Fællesarealet/stuen

[Hoshikoi]

Hoshikoi smilede skævt og så kort ned i sin vin. Der var sikkert ikke mange der drak vin om morgenen, men det var Hoshikois 'kaffe'. Han kunne ikke riktigt drikke kaffe om morgenen, og i det hele taget, kunne han ikke riktigt tåle alt for meget af den varme drik. Derfor startede han oftest sine morgner med et glas rødvin. Det var en anderledes måde at starte dagen på men den virkede for Hosikoi ,, Hmm .. Jeg vil sige jeg er glad for at du syntes jeg er fornuftig, og klog, så det tager jeg som et komplimang .. " Hoshikoi nikkede ganske let så det hvide hår tumlede frem og tilbage, og der efter fortsatte Cyrus. Hoshikoi hørte opmærksomt på det hele, og han genkendte sig selv i talen Cyrus holdte. Hoshikois lange hvide hale gled let op i hans skød imens han lukkede øjnene og stille nikkede. Han ville også ønske han kunne nå at opleve freden, eller iværtfald begyndelsen af den .. Men det ville sikkert ikke ske i hans livs tid, Men så kunne den næste genaration nyde af den ,, Drømme er den mpde hjernen bygger billeder af ting vi har oplevet, eller ønsker at opleve når vi sover .. Der hvor hjernen for fritspil til at være kreativ .. " Hoshikoi vippede ganske let med det ene hvide øre da nogle andre af krogensgæster gik ind og satte sig - Nu begyndte der også at være andre der stod op.

[Cyrus]

Cyrus ser på ham igen og smiler en smule, "men tak for hjælpen.. og maden" siger han så og overvejer om han bare skulle holde sin mund nu. Det kan godt være han ville være meget mere stilet, hvis han var lidt mere som Hoshikoi, men det ville han jo aldrig blive i sidste ende. Han ville rende rundt for sig selv, til han en eller dag blev fanget.
"Det smagte godt" siger han så og smiler igen, imens han kæmper for at dæmpe på rødmeriet, det ser alligevel helt forkert ud..

[Hoshikoi]

Hoshikoi smilede for første gang varmt til Cyrus og nikkede let ,, Det var så lidt, .. Du må endeligt komme forbi hvis du behøver noget, Eller bare fordi du har lyst " Hoshikoi lod let de lange og spinkle hænder glide over den hvide skjortes ærmer hvor han smørjede dem op til under albuen. Hans blege og lange spinkle arme kom til syne, Og det kunne ses at han var et barn der kom oppe fra norden. Han var hvid som sne ,, Næste gang kan jeg lave mad, Så behøver jeg bare at vide det lidt inden så jeg kan finde ingredienser frem .. " Hoshikoi lagde hovedet ganske let på skrå da Cyrus let rødmede igen. Han gled ind i læge rollen og med de blide øjne og det venlige smil strakte han armen over bordet og lod den let glide over Cyrus pande ,, Det virker ikke som om du har særlig feber, men det kan også bare være at den ikke er særlig stærk indu .. " Hoshikoi huskede tanken om at Cyrus også bare kunne rødme. Han smilede skævt - Nærmest lidt forlegent på sine ejne og Cyrus vejne.

[Cyrus]

Der går en hel del minutter, før det går op for Cyrus, at Hoshikoi lige har rørt ved hans pande, og han ser hurtigt ned i bordet, "uh.. øh... ja... ja.. selfølgelig" siger han hurtigt meget stammende, imens han ikke helt ved, hvordan han så pludselig skal reagere på noget som helst.
Jeg ville ønske, at det var mig der kunne invitere dig på mad eller sådan noget.. Måske hvis jeg bliver øremærket og kommer i skole.. så kan jeg måske få penge nok til at gøre det. tænker han med en fraværende mine, nej, jeg kunne lige så godt hoppe ud foran et tog så, de slår mig alligevel ihjel.. det var en dum tanke tænker han og ser så igen på lægen, "det er sikkert bare på grund af lidt kulde?" siger han så med et undskyldende smil, selv om han godt ved, at det ikke er derfor. Det er Hoshikois skyld at han rødmer, men det kan også være ligemeget - udover at Hoshikoi er en mand og det helt sikkert er forkert det her, så ville hoshikoi jo aldrig finde ud af det, medmindre at Cyrus selv fortalte ham om det her, og det har han ikke mod eller rygrad til.. Så hellere tie og undgå problemer.
Det er rarest når lægekatten ikke hader ham.. for noget, han ikke selv kan gøre for.
"Du behøver ikke at tænke på det" ^_^

