|
|
Post by Palmers on Apr 13, 2011 15:20:33 GMT -5
Ashley smilte og klappede katten på hovedet. "Sådan ja," Sagde han rosende, som når man talte til et kæledyr. Så faldt hans øjne på den beskidte tøjklump i kattens ærme og han rynkede på næsen. "... Du kan ikke tage det der på," Sagde han. "Det er direkte ulækkert." Han tog tøjet fra Nathaniel og fandt en badekåbe frem til ham i stedet. "Jeg smider det her til vask.... Vi må nok ud og købe dig noget nyt tøj når det her er blevet vasket... imellem tiden kan vi jo tjekke dig for lus," Sagde han og fandt en lussekam frem fra en af skufferne.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Apr 13, 2011 15:29:25 GMT -5
"Men..." protesterede Nathaniel, da tøjet blev taget fra ham, og da han fik badekåben i favnen, tog han sig til hovedet. "Synes du ikke snart du har sendt mig igennem nok? Jeg ender jo med at føle mig som en pyntegenstand!" Han slog irriteret ud med armene, men bevarede taget i badekåben. "Har du virkelig ikke noget bedre at tage dig til?"
|
|
|
|
Post by Palmers on Apr 13, 2011 16:19:05 GMT -5
Ashley rullede med øjnene. "selvfølgelig har jeg det, men det hele ville jo være spildt hvis jeg lod dig gå i så beskidt tøj og svine dig til igen - sig hellere tak fordi jeg tager mig af dig kræ," sagde han irriteret og hev så katten med ud af badeværelset. Han fik smidt tøjet til vask og satte så katten foran tv'et på sofaen. "Glo noget tv imens jeg tjekker dig for lus," sagde han og tændte tv'et. Han gav kommandere til katten så den selv kunne vælge hvad den ville de og gik ellers igang med at lussekæmme.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Apr 13, 2011 16:29:36 GMT -5
Nathaniel prøvede at komme fri, men havde allerede fundet ud af at han ikke kunne komme fri fra Palmers, når denne først havde fat i ham. "Jeg håber lus smitter..." mumlede han og lænede sig tilbage i sofaen. Han havde ikke lyst til at se tv, da det sikkert ville distrahere ham fra Palmers aktiviteter. Han ville helst undgå at blive udsat for mere af hundens rengøringsvanvid.
|
|
|
|
Post by Palmers on Apr 14, 2011 9:11:56 GMT -5
"Det kan jeg garentere at de gør," svarede han mens han undersøgte den andens hovedkuls grundigt. "Om ikke andet så trænger du til en skælshampoo." han søgte rundt i den andens hår. Han måtte putte kræet i noget tøj bagefter så de kunne komme ud og købe noget mere... Der manglede vidst alligevel noget at spise til aftensmad. Måske han også skulle få katten øremærket. Han kunne ligeså godt få det gjort nu da han havde fri. Han burde godt nok også få lavet nogle flere rapporter... Ashley sukkede. Der var meget arbejde i at have et kæledyr.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Apr 14, 2011 9:19:13 GMT -5
Mirakuløst var der ingen lus i Nathaniels hår, da det var for tyndt og lyst til at de kunne leve behageligt. Han slog utålmodigt halen mod sofaen, men sad dog stille nok til at det ikke ville irritere Palmers. "Allerede træt af mig?" spurgte han, da Palmers sukkede. "Du kan bare lade mig gå. Det ville gøre os begge lykkelige."
|
|
|
|
Post by Palmers on Apr 16, 2011 5:29:16 GMT -5
Ashley rullede med øjnene. "Ja, det ville du kunne lide hva'?" sagde han og lagde lussekammen fra sig. "Du har ingen skadedyr i pelsen, så vi må hellere de at gå dig i noget rent tøj før vi går ud." han så eftertænktsomt på katten. "Vi må se om jeg har noget der passer nogenlunde." sagde han. Katten var en del mindre i mere skravlet end ham. Han gav tegn til at Nathaniel skulle følge med og gik ind i soveværelset for at rode i skabet.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Apr 16, 2011 5:36:53 GMT -5
"Ud?" Nathaniel kom på benene og fulgte efter hunden. Havde han virkelig tænkt sig at tage ham med ud? Måske ville han få en chance for at... Han tankerække døde, da han huskede halsbåndet, der stadig lå om hans hals. Han kunne ikke stikke af så længe han havde det på, uden at hunden ville dræbe ham. Han bed sig i læben. Hvis han nu fik fat i fjernbetjeningen... Men den havde hunden altid på sig.
