Fællesarealet/stuen

[rimoi]

"måske er det på tide at få et bad igen ? altså din pels ville blive meget mere ren og pæn " siger hun .
han er da lidt klam ? men venlig nok . men han burde virklig få sig et langt og afslappende bad med en masse sæbe .
"du ville altså havde god af et bad " siger hun og prøver at overbevise ham om han skal avde et bad .
hun går jo selv i bad meget tit for at holde sin pels ren og pæn

[Tenshi]

han ser på hende med en væmmende rynke på næsen.
"... Bad? du mener sådan et med vand? Fy da føj da! Nej tak.." han skær en grimasse og gaber efter nogen tid.
Vand... føj! Det holder Tenshi sig bare langt fra..
Han ser lidt på sine hænder..
... Men.. hun har ret.. jeg er nu ret snavset.. tænker han om de forskellige ting på sine hænder, som har gjort de har sådan en let brunlig farve.. Yep! helt klart et bad den kat har brug for..
Men at få Kattenes leder til at gå i bad.. det er der hidtil ingen som har formået..

[rimoi]

"kom nu det vil være godt for dig !" siger hun med et smil han skal i bad ! først ham og bagefter skal det her sted havde en tur med skrubben !..
tænker hun og smiler " er der nogen bruse eller vandhane eller noget her ? o noget sæbe for den sags skyld ? det skal du jo bruger når du kal i bad " hun snakker som om han allerede havde sagt ja til det åå en måde var det ikke et spørgsmål om han skulle i bad. det skulle han bare !
han så jo ikke for godt ud , det var da utroligt vis han ikke tit var syg !

[Tenshi]

Tenshi udskiller en lav hvæsen..
Hans krop transformeres ind til en lille, lysebrun mellemstor Killing, med sorte ører og hale, samt nogle sorte pletter hist og her.
Han hvæser;
"Jeg skal ikke i bad!" betød hvæsen.. inden han med et spring farer fra disken, op på en af de loftsspærrebjælker, som holder det gamle tag..
Her bliver han sig selv igen, sidder så bare deroppe, med bøjet nakke for ikke at gå mod loftet, og ser ned på hende.
"Vi har ingen rindende vand.. Kun drikkevand.. og det er koldt vand, for termostaten er gået i stykker.. Ih! Hvad er der med jer hunkatte..? Renlighed mig her, renlighed mig der.." han fnyser en kende muggent..

[rimoi]

"kom nu ned du overlever nok ldt koldt vand ! hvad er der med jer hankatte ? i er da også så bange for at blive en lille sule våd hva `?" siger hun drillende .
hun ville skam ikke give op han skulle da i bad !
det kan jo ikke gå han er så beskidt og klam
un ville gerne bare havde hentet en spand vand men hun valgte at sidde med sin fod lidt endnu ,den skulle jo ikke overstresses.
"men tror jeg vil gå en tur vis jeg kan hihi..altså efter du har været i bad selvfølig"

[Tenshi]

han rækker tunge.
"Fat det nuuh.. jeg skal ikke i bad!" siger han mens han vipper lidt frem og tilbage med fødderne.
"Hvis du vil gå på din fod.. så tag de krykker der står ovre i skabet.." han rækker en arm ud og peger hen mod et gammelt skab, som står henne ved siden af døren ind til sovesalen.
".. Nakkede den fra en gammel hund.. høhø!" han smiler flabet..
Ja, Tenshi er uden tvivl livlig, og selvstændig.. folk får ikke lov at bestemme over ham..

[rimoi]

"oki jeg går mig en tur nu så men vil stå klar med sæbe og vand når du mindst venter det !" iger hun med et smil og tager krøkken op og stytter sig på den "tak kommer nok tilbage lidt senere , men farvel for nu " siger hun og begynder at gå mens hun støtter sig op ad krykken og smiller hun skulle nok få ham i bad en dag ! //out

[Tenshi]

Tenshi sidder lidt oppe på bjælken, med en grimasse skåret i ansigtet.
"... Belive it søster!" mumler han bare lavt..
Ser hende så gå ud, inden han svinger sig ned at hænge i armene på bjælen.. slipper og lander på disken igen..
Han skæver lidt rundt.. Måske man skulle få sig noget luft?
Og ja.. han smutter så ud derfra, efter nogen tids stilhed for sig selv..

