Hoshikois lille læge rum

[Cyrus]

Cyrus er helt stille, imens han får sprøjten, smertestillende tænker han lettet uden at foretrækker en mine. Han tænker videre på hans flugt fra hunden, og hvordan han havde hoppet ned igennem et vindue til et kælderum, brudt døren op og løbet videre. han kom i tanke om angsten for at dø og begynder at undrer sig over, hvordan han kunne have været bange for at dø, når døden virker så meget mere fredfyldt end livet for tiden. Han ryster på hovedet igen - Det er godt at leve! eller noget, der må da være en grund til at han er her.
Cyrus ser igen på lægen, da han hører hans feminime stemme igen, "hm" kommer det fra ham inden han når at fatte, at han skal tage sine bukser af.
Han sidder tavst og stirrer på lægen et øjeblik, hvorefter han begynder at rødme voldsomt, "Hvad?... ehm.. o-okay" stammer han genert og trækker så, med stort besvær, sine sko og bukser af. Han har ikke noget på inden under bukserne, så han har hænderne foran sine nedre dele, imens han rødmende kigger væk, slap af! det er en mand.. han har set sådan en før! tænker han, men han kan alligevel ikke lade være med at rødme..

[Hoshikoi]

Hoshikoi var en utrolig professionel læge iforhold til sin alder. Hans havde også godt styr på sine følelser og lagde altid arbejdte og følelser to forskældige steder, og valgte oftest logiske løsninger på alting. Hoshikoi trak en boks frem med de fing han skulle bruge og vendte sig let imod Cyros ,, Okey, Det her kommer sikkert til at svide lidt .. Og, Siden du nu har fådet smertestillene så vil du være ganske døsig resten af aftenen og imorgen med, jeg fraråder sig til at gå ud imens du føler dig lidt døsig af det smertestillende, Og i det hele taget imens dine stæng er nye .. " Hoshikoi gjordte let en gest med armen at Cyros skulle sætte sig på bænken. Han tog let en lille flaske og en form for en lille vatrundel men den var anderledes. Det var som om den var blødere men aligevel ikke så pelset som en vatrundel er. Hoshikoi satte sig let på hug frem for den ganske kønne dreng for at han skulle enkelt kunne rense flængen. Han hældte noget af væsken ud på den underlige vatrundel og lod den blidt glide over såret med sine blide, lange og smidige hænder ,, Sig til hvis jeg går for langt ind, .. Siden jeg bare har tænkt mig at rense det og ikke skrape op i det skal du helst stoppemig hvis du kan føle at jeg går for langt ind"

[Cyrus]

Cyrus er igen bare helt tavs og rødmende - Han tør ikke at sige sådan noget som 'okay, det skal jeg nok' for han har ikke noget bestemt sted at være - han farer altid rundt og så har han den her følelse af at der ikke er plads til ham på f.eks. kattekurven. Tanken om at han havde en seng, som andre måske havde mere brug for bider for meget i ham. Han ser ned på det lægen laver og nikker bare til de forskellige ting. Selv om det så gjorde ondt og han ville være for langt inde i såret, så ville Cyrus nok ikke nævne noget. Nej...
Det begynder pludselig at gå ondt på trods af det smertestillende, men Cyrus ser bare op i loftet, imens han forsøger at tænke på et eller andet igen... Noget der kan få ham til at glemme omgivelserne som mad eller sådan noget, men det er ikke særligt nemt, så Cyrus lukker bare øjnene og kæmper for at holde sig selv fra at sige av.

[Hoshikoi]

Hoshikoi koncentrerede sig fuldstændigt og de hvide øre med den meget, meget blege rosa farve indvædnigt vippede frem imod Cyros skadede ben. Da han mærkede at drengen ikke sagde en lyd, men bare virkede til at spænde mere i kroppen lod Hoshikoi ganske let den lange hvide hale glide hend over gulvet ,, Det gør intet at vise smerte .. Det er menneskeligt .. " Hoshikoi rettede sig let op og fangede Cyrus blik med sine blå og violette øjne ,, Mange katte kommer ind her, og bider tungen af sig for ikke at hvis nogen smerte, men det okey .. Det er okey at have ondt .. Så vil du ikke være venlig at hvise mig hvornår det gør mest ondt når jeg renser dit sår? " Hoshikoi så på ham med et ærligt og venligt blik. Hans feminine stemme gled igennem rummet imens hans hale let gled bag ham, og kærtegnede hans lange slanke ben.

