|
|
Post by Palmers on Jul 31, 2012 14:52:53 GMT -5
Ashley nikkede.
"lad os det. Du er kønnere med hår," sagde han og smilte lidt.
Han kørte en hånd igennem sit eget hår. Fordelen ved Nathaniels hukommelses tab var at de ikke skændtes og den anden tænkte heller ikke så meget over de forskellige ting og sager... Han var meget glad for at der ikke var dukket flere spørgsmål op...
'Er vi elsker?'.... Han så væk. Shit hvorfor blev det ved med at plage ham?
"... Nathaniel hvad er dit efternavn?" spurgte han. Han fik det til at lyde som et spørgsmål for at tjekke den andens hukommelse, men han var rent faktisk interesseret.. de havde boet sammen længe og Ashley vidste faktisk ikke meget om Nathaniel.. Ligesom Nathaniel stort set vidste intet om Ashley.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Jul 31, 2012 15:15:12 GMT -5
Nathaniel kunne ikke lade vær med at smile lidt. Havde Palmers lige kaldt ham for køn? Eller lagde han bare for meget i det? De havde jo været i seng sammen, så mon ikke Palmers kunne lide ham. Han huskede igen hvordan hunden havde kysset hans hals. Var det noget han ville gøre igen?
Han så på Palmers. Havde han et efternavn. Han burde da have et efternavn. Han rynkede brynene. Havde han ikke nævnt det tidligere? Lige efter han havde slået hovedet. 'Nathaniel Tonell, jeg er 19. Jeg fortæller dig ikke hvor jeg bor'. Han huskede at han havde været vred. Det havde været før han havde glemt hvorfor.
"Tonell. Mit efternavn er Tonell." Han tænke tid havde været lang, men han havde dog kunne svare.
|
|
|
|
Post by Palmers on Jul 31, 2012 15:29:48 GMT -5
Ashley smilte lidt.
"Nathaniel Tonell... 19 år.. " gentog han. Han ville brænde det ind i sin hukommelse.
Det var vel naturligt gerne at ville vide noget mere om den man boede sammen med ikke?
Han så tænktsomt ud af vinduet...
"Lægerne ville gerne holde dig her til observation i 24 timer... men jeg kan ikke blive her...." sagde han... han ville ikke kunne forklarer hvorfor hvis den anden spurgte... Han kunne meget godt lide Nathaniel når han ikke var vred, bitter eller hadsk over for ham.
"Men katte bliver ikke altid behandlet lige godt på hospitaler når...." når deres ejere ikke var der... "Når de er alene... Så jeg tager dig med hjem og holder selv øje med dig... Jeg kører dig herhen igen hvis du bliver dårlig... Så når du føler dig klar til at gå må du sige til."
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Jul 31, 2012 16:10:40 GMT -5
Nathaniel lagde hovedet på skrå. "Giv mig et par minutter, så kan vi godt tage afsted," svarede han og så sig om. Han ville også hade at blive her i 24 timer. Han kunne jo ikke lave noget her og der var ikke noget at kigge på. Alt var i de samme tre farver. Han sukkede.
"Jeg vil helst ikke blive her. Men du kender du mit navn. Hvad er dit? Hvor gammel er du?" spurgte han og rettede blikket mod Palmers. Han trak benene op til brystet, lagde armene om sine ben og hovedet mod sine knæ, ansigtet rettet mod Palmers. Med hans blå øjne, blege hud og hvide hår virkede han ren og uskyldig, mens hans øjne kiggede interesseret på Palmers.
|
|
|
|
Post by Palmers on Jul 31, 2012 16:38:01 GMT -5
Ashley stivnede lidt.
"... Palmers. Jeg er 26," sagde han og undlod at oplyse sit fornavn. Det var han ikke interesseret i den anden skulle kende til. Han kunne ikke helt holde øjnene fra den anden som han sad der og så sød ud... selv med sin skaldede plet.
Han sukkede. De tanker ville ikke forsvinde..
Han tvivlede på at Nathaniel kunne besvarer flere spørgsmål med sin hukommelse nu... og han ville ikke risikere at sætte hukommelsen i gang på ham lige nu... nathaniel havde brug for ro, og lige nu var han mere rolig end Ashley havde set ham før.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Jul 31, 2012 16:59:57 GMT -5
Nathaniel rynkede let brynene. "Du har ikke noget fornavn?" spurgte han og så intenst på Palmers. Hvorfor ville hunden ikke fortælle ham noget? "Hvad arbejder du med? Det her kunne ikke have været billigt." han lavede en gestus mod sin skaldede plet.
|
|
|
|
Post by Palmers on Jul 31, 2012 17:05:26 GMT -5
Ashley rynkede på næsen. Ubehagelige spørgsmål ete fter et.
"Palmers er fint," insisterede han. "Og jeg arbejde for staten. En masse papir arbejde bl.a. på min computer husker du nok."
