|
|
Post by Palmers on May 12, 2011 16:31:36 GMT -5
Der gik kanp to sekunder før Ashley havde smækket den anden ned på sofaen og lændt sig ind under. Vrede boblede i ham og han råbte:
"HVAD FANDEN BILDER DU DIG IND?!!"
Hans tænder var presset sammen i en snerren og hans øjne skød lyn.
"DU VED IKKE EN SKID, DIT SKVAT!"
Han tog et hårdt tag i kattens kæbe, så denne ikke ville kunne vende ansigtet væk.
"SYNTES DU MÅSKE JEG SKULLE HAVE LADET HENDE DRÆBE MIG I STEDET, HVA?!! VILLE DE HAVDE VÆRET SÅ MEGET BEDRE?! BLAND DIG IKKE I ANDRES FUCKING SAGER EDMINDRE DU VED HVAD DU FUCKING TALER OM!" tordnede han. Hans stemme var truende og hans greb om den anden blev ved med at stremmes. Ukontrolabel vrede bølgede igennem ham. Nathaniel havde ramt nogle knapper det ikke var meningen man skulle trykke på.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on May 12, 2011 16:38:08 GMT -5
Nathaniel hvæsede og rykkede frem mod Palmers, selvom han knap kunne rykke sig i hundens greb. "Jeg er ligeglad med hvad fanden jeg ved om sagen!" skreg han. "Hun var din søster! Dit kød og blod! For min skyld kunne hun havde dræbt dig! Du fortjener ikke at leve!" Han spyttede ordene ud og prøvede at slå ud efter Palmers, med fingrene let krummet som klør. Han var næsten ligeglad med hvad han ramte, bare han kunne komme fri og væk fra det monster der holdt ham fast.
|
|
|
|
Post by Palmers on May 12, 2011 16:55:51 GMT -5
Ashley lavede en grimase. I et ryk smed han katten imod nærmeste væk.
"Hvis du er så glad for min søster, kan du jo passende få lov til at blive sendt samme vej som hende! Så kan du jo hilse! Hun vil være eldevil med sådan et lille kattebæst som dig!" Snerrede han vredt og stormede så ind i soveværelset hvor han låste døren. Han ville få Nathaniel aflivet dagen efter. Aflivet eller kastreret. Hvad som helst der kunne fungere som afstraffelse. Han tog et par skridt ind i rummet og kolapsede på sengen. Hans søster ville sikkert blive glad for at blive forenet med et kræ som nathaniel. Hun ville ihvertfald blive glade for at se ham end hun ville for at se Ashley. Hans kærlige søster hadede ham vel selv fra den anden side af graven.
Ashley lod en arm flade over hans ansigt. Forbandet være det hele. Han skulle have bare havde holdt sin kæft i stedet for at lade kræet vide noget. Hvorfor fanen havde han også fortalt ham det? Han havde aldrig fortalte nogen anden det... Måske var det bare fordi der med sikkerhed ikke ville komem problemer ud af at fortælle kræet det? Eller det havde han ihvertfald troet... Han sukkede.
"Casandra," hviskede han lavt. Han havde ikke sagt hendes navn siden hendes død. Det var så nostalisk. En enkelt tårer gled ned over hans ansigt. For meget...
|
|
|
|
Post by Nathaniel on May 12, 2011 17:06:17 GMT -5
Nathaniel stirrede efter hunden. Et øjeblik havde han været overbevist om at hunden ville dræbe ham. Hans brystkasse bevægede sig hurtigt op og ned og hans hjerte slog hurtigere end nogensinde før. Han kom rystende på benene og prøvede ihærdigt at berolige sig selv. Han skjulte ansigtet i hænderne. Hvad skulle han gøre? Med det forbandede halsbånd kunne han ikke gøre noget.
Hænderne faldt brat ned langs hans side, da han satte kursen mod køkkenet og begyndte at rode rundt i skufferne efter en kniv. Ikke en der var stor, men en der var lille nok til at kunne komme ind under halsbåndet, uden at skade ham. Han havde glemt alt om at være lydløs.
|
|
|
|
Post by Palmers on May 12, 2011 17:15:00 GMT -5
Ashley lagde ikke mærke til lydende i køkkenet. Han var så udmattet. Han havde fjernbetjeningen hos sig i værelset, så han frygtede ikke for problematikken ved at have katten vandrende rundt i huset. han regnede med at den bare ville lægge sig og sove. Han kunne jo ikke vide hvad den prøvede på. lige så lidt som den kunen vide at dens forsøg nemt kunne komme til at slå den ihjel, hvis den da ikke var utroligt heldigt. Et forkert snit og strømmen ville gå amok, som en form for selvdestruktions mekanisme - netop designet til situationer som denne.
