Catnapping

[Palmers]

Ashley fnøs. Det var nok for nu. Rom blev ikke bygget på en dag. Han fjernede sin fod fra den anden og så hånende på ham. "Fint nok... Nu kan du passe dig selv lidt," Sagde han overlegent og gik over og samlede fjernbetjeningen op. "Oh, jeg burde nok også fortælle dig, at selv hvis det nogensinde lykkedes dig at komme fri af snorren og så prøver at forlade lejligheden her, vil du få nok stød til at dø på stedet - helt automatisk. Ganske smart ikke?" Sagde han med en henkastet tone. Så forlod han lokalet med komanderen.

Han kløede sig lidt i nakken og strakte sig. Det var også på tide han fik ordnet det papir arbejde.

[Nathaniel]

Nathaniel krummede sig sammen. Han trak vejret dybt ind og skævede op til Palmers. "Meget," mumlede han. "Men jeg er ikke overrasket." Han skubbede sig op og sidde og tog en hånd foran munden, da hans mave vendte sig voldsomt. "Er det muligt med et toilet besøg? Eller bare en skraldespand..."

[Palmers]

Ashley vendte sig om og så tilbage på kræet. Ideen om at have en kattebakke i sit soveværelse var ikke ligefrem tiltalende. Han rullede med øjnene og gik ind og bandt kræet op. han greb fat om dyrets krave og snerrede så ganske roligt, men truende: "Du får lov at gå omkring herinde, men hvis du laver bare som den mindste smule ballade,..." Han viftede igen med fjernbetjeningen, som afslutning på sin sætning. Så smed han katten fra sig og vendte tilbage til stuen.

[Nathaniel]

"Jeg skal prøve," mumlede Nathaniel efter Palmers var gået. Han så op i loftet og fik kontrol over sig selv. Til sidst rejse han sig og gik mod badeværelset, selvom han ikke længere havde egentlig brug for det.

[Palmers]

Ashley begyndte snart på papirarbejdet. Han gik højt op i at det blev gjort korrekt og var meget omhyggelig. Flere timer senere blev han endelig færdig og strakte sig træt. Klokken havde efterhånden passeret midnat og han kunne godt mærke at han ikke havde spist i snart tolv timer. Han sukkede og rejste sig fra sit skrivebord i det lille arbejdsværelse, der lå ved siden af stuen. Han gik ud i køkkenet og kastede et blik rundt. Han strakte sig igen og gik så hen til køkkenet og fandt en gryde og noget spegetti frem.

[Nathaniel]

Nathaniel havde kastet op en gang, ved at stikke fingren i halsen, før han var gået tilbage til soveværelset. Han havde sat sig på sengen og spekuleret på om det var muligt for ham at komme ud af fangeskabet, men hvis han skulle ud i live, kunne han ikke finde på noget, lige på det første. Til sidst faldt han i en halv døs, men ville hurtigt vågne, hvis Palmers kom ind i rummet.

[Palmers]

Ashley kogte vand og hældte spegettien gruden. Han skævede over til soveværelset. Hvis kræet skulle overleve skulle det vel spise? Han hældte en potion mere i gruden og fandt så noget oksekød frem. Hans kødsovs var meget simpel - kød, flåede tomater, løg og kryderier. Han fik hurtigt bikset det hele sammen. Han var bestemt ikke en mesterkok, men han levede efterhånden af spegetti med kødsauce, så det kunne han trods alt lave uden det brændte på. Han tog de tog tallekner og stilte dem tøvende på bordet. Burde kræet spise ved bordet sammen med ham, eller var det ebdre at stille hans tallerken på gulvet? Han rystede bare på hovedet og lod den stå. Der var ingen grund til at tænke så meget over det. Han gik over til soveværelset og stilte sig i døren. Han havde stadig fjernbetjeningen på sig, for en sikkerheds skyld. "Kræ! Vågn op! Spisetid!"

[Nathaniel]

Nathaniel løftede hovedet med et sæt og så sig lettere desorienteret omkring. "Hvad?" spurgte han overrasket og rejste sig for sengen. Han havde langt fra forventet at få mad, selvom han kunne mærke sulten knuge i maven. På trods af hundens tidligere behandling af ham, var det jo venlighed, at tilbyde ham mad.

[Palmers]

Ashley så lidt vuderende på den anden og vendte så tilbage til stuen. Der var ikke noget værre end kold mad. Han satte sig ved bordet og begyndte at spise. Han var for træt og sulten til at bekymre sig om katten fulgte med ind for at spise. Han skulle bare have noget indenbords og så i seng. Han kiggede eftertænktsomt ud af vinduet. Hvor skulle kræet egentlig sove? i fodenden eller sådan noget? han kunne jo selvfølgelig også smide den ind på sofaen...

[Nathaniel]

Nathaniel så efter hunden og bed sig i læben. Han var virkelig sulten og hunden lod til at være lige så sulten som han følte sig. Han gik hen til døren og så ud. Var det et trick? Hunden havde sagt at han ikke måtte forlade værelset, men... Hans tanker stoppede, mens han betragtede hunden spise. Han var for sulten til at forspilde chancen for et måltid. Han gik hen til bordet sig og satte sig.

[Palmers]

Ashley så kort op da katten satte sig. Han lavede en gestus imod tallerknen for at vise det var okay at spise. Han selv var næsten allerede færdig med sin egen mad. Han gned sine ømme skuldre lidt. Det gjorde noget ved en at skrive så mange rapporter i træk. Han spiste hurtigt op og gik så igang med opvasken. "Du sover på sofaen i nat. Og du bliver på den indtil du får besked på andet. Forstået?" Sagde han træt.