[Hoshikoi]

Hoshikoi så eftertænksom ud. Det var ikke særlig godt hvis Cyrus fik feber og hans krop skulle kæmpe imod to ting på en gang. Hoshikoi så let på ham med de violette og blå øjne, imens han prøvede at læse hans tanker, men det var umuligt. Hoshikoi kendte ikke Cyrus godt nok til at kunne gætte sig frem, og der efter kunne den yngre dreng jo tænke på alt imellem himmel og jord. Hoshikoi lod let en hånd glide over halen der stadig lo varmene og tryg i hans skød før han drak det sidste rødvin ,, Hmm .. Måske " Hoshikoi så på Cyrus, og der efter lod han kort blikket glide rundt i stuen. Da Cyrus sagde at han ikke skulle tage sig af det, lo Hoshikoi ganske let ,, Jeg er jo din læge, så det er meningen jeg skal tage mig af det .. " Hoshikoi smilte skævt, da latteren havde aftaget, Men øjnene strålede stadig særligt efter den feminine latter ,, For hvis ikke jeg skulle tage mig af det hvem skulle så? Ingen har lyst til at gå syge rundt .. Det alle vil er at være lykkelige, "

[Cyrus]

"hm... " Cyrus tager en dyb indånding, hvorefter han så tager sig til brystet, imens han begynder at rødme igen, "Jeg har ondt her, hr. doktor" siger han så helt ærligt, "Og jeg har det varmt, men det er sikkert bare lidt forkølelse - jeg havde en frakke, men det blev væk på et tidspunkt, så jeg har gået i alt for lidt tøj"
Han sukker og ser ned i gulvet, imens han stadig har hånden ved brystet, "Når såret er helet, nok til at jeg bliver lukket ud på gaden, så er jeg sikkert i så godt helbred, at det ikke længere gør ondt her" siger han stille og smiler igen..
mon ikke jeg efter nogle måneder vil glemme dig, min underlige mystiske smukke doktor? hvis jeg nu rejser langt nok

[Hoshikoi]

// Bliver nød til at gå i seng med en spand .. nu forsøger min mave at forsvare sit mester skab i OL ><', svare engang imorgen

[Cyrus]

//oki

[Hoshikoi]

Hoshikoi vippede ganske let med de hvide øre. Ondti brystet kunne tyde på flere ting men dette var nok fordi at den yngre dreng var hved at få en forkølelse eller en influenza. Han imunforsvar var jo allerede igang med at klare flængen i hans ben. Hoshikoi svang let halen. Hans ellers så neutrale ansigte med de violette og blå øjne, der oftest havde det blide læge udtryk, og det venlige smil over læberne så nu næsten opgivende og irreterende ud ,, At vi mennesker sunket så lavt at vi begynder at stjæle fra dem der i forvejen ikke ejer særligt meget? " Hsohikoi lukkede let øjnene og satte sine smalle albuer i bordet og folede hænderne og lagde hagen på dem. Han tænkte ganske let og lyttede videre, til hvad Cyrus havde at sige ,, Altser .. Kromutter kommer sikkert ikke til at lade dig være her gratis med mad en gang om dagen, i længere ind en uge .. Men jeg tvivler på at dit ben er helt friskt, men hvis du har taget de piller jeg har gevet dig, så brudte du ha stængene ude af benet i løbet af to dage .. Men " Hoshikoi åbnede øjnene og så på Cyrus ,, Dit ben er jo sikkert ikke helt healet, Så du kan bo hos mig til det er friskt .. Når Kromutter smider dig ud " Hoshikoi smilede kort venligt før han drak det sidste af sit rødvin.