[Cyrus]

Cyrus ser et øjeblik på ham og nikker så, "Jo, det skal jeg nok" siger han så stille, imens hans ører lægger sig ned. Han prøver på at stoppe med at rødme, men af en eller anden grund er det umuligt, måske feber? tænker han for sig selv og prøver at gnide varmen væk fra sine kinder, da han ikke kan forstå, hvorfor den er der.
"Har de et navn, som jeg må kalde dem ved?" spørger han så en smule genert, da han har opgivet at holde rødmen tilbage.

[Hoshikoi]

Hoshikoi smilede venligt, og taknemligt ,, Tak " Der efter satte han sig mere eller mindre på huk og forsøgte at gøre sig ferdig. Han var snart ferdig, og det smertestillende var sikkert også så småt begyndt at virke, og så skulle der snart sys. Hoshikoi duppede let videre på og rensede uden om såret, så der ikke var en chance for bakterier. Hoshikoi så let op da han var ferdig, og smed den underlige vatrundel ud og stilte flasken tilbage i den sorteboks før han så på Cyrus ,, Mit navn er Hoshikoi " Han smilede venligt og tog let en meget fin og tynd nål op og noget stærkt lilla blåt tråd ,, Okey, Nu kan du sætte dig, med benene op på briksen, så syr jeg dig sammen, Cyrus .." Hoshikoi bemærkede rødmen og regnede med at det eneten var fordi han ikke var vand til at smide bukserne, eller fordi han var hved at få en feber. Han håbede stærkt på det første, fordi en feber ville gøre hele procssesen(?) i healningen meget mere kompliceret. Hoshikoi b egyndte at trådte nålen med hans lange og smidige fingre.

[Cyrus]

"Hoshikoi, det er et pænt navn" mumler han stille, da han aldrig har hørt det navn før, "Mit efternavn er Wenby" mumler han så stadig rødmende. Han sætter sig op med benene på briksen, som han får besked på og lader sig blive syet. På grund af bedøvelsen kan han næsten ikke mærke det længere, men han rynker dog alligevel på sine øjenbryn, da det svir pg prikker i hans lår.
"Jeg har det varmt" mumler han så stille, "Det er nok såret, men så ved du det" siger han så.. udover jeans er han iført en tynd sort t-shirt, og her er ikke særligt varmt i rummet som sådan, men alligevel har Cyrus det varmt uden at være syg.. jo jeg er syg! ikke andet.. nejnejnejnejnejnejnej! han lukker øjnene, da han begynder at føle sig sløv på grund af bedøvelsen.. hm.. han nynner inden i sig selv, hvilket gør at han ryster lidt på hovedet i takt med musikken inde i sine tanker...

[Hoshikoi]

Hoshikoi nikkede let ,, Cyrus Wenby? Det er et specielt navn .. " Hoshikoi smilede venligt før han nikkde som en tak til at høre hans navn var pænt. Han havde gjord nålen og tråden klar og så let på Cyrus ,, Hmm .. Jeg tro jeg bliver nød til at give dig noget feber nedstemmende bag efter, .. Men nu begynder jeg at syg " Hoshikoi lod blidt hånden glide over Cyrus under ben og der efter lænede han sig let frem, for at føre den speciele nål igennem. Også nål og tråd var fobedret i denne tid. Hoshikoi lod nålen stille ud og ind af Cyros ben og i alt blev det 16 stæng, med den blå lilla tråd. Hoshikoi hæftede den ganske let og klippede den der efter over og lagde nålen til rensning imens han pakkede resten væk. Han bevægede sig hurtigt og rutineret rundt i det lille rum og den lange hvide hale fulgte ham let og bølgene rundt over det hele. Da han havde pakket alt væk, men taget en lille æske med piller frem gik han imod Cyrus, igen ,, Her, .. Disse piller skal du tage for at holde feberen nede, og disse skal du tage for at styrke dit imunsforsvar specielt imod sådanne typer af sår. En slags antibiotika " Hoshikoi smilede let og samlede den yngre dreng bukser op fra gulvet og rækkede dem til ham ,, Jeg vil gerne lægge dit ben ind i en let bandage, så der ikke sker noget med sygningen .. men siden det ikke er højstnødvendigt er det helt valgfrit " Hoshikoi tvang aldrig nogen til noget med mindre han var tvunget til at gøre noget hastigt.