[Nathaniel]

Nathaniel skovlede hurtigt maden indenbords og tørrede sig først om munden, da han var færdigt.Han nikkede og betragtede hunden. Han tog sig til nakken, rejste sig med tallerkenen og gik hen til hunden med den. "Tak for maden."

[Palmers]

Ashley nikkede bare til svar, skønt han var en smule overrasket. Kræet havde rent faktisk manere... Han klarede den sidste opvask og gik så til soveværelset. På vejen smed han bukser og t-shirt over på stolen i soveværelset. Han stilte sig i døren for at sikre sig katten lagde sig på sofaen. "G'nat kræ," Sagde han så og lagde sig ind i sengen. Heldigvis sov han aldrig tungere end at han ville høre hvis nogen prøvede at snige sig ind på ham, men for en sikkerheds skyld sov med fjenbetjenigen i hånden.

[Nathaniel]

Nathaniel gik hen og satte sig på sengen, men blev der kun til han var sikker på at Palmers sov, så begyndte han at gå lydløst rundt i stuen og så sig omkring. Han stoppede foran døren til arbejdsværelset, men valgte at vendte med at undersøge det, til hunden ikke var i huset. Han vendte tilbage til sofaen, hvor han lagde sig til at sove.

[Palmers]

Den næste morgen vågnede Asher som sædvanligt ved lyden af sit vække ur. Selv om han ikke skulle på arbejde foretræk han at stå tidligt op og løbe en kort tur på mellem ti og tyve kilometer. Han strakte sig og musklerne i hans krop spændtes. Han rejste sig op og fik fat i sine bukser som han smuttede i inden han gik ud i stuen, på vej til køkkenet efter morgenmad. Han havde fuldstændig glemt alt om katten.

[Nathaniel]

I løbet af natten havde Nathaniel spredt sig ud over sofaen. Han lå på maven med det ene ben liggende halvt op af sofaryggen og en arm ude over kanten, så hans hånd rørte jorden. Hans øre spjættede kort ved lyden af vækkeuret og han mumlede utilfreds ved at blive vækket. Hans hale løftede sig og slog dovent små buer i luften, mens han prøvede at sove videre. Dog løftede han hovedet, da han hørte fodskridt i stuen, og så efter hunden. Han havde ikke glemt hvor han var, da smerten fra gårsdagens behandling stadig lå i hans krop.

[Palmers]

Ashley stoppede op da noget bevægede sig på hans sofa. Hans blik faldt hurtigt på katten, som han stirrede undrende på i noget tid. Hans hovede var ofte sløvt om morgnen efter en lang aftens arbejde. Først efter næsten et minut gik det op for ham at kræet på hans sofa var et han havde taget med hjem fordi det have irriteret ham så groft... Og så fordi det var sjovt selvfølgelig. Han rystede lidt på hovedet og kløede sig i nakken. Hvad havde han egentlig tænkt sig at gøre med kræet? det ville sikkert lave ravage hvis han forlod lejligheden. Hna sukkede og gik ud i køkkenet.

"Sulten?" Spurgte han kort. Nu da gårsdagens irritation og vrede var dampet lidt af ham opførte han sig en smule venligere. Dog var en kat stadig en kat, og han havde stadig samme holdning som dagen før.

[Nathaniel]

Nathaniel gabte og strakte sig. "En smule," svarede han og skubbede sig op at sidde. "Vil det sige at jeg har tilladelse til at flytte mig fra sofaen?" Han kløede sig bag øret og så op på hunden. Han virkede ikke så slem. Måske havde han bare fanget ham på det forkerte ben dagen før, måske kunne han få lov at gå igen... Han skubbede hurtigt tanken til side. Efter hvad han havde set igår, var han sikker på at hunden aldrig ville lade ham gå frivilligt.

[Palmers]

Ashley viftede bare med huden og nikkede kort. Nu hvor han var vågen betød det ikke så meget hvor katten opholdt sig. Så længe han kunne holde styr på den. Han noget toats i toasteren og satte kaffe maskinen igang. Så strakte han sig og gik ud for at hente morgen avisen - en del af hans morgenrutine. Så satte han noget forskelligt pålæg på bordet sammen med toasten og kaffen.

"Du drikker vel kaffe kræ?" Spurgte han og satte sig ned med avisen. Han studere forsiden lidt og tog så en slurk af sin kaffe. Nogle katte var blevet henrettet dagen forinden for hærværk... Der stod også noget om nogle katte der havde bombet et indkøbscenter, men det var skrevet som en meget kort artikel der mest omhandlede de pårørendes familier. Når det endelig lykkes kattene at på ram på hundene blev der ikke gjort noget stort ud af det - de skulle nødig tro at det overhovedet påvirkede hundende.

[Nathaniel]

Nathaniel rejste sig og gik hen mod bordet. Han satte sig forsigtigt og betragtede hunden. "Jeg har aldrig fået rigtig kaffe før," svarede han roligt og så rundt. Han var usikker på hvordan han skulle opføre sig, eller hvor han skulle gøre af sig selv. Han tog sig til nakken lod blikket vandre, i stedet for at så på hunden. Han tanker strejfede hans søstre. Hvad ville de gøre, når han ikke længere var hjemme? Godt nok var de flyttet hjemmefra, men nogen gange kunne de godt finde på at komme forbi, hvilket han altid fandt meget hyggeligt. Hand blik strejfede hunden. Hvem var han egentlig? Han havde ikke fået et navn under deres korte bekendskab,og det irriterede ham faktisk en smule at han blev ved med at kalde ham for 'Kræ'.