Det var ikke løgn... Men det var heller ikke hele sandheden.
"Er du klar til at tage afsted nu?"
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Jul 31, 2012 17:10:44 GMT -5
Nathaniel nikkede og kravlede ud af sengen. Det tog ham et øjeblik at komme over svimmelheden. Bedøvelsen var næsten gået væk.
"Okay, så du arbejder for staten..." Han nikkede. "Men jeg kan altså ikke huske din computer." Han prøvede at tage et par skridt. "Hvordan er vores forhold?
|
|
|
|
Post by Palmers on Jul 31, 2012 17:23:34 GMT -5
Ashley trak på skuldrene.
"Den er inde på kontoret... du kommer der ikke så tit... " sagde han. Han overvejede om Nathaniel overhovedet nogen sinde havde været på kontoret.
Ashley bed sig i læben. Hvad kaldte man deres forhold? Ejer og kæledyr? Ejer og slave? fjender? nej fjender ville ikke bo sammen uden at slå hinanden ihjel... Hvad var deres forhold?
".. Det.. er kompliceret lige nu," sagde han og så væk. ".. man kan sige det var derfor vi skændtes...." Det var ikke helt løgn... deres forhold var blevet mærkeligt efter voldtægten... og det havde givet Ashley mærkelige tanker... og så endte de i sengen igen... og det vardet de skændtes over...så det var vel ikke helt løgn..
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Jul 31, 2012 17:28:38 GMT -5
"Hvad er det for et svar?" spurgte Nathaniel og lød faktisk lidt som sit gamle jeg, men han smilede mens han sagde det. Han så på Palmers. Han havde aldrig smilet så meget mens hunden kunne se ham. Det havde altid virket forkert før, men nu, hvor han ikke kunne huske noget, virkede det normalt.
"Skulle vi gå?"
|
|
|
|
Post by Palmers on Jul 31, 2012 17:49:31 GMT -5
Ashleys hjerte sprang et slag over.
Havde Nathaniel nogensinde smilet sådan til ham før? Han rystede på hovedet. For meget... Man skulle virkelig tro det var ham der havde slået hovedet...
Han bed sig i læben... Hvis nu... Hvis nu...
"... Jeg vil have at du skal være min... " slap det ud af ham. Han så straks væk og mærkede sit hjerte hamre afsted. Hvad havde han gang i? Katten var jo allerede hans ejendom... men det var heller ikke rigtigt det han mente... Han ville have den anden... med krop og sjæl... gemme det smil han lige havde smilt for sig selv... Og hvis det skulle være noget tidspunkt at sige det skulle det være nu - imens katten var ude af stand til at huske hvor meget han egentlig hadede Ashley... Men hadede Ashley ikke også katten?
"... Nej.. bare glem det... " mumlede han. Hvad gikder af ham. Katten ville fåhukommelsen igen og så ville fanden være løs... desuden var Ashley bare forvirret... fysisktiltrækning kombineret med træthed osv var årsagen bag det pludselige udbrud...
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Jul 31, 2012 18:00:59 GMT -5
Nathaniel blev helt rød i hovedet, da Palmers sagde det. Han så på hunden med store øjne og vidste slet ikke helt hvordan han skulle reagere, men det nåede han heller ikke før Palmers havde forsat.
"Nej, vent. Hvad sagde du?" Han gik frem mod Palmers, alt for hurtigt i forhold til hvad hans bedøvede balance kunne holde til. Han var næsten helt tæt på Palmers, da balancen satte ud og han faldt frem mod Palmers. Med mindre Palmers greb ham ville han falde og slå sig, igen, hvilket ikke ville gøre hans tilstand bedre.
|
|
|
|
Post by Palmers on Jul 31, 2012 18:07:54 GMT -5
Men Ashley rakte instinktivt ud og greb den anden.
"Forsigtig!" sagde han lidt hårdt. Han var trods alt bekymret. "Vil du gerne have det bliver vær-" han stoppede sig selv da det gik op for ham hvor tæt den anden stod på ham der i hans favn...
"Jeg... " han så væk. Dette lignede ham slet ikke.
"Det er lige meget Nathaniel... du kan ikke forstå det nu, men det kommer du til... når du får hukommelsen tilbage."
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Jul 31, 2012 18:16:06 GMT -5
Nathaniel så op på Palmers og blev rød i hovedet igen. "Undskyld... Min balance er ikke helt god," sagde han. Hans øjne fikserede sig på Palmers læber, mens han talte, men Nathaniel hørte ikke længere efter. Igen huskede han hvordan Palmers havde kysset hans hals. Var hans læber bløde? Hvordan var de at kysse? Han kunne ikke huske det.
Han lagde hænderne på Palmers skulder og løftede sig op. Hans læber mødte Palmers og hans øjne gled. Det føltes godt. Så det var derfor de var gået i seng sammen.
|
|
|
|
Post by Palmers on Jul 31, 2012 18:26:20 GMT -5
Ashley skulle lige til at foreslå at de kom afsted da Nathaniel pludselig pressede sine læber imod hans. Han spærrede chokeret øjnene op. Hvad i..?