[Cyrus]

"...Hos dig" gentager han stille med et fraværende udtryk i ansigtet...
han ser genert ned i bordet, "Tak for hjælpen så angående det.." mumler han og ved ikke helt, hvad han ellers skal gøre, eller hvad han skal gøre ved sine hænder, så han sidder bare og trumler tommelfingrene imod hinaden.
"ja.. øh.. tak" siger han endnu engang, imens ørerne så igen lægger sig ned af siderne..

[Hoshikoi]

Hoshikoi lagde ganske let hovedet på skrå, og lod den lange hvide hale dumpe ned fra skødet og let lave en svingning igennem luften. Han tog let alt de havde brugt til morgenmaden, ind på bakken og lod der efter en hånd glide igennem det hvide luftige hår ,, Jeg er glad for at jeg kunne hjælpe, " Hoshikoi smilede skævt, før han ganske let så på Cyrus ,, Hvis dit ben ikke føles alt for slemt, vil du så låne en krykke af mig og følge med på min morgen tur igennem gaderne? Men kun hvis dit ben ikke dunker, eller gør ondt og hvis ikke du er for træt " Hoshikoi nikkede ganske let og næsten ubemærkeligt, tilfredst over sit tilbud før han let tog i bakken og rejste sig hvor han med sine lange flydene skridt i de sorte bukser gik op til kromutter og gav hende bakken. Han takkede hende let og vendte sig der efter imod Cyrus igen, og skubbede sin stol ind hved bordet og fålede sine hvide skjorte ærmer ned igen, imens han ventede på den yngre kats svar.

[Cyrus]

Cyrus rødmer voldsomt, da Hoshikoi spørger, om han vil med ud på en morgengåtur, "uh - j-ja jeg er helt .. øh.. sikkert frisk nok til en d... gåtur" siger han,i mens han bare rødmer mere og mere, så hans ansigt næsten er helt lyserødt. "Det gør ikke så ondt.. det kan jeg godt ja" selv om Cyrus så havde smerter eller lignede, ville han nok ikke fortælle det til Hoshikoi, hvis belønningen for hans tavshed omkring det så ville være en gåtur sammen med Hoshikoi. Wtf tænker jeg på! tænker han til sig selv og begynder at hade sig selv for sine bizare tanker.. hanerenmandhanerenmandhanerenmand!!!!

[Hoshikoi]

Hoshikoi så på Cyrus og efter en lille stille pause lo Hoshikoi ganske let imens han så undskyldene på Cyrus. Han lo let hånden glid op for munden imens han lo, Det var jo ikke pænt at le af folk! Men det var bare .. Sødt at Cyrus kom til at stamme ,, Det .. Må, .. Du virkeligt .. Undskylde " Det var ikke ofte folk kunne få Hoshikoi til at le. Kun hvis han kendte personen meget godt, og personen kendte ham så vidste han ofte hvordan det var inde i kroppen på den meget intiligente læge kat. Hoshikois hvide hår bevægede sig let omkring ham da han meget let rystede hovedet og smilede skævt og undskyldene til Cyrus ,, Så går vi lige forbi mit kontor, og henter en krykke til dig .. Og du kan låne min kitel " Hoshikoi smilede igen venligt og fik igen det ganske neutrale udtryg i ansigtet.

[Cyrus]

"Det er okay, tror jeg nok" siger han, da Hoshikoi ler, da han ikke kan se noget galt ved at le af sådan noget, selv om det bare gør Cyrus mere
Hans kittel! tænker Cyrus, imens han smiler ved tanken.. og stadig ikke kan lade være med at rødme. "Ehm ja okay" Han får rejst sig op og rykket stolen ind, hvorefter han så ser afventende på lægekatten.