[Cyrus]

"Hm, det må du gerne" siger han stille, imens han ser på ned på sit sår der nu er blevet syet, "Tak for hjælpen.." siger han så halvsløvt og tager imod sine bukser, da han opdager, at Hoshikoi står med dem. Han kan ikke lade være med at rødme meget mere end før, men ellers viser han ikke rigtigt nogen reaktion, da bedøvelsen først rigtigt begynder at virke nu..
Han lukker igen øjnene og er næsten ved at falde ned på gulvet af træthed..
"tak".. og så falder han

[Hoshikoi]

Hoshikoi smilede venligt og nikkede før han hurtigt fandt noget bandage frem, og ganske let lod det glide på ,, Det støtter også, og det bliver lettere for dig at have bukser på .. " Han rettede sig op igen da bandagen var på, men allerede der var Cyrus ganske væk. Hans krop har sikkert slet ikke haft tid til vile .. og nu når det smertestillende kommer ind og dulmer smerterne som han har kæmpet med så .. Hoshikoi smilede skævt og nikkede bare ,, Ingen år-" I det samme faldte Cyrus men ikke særligt langt fordi at Hoshikoi tænkte hurtigt og grep den halvnøgne dreng ,, Phyy .. Det var tæt på? " Han betraktede ganske let den sovene dreng med de violette og blå øjne før han let hjalp ham på med bukserne. Hoshikoi ville umuligt kunne lyfte ham op. Han var ikke særligt stærk, og det var nok en af de største fysiske begrænsninger han havde. Han strakte let den kønne dreng ud på den slidte briks og trak sin læge kittel af og lagde den over ham. Der efter bevægede Hoshikoi sig i sine lange og glidene skridt ud fra sit rum, og imod kontoret for kattereden. Han lod nogle få ord glide igennem rummet, om at han gerne ville have en seng til en af sine patienter i nogle dage, med mad også. Han nikkede let til dem så det hvide hår bevægede sig, og der efter bevægede han sig igen ind imod Cyrus. Hoshikoi satte sig ned i sin billige kontorstol for at tage sin kuglepen, og sine halvmåneformede læsebriller så han kunne skrive det hele op i Cyrus journal. Tiden gik, og selv Hoshikoi faldte i søvn i stolen.

// Du kanm bare skrive fra når Cyrus vågner (:

[Cyrus]

Der er gået næsten otte timer, før Cyrus vågner igen..
"Hvad... " Han ligger helt stille og har stadig lukkede øjne, imens han forsøger at komme i tanke om, hvad det var der var sket, jeg blev angrebet.. så løb jeg i lang tid.. kom hen til kattekurven... læge Han åbner øjnene og ser rundt, da han kom i tanke om, at det hele blev sort. Han opdager kitlen han har fået over sig og snuser til den...
"...Hoshikois kittel.." mumler han sløvt og snuder noget mere til den, den kønne læge.. hans kittel dufter ligesom ham, selv om jeg nok ikke må tænke sådan.. tænker han, imens han stadig ligger og snuser Hoshikois kittel, helt uden at tænke over det..