Så imens Nathaniel roede rundt faldt Ashley stille hen. I hans underbevidsthed blev han plaget af sin søsters livløse øjne og vredes skrig.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on May 12, 2011 17:24:47 GMT -5
Nathaniel rystede stadig, da han fandt en kniv der kunne bruges. Han prøvede forsigtigt at lirke den ind under halsbåndet, men kniven var alligevel for stor og det skaffede ham et par små rister på halsen. Han bandede lavmælt og prøvede at rykke forsigtigt i halsbåndet, så han fik mere plads at arbejde på, dog forhindrede hans rystende hænder fin arbejde og han fik rykket for hårdt i det. Med et lavt udbrud, der næppe var højt nok til at vække Palmers, sank han om på jorden. Kniven i hans hånd nåede at lave en flænge hen over hans kraveben.
Efter et par timer vågnede han på køkkengulvet. Hans hoved gjorde ondt og han kunne ikke huske hvad der var sket, for en tid. Han kom på benene, efterlod kniven uopdaget i køkkenet, og gik hen til sofaen, hvor han faldt om og sov med det samme. Hans krop var fuldstændig øm efter dagens begivenheder.
Sult vækkede ham tidligt den næste morgen. Han gned let sit hoved, hvor en voldsom hovedpine havde forplantet sig, og for det ikke var nok sendte hver bevægelse et jag af smerte gennem hans krop. Alligevel fik han rejst sig fra sofaen og gik ud i køkkenet, hvor det første han fik øje på var kniven på gulvet. Han stirrede på den og følte hen over sit kraveben kun for at finde indtørret blod. Han kradsede lidt i det, før han tog kniven fra gulvet, gjorde den ren og lagde den på plads igen. Han mave knurrede og han vendte opmærksomheden mod sin glubende sult. Han fandt æg og bacon i køleskabet og begyndte straks at lave morgenmad til to.
|
|
|
|
Post by Palmers on Jul 25, 2011 15:53:56 GMT -5
Ashley vågnede ved duften af mad. Han rynkede på nasen og tog sig til hovedet. Havde han sat mad over i søvne? Det syntes han ikke at huske.... Hans hovede gjorde ondt. Havde han drukket.... Nej, han arbejde dagen før... Men der var noget andet... Hjertet sank i hans bryst. Han havde været op at skændes med det kræ han havde slæbt ind, og kommet i tanke om noget ubehageligt... det vendte sig i ham... For fanden da... bare katten ikke have skilt huset ad i protest... han skulle have smidt ham ud... på den anden side... han bed sig i læben... nu hvor katten kendte til det med cassandra... ingen ville tro ham, men sladder gik jo og hvis der på nogen måde blev sået tvivl... så ville han komme i alvorlige problemer... Han slog sin hånd imod panden... Han kunne ikke længere skille sig ad med katten! Pis og...
Irriteret løftede han sig fra sengen og gik imod køkkenet... Forhåbelig var der kaffe... ellers ville han blive nød til at kværke kræet...
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Jul 25, 2011 16:11:11 GMT -5
Nathaniel vendte baconen, omtrent på det tidspunk hvor Palmers forlod sengen. Hans øre vendte sig svagt mod soveværelset, for at opfange lydene. Hunden var oppe, hvilket betød at den ville få varm morgenmad. Nathaniel skulle nemlig ikke nyde noget af at vække dyret.
Han bed sig i læben. Hunden var sikkert stadig pisse sur fra gårs dagen og Nathaniel kunne ikke klare endnu et skænderi, mest fordi at han vidste at hunden kun ville smadre ham mere. Han tog sig til skulderen og masserede den lidt. På den anden side kunne det ved ikke blive meget værre. Han følte sig allerede gennembanket og han havde knap være der fire dage.