[Hoshikoi]

Hoshikoi smilede skævt og så endu engang lettere undskyldene på Cyrus. Den høje spinkle, feminine mand lod let de violette og blå øjne glide rund før Cyrus også kom op, og de kunne gå det korte stykke der var ind til hans kontor. Eller arbejdtsplads, var det vel mere lempligt at kalde det? Hoshikoi gik med sine lange og flydene skridt i en rolig takt hved siden af Cyrus da de gik ud fra madsalen og imod hans lille værelse, som han havde fådet lov til at bruge til sine patienter. Hoshikoi tog let sin kitel og trak sine halvmåne formede læsebriller, med det sølv metal stæl og lagde dem på bordet før han rakte kitlen til Cyrus ,, Her, .. Den kan du bruge istedet for din jakke - Så kan vi håbe vi slipper for at du for feber eller noget andet uværk " Hoshikoi smilede venligt og de violette og blå øjne flakkede let blidt. Hoshikoi tog elev et vinrødt halsterklæde, der var godt slidt, og svang det om den lange spinkle hals. Han rømmede sig ganske let før han trådte ud af rummet igen og låste døren, Så de to kunne komme ud at gå i kvarteret. Hoshikoi betraktede let den kønne yngre dreng, der af en eller anden grund rødmede utroligt meget. Hoshikoi smilede kort skævt over sin tanke om at det måske var hans skyld .. Han havde den efekt på nogle stykker og det kunne være .. indviklet.

[Cyrus]

"åh.. tak" siger han og smiler taknemligt, da Hoshikoi giver ham kitlen..
Han følger derefter efter ham videre og ud.. "Hvor går du så hen ad" spørger han nysgerrigt, imens han betragter lægen. Hans ører er "rettet ud" igen og hans hale slår små sving, hvilket kan ses på lægekitlen der bevæger sig i takt med halen. "Og hvor lang er gåturen?" spørger han så og håber mest at den er længere end bare lige et par meter og så tilbage igen eller det der minder om det.

[Hoshikoi]

// Mt, Et eller andet sted jeg lige finder ud af xD!

[Tenshi]

Tenshi kommer ind ude fra.. der er en del katte herinde i dag.. nogle af dem vinker til Tenshi.. de som har mødt ham, mens nogle andre, som aldrig har mødt ham før, sidder helt og får hjertebanken af nervøsitet.. for nogle ville det jo være som at møde sit største idol..

Tenshi er træt.. han går ned og sætter sig på en stol i hjørnet, lader sig falde ind over bordet hvor han så bare ligger tungt med halvlukkede øjne.. Ham og Kio havde skilt deres veje efter undergrunden da de slap væk dagen før.. Tenshi ville helst ikke med Kio hjem.
urhg.. hans tæer krummer sig i skoene. Han har skam ikke glemt hvad Kio gjorde mod ham.. alene tanken får ham til at skyde børster.

[Kinaii]

Kinaii går langsomt ind i rummet, han ved godt at lederen er der idag, men han siger ikke noget til det. Han humper let på den ene fod, og hans skæve hale vifter fra side til side. Det stride hår stritter ud over det hele og han fumler med et stykke elektronik mellem sin ene hånd, hvor to ud af de fem fingre mangler. Han er ganske rolig, og sætter sig på et bord der har en respektabel afstand til Tenshi. Han har set ham før, og han har godt hørt om episoden fra den foregående dag.
Han er dog helt fordybet i sit elektronik.

[Tenshi]

Tenshi sidder bare for sig selv, lænet ind over bordet..
Forhelvede... jeg kan ikke fatte... det han gjorde.. han knuger øjnene hårdt i.. alene bare at tænke på det, får frygten til at stige i Tenshi.. Noget som ellers ikke sker specielt tit.. Nej, Tenshis frygt er meget begrænset.. til kun en enkelt ting.. Men der er frygten tilgengæld også stor.. Den frygt.. det er vel egentlig kun Kio som kender til den?
Han bemærker ikke Kinaii.. hvorfor skulle han det? Kinaii er en kat ud af alle de andre katte.. sågar en han ikke kender.. ingen betyder mere eller mindre end de andre.. og Tenshi vil beskytte dem.. alle som en.. Men han taler sjældent til dem han ikke kender..