//out

[Hoshikoi]

Hoshikoi kom gående med Cyrus og smilede venligt. Så snart de trådte ud af læge rummet gled han fra sit læge blik ind til sit ejet jeg, og tillod at strække sig, så hans krop blev uendeligt lang. Han så let på Cyrus med de violette og blå øjne, der stadigt havde det der utroligt blide blik, men nu tillod sig at stråle en anelse sultent ,, Hvad kunne du godt tænke dig at spise, Cyrus? " Hoshikoi skævede kort op imod kromutter før han ganske let nikkede som en underligt fjern hilsen. Stedets mennesker havde allerede vennet sig til hans let mystiske atmosfære. Den lette og aligevel ganske indelukkede atmosfære, som på en måde var tiltrækkene men så aligevel utroligt kold som om man ikke ville kunne trænge igennem hvis man forsøgte. Hoshikois lange hvide og luftige hale gled let igennem luften og kærtegnede lægens sorte bukse ben, Imens han ventede på svar fra Cyrus ønske om morgen måltidet.

[Cyrus]

Cyrus der har fulgt efter Hoshikoi står nu og overvejer, om han kunne be om noget specielt som f.eks. æg eller fisk og måske ristede toasts med smør, men på den anden side, så ville det være pinligt, hvis det ikke var der. Katte er ikke de rigeste væsner i denne verden og de har nok ikke alverdens ting, "jeg er ikke kræsen, overask mig?" siger han så og forsøger at have en lidt mere sikker stemme, men det går bare tilbage til hans gamle generthed.
Han ser ned i gulvet, imens Cyrus' hale hale svinger rundt om hans ben..
"jeg er vant til at spise en del ting, som normale katte aldrig ville sætte tænderne i, som rotter og sådan noget" mumler han så som en indskydelse.. "Jeg kan spise alt, ja"

[Hoshikoi]

Hoshikoi så let på Cyrus og lagde hovedet på skrå ,, Så vil jeg da overaske dig " Han smilede skævt og så imod kromutter og tænkte på hvad han selv ville have? Da Cyros fortsatte lyttede Hoshikoi opmærksomt med det ene øre vent imod ham og det anede imod kromutter. Den høje platinblonde man nikkede bare ganske let og så imod et bord ,, Imens jeg bestiller så kan du vel sætte dig, Du skal helst ikke overanstrenge dig idag, da du stadig har smertestillende i kroppen og at du lige har fådet syget flængen " Hoshikois feminine stemme gled let ud, men den lød abselut ikke lige så blid som når man var inde i læge rummet. Nu var den mere neutral og let mystisk. Næsten som noget man ikke tør røre hved men aligevel bliver dybt betaget af? Hoshikoi smilede venligt til kromutter og bad om et halvt brød, og nogle stægte fisk, et glas rødvin og en stor kanne vand. Kromutter mumlede noget om at han spiste hende ud af huset og Hoshikoi gav hende et undskyldene smil, og blik. Han tog let imod en stor bakke og gik ned til bordet og satte det på bordet ,, Må jeg høre hvordan du kom i kontakt med en hund, der kunne give dig en sådan flænge? " Hoshikoi brød sig om at være social .. Min det gjorde ham intet at være alene heller. Han var en ganske svævende mand, der ikke riktigt var til at forstå sig på. Han venlige blik gled tilbage igen imens han satte sig ned over for Cyrus.

[Cyrus]

Da Cyrus bliver henvist til et bord, går han lydigt hen og sætter sig ved det. Han kigger hen imod Hoshikoi, imens han overvejer de ting der skete i lægeværelset. Der skete jo ikke rigtigt andet, end han blev syet i låret, men Cyrus kan alligevel ikke lade være med at huske sine pludselige tænkerier omkring Hoshikoi. Han tager sig selv til hovedet, imens han begynder at rødme voldsomt.
Hoshikoi virker meget mere anderledes nu end før, da han havde sin lægekittel på, og Cyrus sidder og ærger sig over at lægekittlen ikke kunne komme med, så han kunne sidde og snuse til den her ved bordet, for den duftede godt. Denne gang slår Cyrus sig selv og ryster på hovedet.
Stop med at opføre dig sådan! når han at tænke, lige inden Hoshikoi kommer med bakken, der er mad på. "uh - Ehm... Jeg var faldet søvn på en bænk et eller andet sted, hvor jeg vågnede ved at få stukket.. tror det var en lommekniv.. ned i låret" mumler han stille og næsten uhørligt, da han stadig er genert.

