det kviksølvfarvede hår og de gule øjne før han smilede et lille skævt læge smil før han besluttede sig for at forsøge at opføre sig mere som en ven. ,, Men jeg vil ikke være sammen med en kvinde, Cyrus .. Ikke på den måde " Hoshikoi brød sig ikke om at sige åbent at han var homoseksuel .. Det var simpelthend privat. Han sukkede .. Det var jo også homofober og selv en døende homofob vil ikke redes af en homoeksuel læge. Hoshikoi nikkede og så på sit ben. ,, Det skal nok heale helt .. "

[Cyrus]

Cyrus føler sig på en måde lettet, da det faktisk betyder at han er fri for at se lægekatten sammen med en kæreste eller kone i fremtiden, det er ret egoistisk at tænke sådan, men han kan af en eller anden grund ikke lade være med det. Han sukker af sig selv og har mest af alt lyst til at skælde sig selv ud for at tænke sådan om lægen, eftersom han selv kun burde tænke sådan om det modsatte køn. Han ser ned i gulvet, imens han overvejer om han ikke skulle prøve at finde sammen med en eller anden pige bare for at tvinge sig selv til ikke at tænke på hoshikoi.
"Mit eget sår har det meget bedere, takket være din hjælp" siger han så med et skævt smil, "Jeg er glad for at du kunne hjælpe mig, virkelig"

[Hoshikoi]

Læge katten strakte let benene, og vippede dem ned hved siden af briksen imens han let lod en finger glide over det skadede lår. Det var ikke ofte hundene var så brutale at de skadede en der var læge, men det skete .. Hoshikoi sukkede og lod en hånd rode i det hvide hår før han så på Cyrus. Hvor han dog ønskede at denne dreng kunne leve normalt, gå i skole, date, gå i biografen og ikke skulle være bange for at blive skadet. Hoshikoi sukkede og smilede skævt før han fik læge facaden på igen. ,, Det va da godt - jeg er bare glad for at kunne hjælpe, og du er altid velkommen her " Hoshikoi så kort på drengen med de tvefarve øjne før han så på sit bord. Der var så meget arbejdte - og han havde enteligt ikke tid til at side her .. Nej, der var så mange som skulle havde hjælp.