|
|
|
|
Post by Palmers on Apr 22, 2011 15:06:21 GMT -5
Ashley fandt det mindste sæt tøj han kunne finde frem og smed det over til Nathaniel. "Tag det her på," sagde han og tog selv tøj på og fandt et par sko, nøgler, pung, telefon samt komanderen til Nathaniels halsbånd. "Du bliver sku dyr i drift," sagde han og strakte sig. Han ville hive den anden med til øremærkning på vejen hjem, så ejerskabet kunne blive fuldbyrdet - desværre kostede selv det penge. Godt Ashley blev betalt så godt.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Apr 22, 2011 15:18:27 GMT -5
Nathaniel trak tøjet på og prøvede at ignorere hvor løst det sad, og det faktum at bukserne nær gled af ham. "Du kunne bare lade mig gå i mit eget tøj," bemærkede han henkastet. "Det kan vaskes. Forresten, hvor er mine støvler?" Han rynkede brynene, men kunne ikke komme i tanke om han havde set dem under sit ophold, selvom han ikke ligefrem havde ledt efter dem.
|
|
|
|
Post by Palmers on Apr 22, 2011 15:35:00 GMT -5
"Ja, men hvad skal du have på mens det er til vask?" spurgte han, som om det afgjorde sagen. "De laser? Jeg har smidt dem ud - du låner de her for nu," sagde han og kastede et par gamle All Stars sko, som Ashley aldrig rigtig havde fået brugt. De var ikke rigtig hans stil. "Lad os komme afsted," sagde han og slog udendørs systemet til Nathaniels halsbånd så han kunne gå udenfor uden at få stød.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Apr 22, 2011 15:47:19 GMT -5
Nathaniel stirrede efter Palmers. De støvler havde kun været et par år gamle, og havde kostet ham en halv formue, og de havde i hvert fald et par gode år tilbage. "De støvler var næsten nye og i udemærket stand," mumlede han og tog sig til hovedet. Hunden gav ham hovedpine. Han ville sikkert kunne leve et halv år, hvis ikke et helt, med de penge som tøjet han havde på nu var værd. "Hvorfor fanden gør du det her? De fleste hunde ville være ligeglade!" Han fik skoene på og fulgte med Palmers.
|
|
|
|
Post by Palmers on May 2, 2011 13:14:05 GMT -5
Ashley skar en grimase. "Fordi jeg ejer dig nu - som mit kræ, repræsentere du mig - Aka ligner du lort, tager jeg mig dårligt ud," Svarede han og låste døren før de forlod stedet. De fik både købt sko, tøj, nattøj, tandbøste og alt muligt andet, som var nødvendigt for at Nathaniel kunne leve ordentligt hos Ashley. Derefter hev Ashley, som planlagt, Nathaniel hen til en klinik hvor han ville blive øremærket, frivilligt eller ej. Ashley havde jo så høj rang at der ikke engang blev sat spørgsmålstegn ved hans ordre.
Et par timer senere fandt Ashley sig selv tilbage i lejligheden med kræet. Han havde slået inddørssystemet til igen med det samme de trådte ind og sad nu på sofaen med en kold dåse øl og slappede af foran tvet.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on May 2, 2011 13:31:54 GMT -5
Nathaniel sad ved siden af sofaen, på gulvet, da han nægtede at sidde ved siden af Palmers, men ikke vidste hvor han ellers skulle være. Stuen var det mest interessante rum, trods alt. Han havde skiftet til nogen af det nye tøj. Da de havde været ude, havde han virket glad og havde fulgt med Palmers uden at lave problemer, mest fordi at han regnede med at Palmers selskab forhindrede at han fik tæsk af de andre hunde. Men da turen til øremærkingen kom, blev han modvillig og prøvede at slippe uden om det, hvilket havde skaffet ham en flækket læbe, som var heldigt sluppet.