Han vendte sig mod brødristeren og måtte studere den lidt, før han fandt ud af hvordan den fungerede, først der fik han sat brødet over. Kaffemaskinen var den næste, men han kunne ikke finde rundt i den og endte med at stå og se på dem med et dumt og håbløst udtryk i ansigtet.
|
|
|
|
Post by Palmers on Jul 25, 2011 17:08:05 GMT -5
Ashley smilte for sig selv. Det morede ham af en eller anden grund at se det andet væsen fortvivle over kaffemaskinen. Han lændte sig op af bordet bag katten og sagde:
"Du putter et filter i foroven, putter kaffe og vand i og så trykker du på knappen der," Forklarede han i et underholdt tonefald.
Hans rolige ansigts udtryk ændredes dog hurtigt da hans øjne faldt på blodet på den andens hals, der sad i indtørret klumper. Hans udtryk skiftede fra overrasket, til vredt, til lettere irriteret. Den anden havde forsøgt at komme fri... Det var utilgiveligt... men samtidig kunne han godt forstå efter gårsdagen... og lige nu var det vigtigere at tjekke hvor slemt det var. Han fandt komanderen frem og gik over imod den anden.
"Sæt dig ned på gulvet," kommenderede han.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Jul 25, 2011 17:14:49 GMT -5
Nathaniel var begyndt at sætte kaffen over og lagde ikke mærke til Palmers skift, før han talte. Han vendte hovedet mod hunden og sank langsomt ned på gulven, uden at slippe Palmers med øjnene.
"Baconen er ved at brande på," sagde han lavt, netop som en let brandt lugt bredte sig fra komfuret, dog turde han ikke at rejse sig, for at redde maden.
|
|
|
|
Post by Palmers on Jul 25, 2011 17:34:37 GMT -5
Ashley kastede et blik på komfuret og tog baconen af komfuret og slukkede for det før han vente sin opmærksomheden tilbage imod kræet på gulvet. I det mindste lyttede det efter... men for en sikkerheds skyld... Han satte sig ned på hug og måtte den andens øjnene med et iskoldt, borende blik.
"Hvis du prøver at flygte igen, så svæger jeg, det vil blive det sidste du gør," Sagde han i en lav truende stemme.
Efter at være sikker på at meddelsen var trængt igennem trykkede han på en af knapperne på kommanderen og lagde så hænderne om den andens hals. Fingertryksaflæseren på bagsiden sagde et højt bip og halsbåndet faldt til jorden.
"Sid stille!" Beordrede Ashley og rejste sig så og gik over til vasken hvor han fandt en klud og skyllede den i varmt vand. To minutter efter havde han fyldt en balje med varmt vand og sad ved siden af katten med den, en klud, sprit til at rense med og nogle bandager.
Forsigtigt gned han kluden imod den andens sår og fik vasket alt blodet af. Derefter rensede han alle sårene - han skulle ikke nyde noget af en betændt kat - og lagde bandager om den andens hals. Et stort stykke plaster blev lagt over såret på krave benet. Han rystede på hovedet over blusen.
"Den var helt ny i går," knurrede han... Nu var den plettet af blod. Han måtte vel ligge den i kold vand og håbe på det bedste..
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Jul 25, 2011 17:50:34 GMT -5
Nathaniels øjne blev store, da halsbåndet faldt til jorden, og han tog sig til halsen, mens han prøvede at nedtrykke et smil. Han vidste godt at han ville få det på igen, men selv et par minutter uden var en lettelse. Dog var smilet væk, da Palmers vendte sig mod ham igen. Han prøvede at sidde stille under hele processen og så vidt muligt at ignorere den svien der kom i sårene, men han krympede sig ind imellem. Da Palmers kommenterede han på trøjen så han ned. "Du kunne bare have ladet mig beholde mit eget tøj. Det var i stykker alligevel."
|
|
|
|
Post by Palmers on Jul 25, 2011 17:57:20 GMT -5
"Og riskiere lopper og alt det andet utøj der sikert var i det?" Sagde han spydigt. Han ladge halsbåndet om den andens hals igen. Han kunne dufte at kaffen var ved at være færdig.