[Hoshikoi]

Den høje spinkle læge lå ind over sit skrive bord. Hans lange arme lå let ind over de journaler om Cyrus han havde sidet og skrevet igår. Han hvide tykke og bløde meget luftige hår lå også hulter tilbulter, selv om det i princippet også var hans frisyre til hverdag. Hans halvmåneformede læse briller var faldet af og lå nu et andet sted på bordet imens Hoshikoi sov stille. Han lavede ikke en eneste lys når han sov, og det var kun når man gik helt, helt tæt på man kunne høre tegnene på liv. Den hvide hale hang slapt imod jorend, og fordi den var så lang så var der et godt stykke der vilede imod det kolde gulv. Hoshikoi havde ikke hørt en eneste af de ting Cyrus havde sagdt, og sov stadig.

[Cyrus]

Cyrus sætter sig op, da han bliver helt klar over, hvor han er.. "undskyld jeg.." han ser rundt og opdager så Hoshikoi der sidder og sover, "åh.." han ser på ned af sig selv og bemærker, at han har bukser på igen, hvilket får ham til at rødme ved tanken om at Hoshikoi har klædt ham på, imens han har sovet. "Hr. doktor - Jeg er begyndt at få vamle tanker, har de en kur imod det?" hvisker han så, selv om han ikke rigtigt forventer noget svar.. Han håber ikke på at få noget svar. Han sidder bare og undrer sig over sine tanker omkring den kønne læge.
"Er det fordi at du lyder som du gør?" hvisker han så og træder ned på gulvet. Han gær hen til Hoshikoi og kan høre, at han stadig sover.. hen over noget Cyrus navn står på, men det er ikke fordi, at han så ellers tager sig så meget af det. Hoshikois hår er helt hvidt og uglet... Cyrus lader med en fraværende mine sin hånd køre forsigtigt igennem det, "måske skal jeg tage væk fra hr. doktor, så feberen falder igen og mine vamle tanker forsvinder.." hvisker han stiller og lægger hovedet på skrå, imens hans hale slår små sving.

[Hoshikoi]

Hoshikoi hørte ikke et eneste ord af hvad Cyrus sagde. Hvis han havde gjordt det havde det været usikkert hvordan han havde reageret. Hoshikoi blev dog let skubbet ud af sit drømmeland da han blev berørt. Hans lavede et ganske let svirp med halen men lå ellers helt stille imens han fik orienteringen tilbage. Hoshikoi lyttede ganske let og åbnede der efter langsomt øjnene og så på Cyrus ,, Feberen vil falde hvis du tager pillerne, .. Men vammle tanker kan jeg ikke gøre noget hved .. " Hoshikoi lagde let en hånd for munden og gabte. Han blinkede hastigt nogle gange og lod let en hånd glide igennem de hvide luftige hår, som Cyrus også lige havde rørt hved. Hoshikoi smilte venligt og gled igen ind i sin læge rolle ,, Hvordan er det med benet? " Han vidste ikke hvor længe Cyrus havde været vågen, eller hvordan han havde det .. Hvordan han var reageret på at han læge bare lå og sov? Og i det samme prøvede Hoshikoi at finde ud af hvad Cyrus havde fådet vammle tanker om?

[Cyrus]

Det var jo ikke meningen at du skulle vågne! tænker han og kan ikke lade være med at rødme, imens han træder nogle skridt tilbage, "uh ja.. selvfølgelig pillerne, det var også dem jeg mente" siger han hurtigt og ser væk, "mit ben har det bedere.. mange tak for hjælpen, jeg skal nok betale for det, når jeg får fat i pengene" mumler han, da han er vant til at lægehjælp koster penge, "um jeg ville give dig din kittel tilbage, men du sov" mumler han så og ser ned i gulvet, "undskyld, hvis jeg vækkede dig"

[Hoshikoi]