Han hev sig fraværende i øret og fastholdt sin surmulen, selvom stilheden nagede ham. Han fattede ikke at Palmers bare kunne slappe af, men selvfølgelig. Hunden havde overtaget, og han vidste det. Han sukkede og gned sit ansigt.
|
|
|
|
Post by Palmers on May 4, 2011 14:42:54 GMT -5
Ashley så irriteret imod hårbolden på gulvet. Den havde ikke givet andet vrøvl på trods af hvor pænt han indtil videre havde behandlet den. I virkeligheden skulle den krympe i respekt of taknemlighed - eller i det mindste frygt - men i stedet opførte den sig allerede som et forkælet barn der var utilfreds over ikke at måtte spise slik før maden. "Hold op med at skabe dig," vrissede han. "Du har det sku godt her."
|
|
|
|
Post by Nathaniel on May 4, 2011 14:53:05 GMT -5
Nathaniel vendte hovedet mod Palmers. "Godt? Kalder du et liv i fangeskab godt?" udbrød han og rejste sig. "Et liv er ikke godt fordi man har fint tøj, eller et tv." Han slog vredt ud med hånden mod tv'et. "Hvordan ville du have det hvis nogen tog din frihed fra dig? Du har slet ikke tænkt på at du har ødelagt alt for mig, ALT! Jeg kan ikke tage hjem, end ikke for kort tid, med det her," han pegede på øremærket. "Nu er jeg hverken velkommen i din verden, eller min egen! Jeg er et udskud. Jeg kan ikke engang se..." Han bed sig i læben, da han ikke havde tænkt sig at fortælle hunden om sine søstre. Han rystede irriteret på hovedet. "Det er din skyld alt sammen!"
|
|
|
|
Post by Palmers on May 4, 2011 15:42:23 GMT -5
Ashley rejste sig op. Som sædvanlig var hans lunte ekstrem kort og han mærkede iskold vrede skylde ind over sig. To sekunder koliderede hans fod med den andens skulder. Han sparkede den anden i jorden og plantede så sin fod i den andens marve, hvor han lagde pres på.
"Åh, tro mig, du har det godt lige nu... " Sagde han med et koldt smil. "Det hele kan nemlig blive så meget værre!"
Han trampede hårdt ned på den anden igen.
"Ja du er et udskud! Husk på det! Du har ingen andre steder end her at høre til længere! Ingen stoler på en lille forræder kat uanset hvad du fortæller dem! Husk det! For du har ingen steder at tage hen hvis jeg beslutter mig for at smide dig ud en dag!" Snerrede han og sparkede så den anden i hovedet.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on May 4, 2011 15:57:48 GMT -5
Nathaniel trillede om på maven og hostede, da han mærkede væske løbe ned i sin hals. Han kunne smage blodet i munden efter sparket. Han løftede sig op og så op på Palmers med et hadefuldt blik, mens han langsomt kom på benene. "Som om jeg kunne glemme det," hvæsede han og knyttede hænderne. "Jeg er jo fanget her med dig." Han spyttede orderne ud, så det var tydeligt at det var en fornærmelse. Han havde ikke tanke for den smerte Palmers kunne udføre på ham, da han kun kunne mærke smerten fra tabet af sine søstre. "Bare fordi du ingen har, der holder af dig, er det ikke ens betydende med at der nogen der elsker mig! Du ved ikke engang hvad du har berøvet mig!"
|
|
|
|
Post by Palmers on May 4, 2011 16:05:26 GMT -5
Ashley skar en grimase i raseri. Nathaniel havde ramt et ømt punkt og det gjorde kun vreden værre. Han samlede den anden op ved kraven og løftede ham fra jorden så den anden måtte holde fast for ikke at blive kvalt.
"Hvad har jeg berøvet dig? Din elskede familie? Så har jeg sku kun gjort dig en tjeneste! Familie er det skidt der tager på en og så vender en i ryggen! Som din vil gøre hvis de ser den der!" Snerrede han og gjorde tegn mod Nathaniels øremørke, der egentlig mest af alt lignede en ørering. Familie og kærlighed var ikke et emne man skulle nærme sig med Ashley. Den slags var for længst blevet noget grimt og blandet med had. Det samme galt katte.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on May 4, 2011 16:12:50 GMT -5
Nathaniel greb fat om Palmers håndled og gispede svagt, da han fik svært ved at få vejret. Han bed munden sammen. Det var det hans far og stedmor havde gjort, vendt ham og hans søstre ryggen. "Du ved ikke hvad du taler om," gispede han stædigt og strammede hårdt taget i Palmers. Hans negle skrabede mod Palmers hud. "De ville ikke vende mig ryggen. Vi ved hvordan det er at blive efterladt. De vil ikke-" Han trak besværet vejret ind. "skubbe mig væk."
|
|