[Hoshikoi]

Hoshikoi så ganske kort undrene på den yngre dreng men rystede så ubemærkeligt på hovedet, så det eneste der avslørede det var at hans hvide hår ganske let bevægede sig omkring hans ansigte. Han brød sig ikke om at Cyrus slog sig selv, men det kunne vel være af andre årsager? Hoshikoi satte sig let ned og tog glasset med rødvin og en tallerken ,, Hmm .. Du er den 6 bare i denne uge der er kommet til mig med sår efter lommeknive. Dit er dog der slemmeste jeg har set hele ugen, .. " Hoshikoi tog let et stykke brød og en fisk hend over det. Normaglt så lavede han selv mad, både fordi han godt kunne lide at lave mad men også fordi han var en dyktigere kok en kromutter. Men nu når Cyrus også skulle have mad, og det skulle gå ganske hurtigt var dette en lettere løsning. Hoshikoi tyggede ganske let i stilhed og lod der efter de lange slanke og spinkle fingre glide rundt om rødvins glasset, og let satte den til læberne. Han drak ganske let af den rødedrik og vippede kort med de hvide øre, før han satte glasset forsiktigt men aligevel elegant ned på bordet, før han igen så på den yngre dreng.

[Cyrus]

Cyrus tage forsigtigt noget brød og fisk, hvorefter han så sulten guffer det i sig, da det er lang tid siden han egentelig har smagt ordenlig mad. Okay det er ikke ligefrem den slags mad, der bliver severet på rigmænds borde, men den slags mad har Cyrus jo så heller aldrig spist noget af, så han er godt tilfreds med det, som han får nu.
Han ser op fra maden, da Hoshiki taler til ham, "det er min egen skyld, jeg skulle ikke være faldet i søvn sådan et sted" siger han så genert...

[Hoshikoi]

Hoshikoi lagde hovedet en andelse på skrå og smilede skævt, da drengen hurtigt begyndte at spise. Han må havde været træt hvis han var faldet i søvn på en bænk .. Hoshikoi hældte let noget vand op i det ene glas til Cyrus ,, Husk at tage dine piller, .. De vil virkeligt hjælpe dig " Hoshikoi spidste lidt til og vippede på de hvide øre. Af en kat at være havde Hoshikoi det enteligt ganske udemærket her. Han havde et sted at bo, et arbejdte og han spidste næsten mad vær dag. Det var dog ikke altid det var særligt meget men han plejede et forsøge at give kroppen næring hver dag ,, Jeg kender mange katte der må sove på bænke om aftenen, Men som du siger vil det nok være bedst ikke at gøre det .. " Hoshikoi tænkte sig kort om og stilheden gled ind, istedet for den feminine stemme som plejede at fylde rummet når han talte.

[Cyrus]

"ja... Jeg er tit i skoven eller i kældre og lignende" mumler han meget lavt, da han er genert over sin vagabondhed trods hans unge alder. Han er 18, men har da heldigvis ikke skæg endnu, for han er ikke sikker på hvor tit han så ville kunne babere sig selv.
Han ser et øjeblik på Hoshikoi bare for at kigge på ham, så længe han kan det, uden at Hoshi bemærker det, hvorefter han hurtigt begynder at spise videre..

[Hoshikoi]

Hoshikoi nikkede ganske let. At sove i en kælder eller i læ i skoven, syntes han meget bedre om ind at sove på en bænk. Hoshikoi havde ikken oget imod hundene, men han brød sig heller ikke sådan helt om dem. Han ville gerne afslutte den her krig, han brød sig ikke om at folk blev skadede. Hoshikoi havde aldrig haft en eneste antydning til skæg? Han havde farktisk prøvet at tjekke hvorfor, og det havde vist sig at han ikke havde de mandeligehomoner der gav skæggvækst, og hår på brystet m.m. Hoshikoi rodede let op i sit hår og små smilede hved tanken der skød ind over ham, Hvorfor mund? Det gjorde ham ingen ting at han ikke havde skæg eller hår på brystet og sådan nogle mandlige ting. Hoshikoi så kort rundt med de violette og blå øjne gør han igen drak lidt af sin vin. Igen blev han en andelse stille.