Hoshikoi betraktede kort den kønne dreng og smilede venligt og tålmodigt. Han kunne ikke lade vær med at små le lidt, af Cyrus rødmen, og af at han begyndte at tale om penge ,, Cyrus, du behøver ikke at betale, Jeg er gratis læge her .. " Hoshikoi feminine latter stilnede lidt af, da han for en kort stund så på Cyrus og der efter rejste sig let for at strække benene. Den lange hvide hale vågnede også til og lavede nogle slangelinene bevægelser ,, Jeg skal enteligt ind på kroen og have noget morgenmad nu, Jeg har booket et værelse til dig her hvor maden er inklusiv, Så? Vil du gøre mig selvskab? " Hoshikoi tog imod sin læge kitel og hang den på en knage. Hans hvide skjorte var ikke det mindste beskidt og det var de lange smalle sorte bukser heller ikke. Hoshikoi stod i døråbningen og så på Cyrus med sine violette og blå øjne. Den skadede dreng var køn når han stod der og rødmede, og det påminede Hoshikoi om et fint maleri - Men der var aligevel ingen sammenlignelse .. Dette var kønnere da det var i levende billeder.

[Cyrus]

"gratis læge.." mumler han med en tænksom mine. Da han bliver tilbudt at tage med og få noget at spise, mærkede Cyrus, hvor sulten han var og kom i tanke om at han ikke rigtigt har fået noget ordenligt at spise, siden han kom til skade. Han havde på et tidspunkt været nede i sin katteform, hvor han havde fanget en rotte på trods af sine sår, men rotter er ikke særligt godt for nogen der ikke er 100% kat.. Og hans mave begynder at knurre af ham.
"Jo okay, jeg vil gerne med" siger han så stille med sin generte mine og føler sig lidt nasseragtig ved at få gratis mad, selv om han er sulten.
Han bemærker Hoshikois meget rene tøj og lægger hovedet lidt på skrå, imens han overvejer, hvor beskidt han selv er. Han kan godt lide at tage bad, men han har ikke været vasket i et par dage, da han ikke har haft mulighed at nå hen til den gamle flod evd skoven, hvor han plejer at vaske sig for tiden. Vandet der er ikke rent nok til at det er sundt at drikke eller bade i, men det er godt nok til at vaske skidt af.
Han ser ned på sine blodige jeans et øjeblik, men følger så efter Hoshikoi, imens han begynder at føle sig mere og mere som en strædekat, der ikke har så meget at gøre i det fine lægeværelse.

[Hoshikoi]

// Svare i kattereden kro rum : D

[Cyrus]

Cyrus kommer ind ad døren, imesn han stadig lader Hoshikoi stadig hænger op ad ham. "Er der noget, jeg skal hente til dig?" spørger han nervøst, imens han ser efter et sted, hvor Hoshikoi kan sidde, uden at det gør ondt på ham, eller han falder ned.
"Jeg ville bare ønske at jeg selv var uddannet læge, så jeg kunne ordne det for det, men jeg vil stadig prøve så godt jeg kan" siger han og leder ham hen imod den nærmeste stol, "bare sig til, hvis jeg gør noget heelt galt, det er okay.." han klør sig i nakken og er lidt flov over sin uduelighed.
"Jeg er ked af at du skulle komme så slemt til skade.. " han kan ikke undgå at få tårer i øjnene af bekymring over Hoshikoi. ;__;

[Hoshikoi]

Hoshikoi smilede kort for sig selv af Cyrus. Sjovt at rollerne sådan var blevet byttet. Sjovt. Den platinblondte høje og spinkle kat stønnede kort igen og havde det som om han bare ville sove her på briksen, men vidste også at det kunne være farligt ,, Et glas vand, og bandagen på bordet .. jeg kan selv lægge tryg på det " Han nikkede og havde det blide læge blik i de violette og blå øjne, men smilet var faldmet. Hoshikoi hørte næsten ikke Cyrus men vippede derfor nærmest uviden det ene øre imod ham ,, Jeg er nu glædet ... At du ikke er læge " Hans stemme var lav og hans øjne lukkede, hans ben var nu begyndt at dunke mindre og underlivet mere ,, .. For så havde du jo kunnet hjælpe dig selv .. Den gang med benet .. og så havde jeg aldrig mødt dig " Hoshikoi smilede skævt i stilheden og mummlede der efter ,, Smertestillede, i øverste skuffe fra venstre "