Mere nåede han ikke at tanke før hans hjerne slog fra. Han lukkede øjnene og gengældte kysset. Hans stærke arme lagde sig om Nathaniels talje og trak ham ind til sig.
Han bed i den andens underlæbe for at dele den andens læber. Hans tunge gled ind i Nathaniels mund og strøg blidt over den andens tunge.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Jul 31, 2012 18:31:09 GMT -5
Nathaniel blev overrasket over hvor kraftigt Palmers reagerede på kysset, men var lettet over at den anden gengældte kysset. Han åbnede frivilligt munden og lod hans tunge besvare Palmers berøring.
Efter lidt tid trak han hovedet lidt tilbage så kysset blev brudt og åbnede sine øjne igen. Hans kinder var let røde af den ophidselse kysset havde givet ham. Han flyttede sig ikke væk fra Palmers.
|
|
|
|
Post by Palmers on Jul 31, 2012 18:43:39 GMT -5
Da kysset blev brudt holdt Ashley satdig omden anden... Han så på den anden. Til at starte med var hans blik først noget nær kærligt, men det blev mere og mere tænktsomt. Hvad havde han gang i? hvad ville der havde været sket hvis de blev opdaget? Og hvad så når Nathaniel fik hukommelsen igen..? Det var kompliceret nok i forvejen. Han gav slip på den anden og så væk.
"... Lad os tage hjem," Sagde han og tog automatisk fat i Nathaniels snor. Han trak ham med ud til reception hvor han betalte regningen foran Nathaniel -en ualmindeligt høj sum.mere end det dobbelte af hvad det ville koste for en hund at få en operation. Men det betød ikke så meget for Ashley lige nu. Han trak Nathaniel med sig ud i bilen. I det mindste var de uden for farer nu... Ashleys ruder var tonet.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Jul 31, 2012 18:53:15 GMT -5
Nathaniel rynkede brynene og så ned, da Palmers så væk fra ham. Havde det været forkert af ham at kysse Palmers? Men han troede jo at den anden ville have at han gjorde det... Han så lidt på snoren. Den var overflødig han havde ikke tænkt sig at stikke af.
Da Palmers betalte blev Nathaniels øjne store. Det var et meget, meget højt beløb. Palmers havde lige brugt flere penge på ham end Nathaniel nogensinde ville få mellem sine hænder, det var han da ret sikker på... Han fulgte Palmers det bedste han kunne og gjorde hvad han kunne for ikke at vælte. Da han sad sikkert i bilen, fingerede han lidt ved læder halsbåndet. Han havde ikke tænkt over det før, men måske havde det en større betydning end han havde lagt i det. Han så over på Palmers og bed sig i læben.
"Var det forkert af mig?"
|
|
|
|
Post by Palmers on Aug 1, 2012 0:19:24 GMT -5
Ashley så på Nathaniel. Forkert af ham? Mente han kysset? Han skjult sine øjne i sin hånd masserede let sine tindinger. Han måtte være forsigtig med hvad han sagde nu. Havde Nathaniel stadig sin hukommelse i orden ville denne ikke spørge on et sådant spørgsmål. Men havde Nathaniel havde hukommelsen i orden havde han heller ikke gjort det. Hvilke også var en af grundene til at det var forkert - det ville bide ham i halen senere. Men den nuværende Nathaniel ville ikke kunne forstå...
"Nej.... Jeg ville bare ikke risikere nogen så det... Det er ikke set pænt på... En hund og en kat... To mænd," sagde han og så op på den anden. Ashley selv havde også set ned på det... Hvad var der sket med ham siden han mødte Nathaniel?
".... Men det var ikke forkert af dig..." ihvertfald ikke efter Ashleys hovede. Han tog fat om Nathaniels hage og lændte sig ind og kyssede denne. Her i bilen ville ingen se dem... Han vidste at Nathaniels hukommelse gradvist ville vende tilbage og han nok snart ville huske sit had til hunden og hvorfor... Men han ville bare udnytte dette øjeblik... Få det bedste ud af det...
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Aug 1, 2012 3:01:49 GMT -5
Nathaniel havde rødmet og set ned da Palmers fortalte ham hvad der var galt med kysset, men han havde nikket forstående. Det gav vel mening at to mænd var forkert sammen, men han var ikke sikker på hvad Palmers mente med at en hund og en kat var forkert sammen.
Han skulle til at spørge, da Palmers kyssede ham igen. Snart havde han glemt sine spørgsmål og gengælde Palmers kys. Han var villig til åbne munden hvis den anden ville lade ham. Han var endda næsten villig til at have sex i bilen, selvom det ikke ville hjælpe på hans tilstand.
|
|