[Cyrus]

"H-hvad tænker du på?" spørger han lavmeldt, da Hoshikoi igen virker stille, "uh, nej - det var et dumt spørgsmål, undskyld" mumler han rødmende og ser ned i sin tallerken igen, selv om han allerede har spist op. Han ser glasset med vand og drikker det uden at sige noget.
Han ville ønske at han kunne snakke med Hoshikoi om et eller andet bare for at holde en samtale igang, så han havde en undskylding for at kigge på Hoshikoi, men der er slet ikke så meget at snakke om.
Han glor rødmende ned på sine hænder, imens han mørkegrå ører ligger ned på grund af hans humør der er henne i en blandning af beundring og flovhed.
Hvis Cyrus havde været anderledes, så ville lægen måske have fundet ham spændende? han smiler rødmende af sine egne tanker, imens han stadig ser ned på sine hænder. Han kender ikke mange i denne verden.. og endnu færre der virker til at holde af ham. Den høje flotte og fornuftige Hoshikoi vil nok ikke være meget anderledes end dem der har set på ham et øjeblik og så skyndt sig videre.
er jeg egoistisk, når jeg vil have nogen til at holde af mig tænker han for sig selv, imens hans hale har rullet sig rundt om et af stolebenene..

[Hoshikoi]

Hoshikoi så let på Cyrus da han spurgte hvad han tænkte på, og lige da Hoshikoi skulle tænke sig om for at svare, så rullede Cyrus videre i samtalen, med en stærk rød favre over næseryggen ,, Jeg tænkte lidt på at man burdte lave et gratis katte hjem .. Så ville du slippe for at sove i kældre og i skove " Hoshikoi smilede venligt til Cyrus og rystede ganske let på hovedet af at han syntes det var et dumt spørgsmål.
Hoshikoi havde enteligt aldrig tænkt på hans seksualitet .. Det kom ikke sådan op i ham at tænke over det og det var ikke et særligt normaglt emne at tale om. Det var noget de fleste fandt ud af med sig selv. Hoshikoi så kort og en andelse fjernt på Cyrus, som når man tænker på noget men stadig sidder i en samtale. Hoshikoi var blevet flirtet med af ganske mange mænd igennem tiderne. Ikke sådan mange, men aligevel et antal så han kunne huske det. Det måtte enten være fordi han ikke var særligt maskulin af sig, eller han bare lignede en kvinde? Hoshikoi sukkede let og rykkede på sit smalde skulderparti. Jo .. Han lignede en kvinde lidt, eller han havde ikke nogle særlige merkante mandlige aftegn, og hans ansigte og stemme var mere feminin som hans bevægelser. Men trods det var han dog stadig en mand .. Selv om det kunne virke sværdt at forstå. Hoshikoi lod en hånd let ruske op i det hvide hår før han så på Cyrus med de lilla og blå øjne, Han så ikke .. Han betraktede den yngre dreng, han virkede flov over noget, som Hoshikoi havde været ude af stand til at høre .. En tanke.

[Cyrus]

Cyrus kigger på Hoshikoi, imens rødmeriet aftager lidt.
"Jeg håber på at jeg en dag får et godt arbejde, så jeg kan virke lige så fornuftig og klog som dig" siger han alvorligt og er stille øjeblik,
"men det sker nok ikke, for det kræver mere fred i den her verden, og det er der vist ikke noget af.. Men jorden vi bor på har oplevet mange kriser og krige - og de øjeblikke hvor krigene er stoppet, og hvor der bliver fred og sikkerhed igen. Jeg er helt sikker på at der bliver et tidspunkt, hvor hunde og katte går rundt some lige folk. Jeg er sikkert ikke i live til den tid, men den skal nok komme" siger han så og smiler en smule bedrøvet ved tanken om at han ikke selv kommer til at opleve det.
"Men drømme har alle vel altid lov til at have" siger han så med sin gamle generte stemme igen, hvorefter han så ser ned på sine hænder.
Han rødmer igen, da han pludselig opdager, hvad det er han selv sagt, uh, det lød åndsvagt tænker han og tager sig til hovedet igen,
"Eh.. ja" ^^;;