"Lad os så spise den mad du har brugt tid på inden den bliver kold, okay?" Sagde han. Hans udtryk var igen roligt og han begyndte at finde tallerkner og kopper frem. Han skænkede sig selv en kop kaffe og bar den og tallekerne, samt bestik over til bordet.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Jul 25, 2011 18:04:46 GMT -5
Nathaniel sukkede svagt, da halsbåndet lukkede sig om hans hals igen. Det løftes som om Palmers havde puttet en stor vægt på hans skuldre. Han rettede forsigtigt på det og fulgte Palmers med blikket, før han fik rejst sig op. Hele hans krop begyndte at smerte igen, men han bed det i sig. Han kunne ikke vise hunden mere svaghed.
Han sørgede for at maden kom på bordet, før han kravlede op på stolen og hvilede albuerne på bordet, mens han støttede hovedet i hænderne.
|
|
|
|
Post by Palmers on Jul 26, 2011 11:23:17 GMT -5
Ashley lagde ikke meget mærke til katten resten af måltidet. Det var rigeligt at han skulle udvise denne grad af venlighed. Mere end det og så kunne han næsten lige så godt skifte side i krigen.
Han nippede til sin bacon og æg, og fik drukket to kopper kaffe før han følte sig rigtig vågen. Han så på uret. Han skulle på arbejde snart. Hans øjne faldt på katten. Forhåbeligt lignede alting ikke en komplet kat-afstrofe når han kom tilbage. Han sukkede. Man måtte være begyndt at blive gammel når man lavede dårlige kattejokes for sig selv...
Han rejste sig og gik til sit værelse for at klæde sig på, uden så meget som et ord.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Jul 26, 2011 11:33:55 GMT -5
Nathaniel nød at blive ignoreret af Palmers. Det gjorde at han ikke behøvede at tænke over om han nu sagde noget forkert eller ej. Han spiste hurtigt og så meget han nu kunne rumme, hvilket ikke ligefrem var meget.
Da Palmers rejste sig, fløj Nathaniels hoved vagtsomt, men da hunden bare gik, slapped han af. Han skænkede prøvende sig selv en kop kaffe og blev siddende ved bordet.
|
|
|
|
Post by Palmers on Jul 26, 2011 13:22:24 GMT -5
Ashley kom tilbage et stykke tid efter i et formelt sæt tøj. Der var ikke andet end strategi møder i dag, og så måske noget træning senere med nogle af de bedre soldater... Han sukkede og rettede på sit slips. Stod det til ham ville han skippe møderne og gå direkte til trænningen. Han savnede følelsen af at sidde i meka maskinerne. Hans blik faldt på nathaniel.
"Lav nu ikke noget balade mens jeg er væk..." Sagde han hårdt. Det var tydeligt at der ville komme problemer så fremt den anden lavede rod. ashley greb fjernbetjeningen til tv'et og tændte for det på en tilfældig kanal.
"Underholdning," Sagde han og kastede med hovedet imod den enorme skærm på væggen. om ikke andet kunne det være det ville holde den anden fra at lave ravage. Han sukkede og forlod så lejligheden uden et ord mere. Naturligvis havde han taget halsbånds kontrollen med og lukket og låst alle dører og vinduer. bortset fra den til badeværelset. Katten skulle jo kunne komme derud.
Efter ashley var gået var den eneste lyd tv'et der kørte nyhederne igennem i baggrunden.
|
|
|
|
Post by Nathaniel on Jul 26, 2011 13:38:48 GMT -5
Nathaniel sagde ikke noget til Palmers og da han var gået blev han siddende ved bordet indtil madresterne og kaffen var blevet koldt. Det havde været mærkeligt at se hunden i så formelt tøj og Nathaniel brugte en del tid på at overveje hvad det præcis var hunden arbejdede som. Tilsidst rejste han sig og vaskede op efter morgenmaden, da han alligevel ikke have så meget andet at tage sig til. Bagefter satte han sig ind i sofaen og prøvede at se tv, men selv efter han havde gået alle kanalerne igennem, havde han ikke fundet noget der kunne holde hans interesse længe. Han endte med at slukke for det og funde alle de gamle blade og aviser han kunne og han spredte dem ud på gulvet. Han brugte en del timer på at prøve at læse det hele, men de fleste gange fik han kun den halve betydning med. Han endte med at falde i søvn på gulvet med en avis som hovedpude.
|
|
